Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Svift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
812 Svift — Svindel.
m. Nlc. o : Nnfald af S.,
o^sa (svee-l.), a:
Afsvidning, Forbrcendelsc, Svie. Smerte;
*3ve(6)^arn, o: Jern til at svie med,
isoer Moerkejern; Bve6(i)-mLerKe, n., ?:
indbrcendt Mcrrke ; 3,-sinaK, m., ?: sveden
Smag; z.-r2ev(e), 2: Lugt af noget,
som er svedet el. brcrndt.
Svift („bølgende Bevcegelse for Vinden"),
bla’k, n.
©tufte CbeboegeS ib og did af Vinden;
blcrse starkt"), *blake, blakre, *blikre,
*blikte, *brage, *bragde, *bragle ; jfr.
syfte (-e), o : vifte, svinge, ryste", brøfte.
Svig (Falfihed), sve’k(i’), n. og f., farke
færd, f. ; (Snyderi), kilter, n. Jfr.
kjæltring, m., o: ©nfober. Fri for S.,
*sviklaus. Vide sig frifot S., jfr. «have
rejnt mjøl i påsen« (o). Jfr. Bedrag,
Bedrageri.
Svigllgtig, sve’k-ful’, sveksam(i’, Bvekal, i,
svekot); ful, *falsk, fu’l-kyndt. Jfr.
Lumsk, Lurende.
Svige (slåa feil, ikke holde $røbe), svike
(— syejk) ; (stusse, befbtge),*svike ; (fnb.be),
kjæltre, ar. En, sgM sviger, svikar, m.
©Dtgefttlb, sve’k(i’)-ful, sve’ksam. S. i
©trtb, stæ’l-vik, o : som *stæler sig til
f. Ex. at bruge Kniv. Maaste for stel
viss», Jfr. Lumsk.
Svigerbroder, se Svoger.
Svigerdatter, 52ne-i<one(o’), f.
Svigerfader, -moder, -syster, -broder,
°fgdfiende(?), *vær(e)-far, -mor, f. (Fr.
Lss.), -søster, f., -bror, -søsken(y, i).
Svigerforeldre, "°vNl’fol2el6re.
Svigerinde, vNI-Lszter, f. (Fr. V^.), bror
kone, f. («oftest» bro’-kåne), kone-søster
(Fr. Bfd.). Svigerindes Mand, *vær-
søster-man.
Svigerfsn, må’g, m. Gl. n. mågr. Sy.
måg. Jfr. Besvogret.
Svigte (bøte sig, slåa feil), *svigte («v.
svikta, gl. n. svigna), svege, i (at ad
skille fra *svike), *ljuge, *falle frå,
3^lelie(i’), ar; gi sig; *rakne (o: trcevles
0v), *dragne, rette seg ut, tågne(o),
sletne(i’). «Skjælm, som raknar!» 0 : S.
hede ben, som svigter! «Ht mærke, som
inkje lyg« . Dv. *svigt, f., o : Bpining,
Bpielighed. »Gisvigt«, 0: give ester for
et Tryk, lade sig bpie, bugne. S. Seil,
syfte(ar), 0: indknibe lanterne vaa et
Seil", Jfr. SvM. S. (opgive en Sag),
vikle, ar.
Svik’ (Tap i et Lufthul paa en TMde),
svik’, m.
Skikket, -kler (paa Skaftet af StrMPer;
t. Zwickel), *svikkel, -klar?
Svime (Bevidstlpshed), *svime, m., uvet(i’).
Bare i talemåten: slå, liggje i (1., falle
i uvet).
Svime, Ot, *dåne, »rne, orne. Svime i * ær :
give Svimestag". Jrr. Besvime.
Svimle (blive svimmel, faa Anfald af
Hovedfvimmel), svimre(i’), ar (svimle,
sumle, sundle, sulne); øre (-de), bli hu
(hovud-)-gaien, *ljone(ar). Tilbsielig
til at f., svimrog, øren.
Svimmel, en, svive, f., ør, n. (jfr. sy. yr,
fortumlet).
Svimmel, *øren, hovud-ø., *&t, *svimrog,
(sumlog, sundlog); *vimlen, *sviven ;
*hovud-vejk (d : fom let svimler, modsat
*h.-stasrk). «Den, som er «ren, fær
inkje klyve høgt". Jfr. Forstyrret, For
tumlet, Som ikke er el. bliver f.,
u-svimrog. Lm.
Svimmelhed (Tilbpielighed til at svimle),
svilnrinss, f., ørske, f., hovud-orar, m.
pl. (-orom), hovud-ørsle, f., h.-tun’ (-turn),
n.; (Slnfalb af S.), svimre(i’), n. (svimr,
BvirQl)r), svive, f., vime. m., ør, n., hovud
ør, -«rzle, -hon, m., ør-flage, f.
Svin (uden Hensyn til Alder el. KjM),
gris, m., svin, n.; (urenligt M.ste), *gris
(også 1. stjpdeslpst, 2. vrantent M.sie).
Se Gris. Hunfvin, (fjælben) su, f,,
(ofte) sugge, f., syte, f., purke. f. Svins
Leiested, ssri3e-bol, n. S.s Huggetand,
grise-tån, f. S. fpde (til Verde»!, *Frise
(ar). S. ringe (at), *nuvre, *knavre,
*knæppe, *vrante, *rane. Ringen kalles
rane, m. (for rane-knap? gl. n. rani ær
— Tryne), *knap’, *knæppe, n. Som
S. rode, *grise, *svine. Dv. svining,
svineri? Have S. paa Skoven (vare
§attJgal), jfr. ha en skrue løs.
Svinagtig, *griseleg.
Evinde, f. inb (t. f^tDtnben), kværve (bort
— kvarv — kvorve’), *forgangast, trjote
(tryte, — traut — trate’, o), *laupe saman
el. i hop (jfr. Forsvinde og Indsvinde);
smågne(o); *ryrkast, *ryrne, *skræ(d)ast>
*3V2en^ast, tår’ne, o’ (gl. n. horna), tvine
(ar? sv. tvina), tværre (— tvår’; gl. r».
j)verra — J)varr); skræppe — skrap),
skrøkke (— skråk, o), skråkne(o - ar),
snærke — snark), snærpe — snarp);
(bli smal), mjåne; (mager blive, van
trives), *træsle; (om Hcevelse), svane, ar
(»tråten[o] hæve svanat»), svangne(ar),
svene(i, -ar); (o^b,øre), *falle av. Jfr.
Skrumpe(s) sammen, Krybe s., Sncrrpe,
Krympe. S. ind Pludfelig, tvær-tynnast
(-test). Jfr. Mager, Pludselig. S. ind
ved Sogning, *koke in; (ved Tprren)^
tår’ne i hop(o). ©. hen, hen-svinde.
H. D. Som let svinder ind, *skrøk-
Ken. SvUNdeU ind, *skrokken.
Svindel, svimring (Lm.), f., ørske, f.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
