Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sygdomsanfald ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sygdomsanfald — Symfoni. 817
hejlt ær og, at ingen ær dad siden, sist,
o: siden den og den tid. For S. flrn
gelig, sot’-næm, s.-fængjen. Pludfelig
«mgreben af S., brå-sjuk. Dærtil brå
sot’, f., b.-mejn, n. Af langvarig S.
svlrkket, sot-lægjen(e). (©om lider megei
el. angrifceå §aarbt af paatommenbe S.),
sot’-m®ken(y). Af S. b)> (om Dyr),
sjøl-d»j (-dau’e). Jfr. s.-dau(d), -dåen.
Sygdomsanfald, kræp’(e), m., skjærv, m.,
flage, f., ri’, f., rampe-ri, f., ræmbe-ri
(ræmpe-ri), ræp’, m., rejg, m., snært, m.
Jfr. Anfald. Mk. skjærve(ar?), komme
stedvis, om sykdom.
Sygdomstilfcelde, uforklarl., unda(r)leg
hejt, f.
©trøe, sjuke, m., oftest sykje, Faldende
S., nedfal-sot, f., fang, n. Jfr. Epilepsi.
Sygebefflg, lydning, f. ? Vitjing, f. brukes
om noget lange ophåld. Jfr. Bes^g,
Visit.
Sygehus, sjuke-hus, n. Jfr. Hospital.
Sygeleie, IZe^e(e), f. (jfr. BNn^e-1., o:
Barselsygdom), *u-læge; kvær-lægje, n.,
Kar-I. (o), n., lan^-l2e^e(e), f. Gl. n.
kor, Seng. Jfr. kar-IZeFen(e), sengelig
gende. Jeg frygter, han kommer paa
Sygeleiet, eg er ræd, han lægst ned.
Sygelig (jfr. Skranten), *klenvoren, klens
leg, klen-fængen, *ulik, sjukleg, sjukal,
skarven, skrapal, ring, *iren, u-frisk,
u-mjæl’(e), *svak’, nuskeleg; (graaltg,
sygelig af Udfeende), *musken; (med en
besynderlig Fornemmelse), undarle^ (»ez
vart så u. i kroppen»), S., Noget, sjuk
voren. S. vcere, sykjast (-test). Jfr.
Skrante. Sygelig i Mayen, *liv-klen.
S. M.sle, nusk, m., sjukling, m. (sju
king, sykjing); sygling. B. B.
Sygelighed, vanhælse, f., hælseløjse, f.,
klenlejk, ir, m.; (langvarig), *talme
sykje. Se Skrantenhed. (Vantrivsel
blandt Kreat.), u-friskje, n. (m.).
Sygepleie, *sjuke-*røkt, -*rekting, f.,
-tilsyn.
Sygepleier, -vogter, *sjuke-*r©ktar? -*agtar
el. -*passar?
Sygefeng, sjuke-sæng, f. Jfr. Sygeleie.
Sygne, *sjukne, *krænkjast (-test), o : blive
«krank, sykjast (-test). Jfr. Skranten.
Sykofant (Angiver), zpenda^er (2V —),
fisle-tut, *desel-tut, klager, løn-k., bak
taler; yentjener; ( LoVtrceller"), ting
stut (eg. t.-stod, o : 3t«tte); jfr. og *vriar,
lov-vrænger, 1.-krænger ? krok, m., ’krakar,
*vrejst, *vriom-pejs ? fuling, m., fulas ;
skarv, m.. skarn ; forræder. Jfr. For
dreie; Rabulist, Vringl., Sofist.
Sykofanti (Angiveri osv.), se Sytofant,
Rabulist og Roenlesmed.
Syl, syl, m.
Syld (Grundstok), svil’, f. (571’) ; (T^rstok),
*svil\ Mk. *svilhøgd, o-. Grundstokkenes
Afstand fra lordfladen; 8.-mur. m., o:
Mur under Syld el. Grundstok.
Sylfe (eg. et MM?), ånd, jord-ånd, luft
ånd; vætte?
Sylfide, kvindelig gylle, væt’(e), f. Jfr.
Dcrmon, Sætte, Nymfe.
©tyttdbd, stavelse, staving, f.
<3t}Uabus, optegnelse, liste (på forbud,
især forbudne bøker?); omgangs-brev,
-*3kriv, n. (paveligt).
Sylle, B^e(v), l. (sylgje, BU^e, sygje).
Gl. n. sylgja. Bv. solja. Mk. s.-lauv,
n., 2 : ,,Lpvvcrrk paa’et Spående"; s.-to(r)n’,
f., o: «Tornen i Midten af Spcendet".
Syllogisme, slutning, formrigtig el. for
melig sl., fonnslutning. H. P
. S.
Syllogistisk, slutning- (t. d. form), av, om
slutning, f. e. undersøg. om . . form
sluttelig (H. P
. S.), slutnings-ret el. -tro ?
Sylte, at (af Salt? a. f. syltan), koke in,
*sylte(ar).
Sylte (n. f. Sulte, t. Sillze), sylte, f.?
(til *sylte — koke in). Sy. sylta.
SyMafline, sy-rok. H. D.s forslag.
Stjtnbtottf, sam-livs-lære ; samlivs-kunst.
Symbol(um), utvortes kænne-tegn, sær
kænne, særmærke (Molb.), vårtegn (Molb.),
våpen (f. e. en bys); avtalt tegn (jær
tegn, som nogen el. noget kænnes på) ;
billed (på, ikke av noget), »sin«-billed
(sandseligt tegn for et begrep), forbilled ;
ord-tøke, n. (jfr. Valgsprog), hær-skrik,
-rop (jfr. ert); (i Kirken) — »sakra
menterne* (som indesluttende visse ut
vortes tegn el. ting, som kristne kænnes
fra andre på: va[t]n, vin, brød); tros
ve6KZennei3e (IZeles2etnin^el, som enz
troende kænner hverandre fra utenfor
stående på).
Symbola, tilskud, sammenskud ; sammen
skuds-lag. Jfr. Bidrag, Kontingent ; Pikke
nif, Sammenstudslag.
Symboltk, lære om »sin*- el. for-billeder ;
3ran3k(n)in^ av kirkelZere, lære om kirke
avdelingemes tros-vedkænnelser.
S^mfiottfation, »sin«-, forbilledlig fræm
stilling; sanselig-gørelse
Symbolisere, tale i »sin«-billeder ; sanse
lig-g®re ved billeder.
SlJtttbJJlolatrt, avguderi med symboler (i
en eller annen av dette ords tydninger).
Se Symbol.
SyMbolfl, billedlig, forbilledlig; vedkom
mende trosvedkænnelsen, f. e. symb.
bøker. S. Injurier, IZete(r), n. pl.,
fornærmelser, ikke i ord, men i tegn,
miner. Jfr. Gebcrrde.
Symfoni, sam-klang, samspil (tonestykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
