- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
818

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Symmetri ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Symmetri — Syndfri.
818
for mange *gagn el. grejer («instrumen
ter*), sam-tonespil. H. P
. S.
Symmetri, like-mål (Molb.), jævn-mål
(Molb.), samsvar(ing) ? (d: at ting el.
deler av ting svarer sammen, står i et
vist «regelmæssigt forhold» [jævnt li^ve^
.til hinannen), samsvarighet. H. P. S.
Jfr. Harmoni.
©tjtttntetnfere, få til at svare, s. sammen,
til at passe el. høve; fælle sammen,
sam-fælle ? (3 : få til at falle, høve, passe).
Symmetrisk, sam-svarende, -svarig.
©tymjHltetiff, eg. med- el. sam-«felende»,
med-kænnende (-*kænnande), jfr. *sam
lynd (o : lig i ©irtbetag") ; sam-lidende,
med-lidende, med sam-hu’g, deltagende,
*sam-hugarleg (Lm.) ; lønlig virkende.
S. Slær, løn-skrivende blæk (hvis skrift
ferst ær usynlig, lønlig, intil noget fore
tages med den). S. Kurer, midler (råd,
— for sykdom) ved hjælp av skjulte,
I»nlige, o : ufattelige krøtter. For symp.
om Middel, Kur, Nlcek har H. P. S. :
lønlig el. løn-virkende.
Sympati, samhug, m., deltagelse; jfr.
sam-høve, n., sam-kjøme, n., sam-dragelse
(at to legemer likesom drages til hin
anden el. passer for h.; likeså om toner
el. farger, som passer, svarer, høver,
klinger sammen) ; med-kænsle (-«følelse*).
Have S. med, *sam-hugast.
Sympatisere, tåge del i, med, have sam
hug med, *samhugast, drages hen til;
sam-lide med, sam-nuge med? (jfr. sam
stavast og samstsev^ast, som dog nær
mest ær «harmonere»), passe, høve sam
men med (i hjærtelag, drifter, stræv).
©—Jtbe (i Mening), syns-fælle, menings
felle.
Sympatisk, med-lidende, deltagende i en
annen legem3-dels lidelse el. kænsle
(Sølelfe).
Symphytum officinale, *va’l-gras; val-urt.
Sørens.
SyMposiNM, gNSte-dnd. drikke-lag, gilde.
Symptom, eg. tilfælle; sykdoms-t., -tegn,
samtegn (H. P. S.), varsel (om annet
«en sykdom), mærke, kænne-m., kænne
tegn, kænnings-mærke. H. D.
Syn (Evne til at se), syn, f. (synd, f., sjun,
f.), sjo’n, f. («demast på syni», i) ; (©een,
Beseelse), sjåing, f., sjana’, m.; (Vestuelse),
glo’s, m., glosing, f. (»kaupe glo’s el.
glå’p, o: betale for at fe noget); (Ud
seende, udvortes Anseelse), syne, n. (gl.
n. s^ni) : »d’er betre i ryne æn i syne* ;
(bet man ser), syn, f. Dertil storsyn, f.,
o: uscedv. ©. (jfr. Vidunder), ov-syn, f.,
skræme-s., o: afstrcrkkende S. Svoek
kelse i Synet, jfr. Dunkelhed. Mk.
mein-svn, f., o: den Stilling, hvori det
er vanfleligt at se en Ting. »Det stod
i m. føre meg«. Svagt S. have,
*skrime. »Han skrimer på syni«. Jfr.
dem’(i’) (o : dunkel), *dem-synt, -øjgd.
Jfr. Se, Skimte. For Synet beleilig
(aaben, let at fe), *synt. »Her er så
synt», «bekvemt for Udsigten". Mk.
*bær’-synt, far-s., væg(e)-s., hav-s. Jfr.
Übfigt. Af Syne, *av-lejtes (o : affides,
tilside), *av-synes. Gl. n. afsynis. Til
Syne (til Skue), *til sjås. Mk. sjås
lyte, n. = s.-mejn, o: synlig Skade,
Lyde; s.-be’n, n., s.-flæk’, m., o: Såar,
Floek paa et nMnt Sted siscer i Nnsig
tet). Komme af S., *kværve (bort).
Til S. tomme, *ovre seg. SCafieaf S.,
*slæppe auga av (jfr. av-øjgje, o : fe
bort fra).
Synagoge, jøde-skole, (jødisk) bede-hus,
kirke ; samnings-ståve(o), f. Lm.
Synaal, saum-nål, l.
Synbar, jfr. synbær’, e (3: let at fe),
*bær’synt (o : barsynt).
Synd (ober^ocebet, 35anart), synd, f. (gl.
n. synd), Have ©. of Nogen, Noget,
*ha(ve) 3. føre e^n, føre noko’. Mk.
gjære s. på ejn, 3 : behandle En haardt
og uretfcrrd. D’æ’ synd i (føre el. på)
dej (o: noget Beklageligt). *Synde-bod(o’),
3: übill., flammeltgt Tilbud; s.-dråp, n.,
3: at drcebe unge, friste og meget vakre
Dyr; s.-kaup, altfor gobt Kjpb, til
Skade for Scrlgeren; s.-pengar, übill.
Krav; stor, aftvungen Betaling. Synd
aukje, m., Forargelse, forarge!. Samliv.
Syndlege (Adv.), haardt, grusomt, übil
ligen; ynkeligen; syndsamelege = synd
lege; syndlaust (Adv.), 3: billige», meb
Rette. «Det, som kjæm in med synd,
gHZeng ut med sorg*. Jfr. «ille fænget
er snart gjænget*.
Synde, *synde.
Syndebul, se ©?umbetf!ub.
Syndefald, synde-fal’, n.
Synder, -inde, "syndar (om bægge). Jfr.
-inde (Endelsen).
Synderlig (i Bet^bet. Grad; t. sonderlich),
manelege (»munal.«), vidare, sinnele(ge) :
«Det var ikkje s. vel gjort», 3: med
synd. Flid. (Til *sinne, 3: agte, flatte
om). «Det var ikkje vi’are godt*. (33e=
synderlig), egen, underlig, rar. Jfr. Be
synderlig.
Syndesmologi, sambånds-lære (om båndene
i m.ske- el. dyre-legemer).
©^ttbeåmttS, se’n(i), f.; led-bånd. Jfr.
Ligament.
Syndflod, synd-flod, f. (av t. ©influt§,
ikke av Synd), Mk. si-flaume (si-, o:
altid; overalt).
©Ijttbfrt, synd-laus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free