- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
816

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Svømmedygtig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bvsmms<i)^tiF — Sygdom.
816
Svsmmedygtig, *Bum6 (sømd, y, sønd, y).
Gl. n. syndr.
©t>ømmebt)gttg, flå’s-fjør(o), f. (efter t.
Flotzfeder), ugge, m. Mk. ug’re, 3 : fimre.
Svemmefjcrder, sømje-fjør?
©tJØlltmefflb, sund-lejv, IN., *ro-1., sum
fot, -lab, svejv (slejv), m. Gl. n. sveifr.
Sv?mmefugl, *vas-fugl, sum-f., IN.
Sv?mmetunst, 3«m^ing, y, f.
Svømmer, sømjar, m.
Stiømntttg, SvKMMen, sum, n. (såm, svåm),
*sømjing, kav, n., sund, n. «Kome å
sund* = »kome på sumet*. Jfr. «kjøre
til svåms (o: sums)*, a): drive (Hest) til
at svMme.
Sy, sy (-dde), saume(ar). Jfr. ©ømme.
Gl. n. sauma. Sv. sy, sømma. S. til
(fceste udenftaa), saume på. Sy nb (brp;
bere), saume ut. Sy el. hcrfte lstselig
sammen lmed lange Sting), hæmje(ar?);
(sy fijøbeSløft), klunse(ar), snørpe(y, -te;
snurpe), *kjængle, hørpe (y, -te), dv.
liørping, f. Sy i krumme Linier,
*krikle. Sy Klceder, skrædde(ar). 58el
egentl. skræde: klippe". Llrre at sy,
*lZele saum. Sysle med at fy, *sy.
En, som syr, saumar, m. Syet: Sted,
hvor noget er syet sammen, saum, m.
JBtjbatit, «vellystling», «fråsser». Ellers
til utval(g): letfærdig el. -sindig krop,
kælen, forkælet kvinne-man, (bløt, kælen)
halv-man, blaut-kar (Fr. Bg.) (bleding,
Molb.), blauting, m., kæle-barn, potte
»planter«. Jfr. Blaseret, Bl^dagtig.
Sybaritisme, blethet, *ovlevna", *ovbuna’,
kælenskap. Jfr. Luxus, Ippighed.
<&t)b\Ut, se ©ibiffe.
Syd, sud(u’), m. (se, syd). Mod S.
fjrelbettbe, *sud-hal’, *s.-vend (sør-v.).
Dærtil sudvende, f. (sør-v.). Syd (Adv. :
imob Syden), *sud, («mest alm.") *s«r,
se, sun’.
Sydbo, *sud-lænding.
Hyde, *Ho6e (syd — saud — såde, o).
Gl. n. sj6(sa. Sv. sjuda. »Gryta syd».
»Sjo(d)e graut, mjølk*. Også *koke,
*lejke (»det lejkar i gryta»), putre(u’);
jfr. *purle, *bulle (se Noble); (oploge),
sejde (-de). S. lade, søjde. S. over,
f^3e(-te), gjøjve(-de), gjøjse (-te), sjode
op. «Gryta Z)S)v6e føre meg», SvdtN
(togt), såden(o). Sydende, lejkande.
»L. lag», om kokende va(t)n, som hælles
på maltet i brygn.
Gyden, Sydning (at noget syder), sjo(d)ing
(3j»in^), putrin^, saud, f., såde(o), m.,
8a’6(o), n. «Take saud», o : lade fig
syde, mcrnge ftg. Jfr. sådning(o), m.,
3: kokning, det, som koges paa en Gang.
Ved S. voxe, *I«)lie op, »Ho6e op.
©t)bgaoctlbe, sud-stæmne, f.
©Ijbfottt, sud-kant(u’), m., sud-æt’, f. (sør
æt’, -ægt). Icrvn og fjplig Vind fr«
S., sud-skjælle, f.
Sydlig, *su6leF (sørleg), sud-røn (sørrøn);
sun- («Sun-fjor, -møre, -dal»), S. (i
Syd), sunnarlege. Noget f. *sud-bær
(søbær). Blive mere f. (Vind), *søre
seg (sydre), *gange te suds. S. Vind,
sudrøne, f. (sørrøne). S. Vind og Veir,
sud-æt’, f. (sør-æt). If. Retning, *i
e^n sud. Sydligere, *søre (»sydre«).
«Søre væ’gen, lej’e. Mots. nørdre, nøre.
Bv. 80672. Mk. synst, sud-længst, 2:
sydligst.
©tybføttber, *sudlænding.
©^bo^, sud-aust, in. S.-Vind, land-syn
ning. Gl. n. landsynningr.
Sydover, sud-ette’.
Sydpol, syd-leding? Jfr. Pol.
Sydside, sud-side, f. Mk. sud-krå, f.,
s.-ro, f. (sørro), den sydligste Del af
Horisonten".
SydVeftZ ut-sud (-syd, -sør), m., sud-vest,
m. Gl. n. ut-sudr. ©,=2Jtttb, ut-synning,
m. Gl. n. ut-synningr.
Syen, Syning, saum, m., sauming, f.,
sying, f.
Syfilis (venerisk Syge). H. P
. S. nævner
lyst-syke (efter t. Lustseuche). Bedre tror
han er lyst-gift, med tilhørende -giftig,
men best vellyst-syke el. -gift.
®U(ttk)r *sJuk. *krank, krankal, *lå’k,
låkleg, låkvoren, helse-laus, *klen. Gl.
n. sjiikr. Sv. sjuk. Klen og låk ær
sommesteds finere æn sjuk, som ikke
overalt siges om mænnesker. Plndfelig
blive syg, *få vondt. ©)jgc fieføge,
lydast til, *1. in, *1. om. Syg i Mayen
(el. af 33tarr&,e; om Dyr), *ut-sjuk.
Hærtil ut-sykje, f., ut-sot, f.
Sygdom, sjuke, f., (oftere) sykje, f., sjuk
dom, låkskap, m., låkhejt, f, sot’, f.:
«lunge-, stejn-, hæl(e)-s.« (gl. n. s6tt, t.
Sucht). Jfr. Syge, Omgangssyge. S.,
haard og fmitfom, sjuke, m., ulæge(e),
f., sot’, f. Mk. sotte-sæng, f. og sotte
svejm, m. (jfr. ©mitfot). S.» kort,
ræp’(e), m. (sv. * repp, %s>, Stund).
S., mindre, bejg, m. (Lm.). S., om»
gaaende, far-sot, f., farang, m. S.,
Paakommende (isar Smitsot), svejm, m.;
(Pludselig paakommende), veder-kast, n.,
utsending, f. («se’ mejner de’ æ’ ejt uts.,
æ’«); (S., slem el. langvarig), u-sykje, f.;
(svcrr), u-lægefe), f., sot’, f. S., en vis,
hvorved Håar el. Hud falder af, røjte,
f. (mk. »*gom-r.«). S., fom mange
Mennesker dyr af, man*-dau(d)e, m.
(manne-d.). Pludftlig S. paa Kreatur.,
brå-sykje. Frit for S. paa et Sted,
*man’-hejlt. «Er det m. i bygdi?« Man-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free