Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Syndig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Syndig — Synonymik, 819
Syndig, Bvndo^,, *synd-ful ; *vond («v.
tankar, vanar, gærningar»). S. Levnet,
synde-levnad(i), m.
SyNditus, råds-herre ; råd-man ; ord-fører ;
sakfører; byskriver; rådstu-skriver ; råd
-51:., lags-, Bainlund3’3lc. H. P. S.
Syne: dette %pi syner ilke, d. t. ta’r sig
ikke ut. (S. — tåge i Diesyn), se Be
sigtige.
Synedrium, riks-råd, det heje^råd (i Jeru
salem, 72 dommere) ; (jødisk) kirke-m&te
(-» forsamling»).
SyN-efeber, eg. med-ynglinger ; jævn-al
drinker, samtidige; leke- el. skole-brø
dre, -fæller, *jam(n)-nautar, jamningar,
med-lærlinger. Jfr. KllMMerat.
Synergi, med-virkning, hjælp.
Synes um, synast, s. om, «lide, like
— lika’, likte og lejk ; gl. n. lfka ; Bv.
lika), litast på, *list (— lejst — letezt,
i, for litst o. s. v. ; gl. n. lita3t), *natture.
»Han le^3t ikkje på det«. »Kor list du
på hånom(o)?«. »Det kan æg li(de)«
(like). »Han kan få, kven han synest».
aLike vel, l. ille*. (Vcere tilfreds med),
finnast om. Synes ilde om, *mislike.
Det er ikke faa stort, som det f., jfr.
d’er ikkje så stort, som det ruvar. Sy
nes hyre, lydast. »Eg lyddest så, at
han ropa’ på meg«. Mk. og mislydast,
o: hpre fejl.
Synge, syngje (— sång(o) -sunge’) ; (kvi
dre: synge for Drene), syngje. (S., som
til en Dands), tulle(ar), sulle(ar), hulle
(ar). Jfr. Nynne. (S. for [ofeer] Sig),
syngje ut ejt lik. (S. ind en Fest)?, s.
in e) høg-ti(d).
Syngemefter, *sång-mejster.
Syugen (ibelig), *syngjing, (oftere) sång, m.
Syngeftemme, san^-inal, n. Jfr. Sang-.
Syning, sying, f., saum, m.
Synke (til Bunden), *søkke (— 32K,’, o
— sakke’, o) (søkkje, sække) ; (scenke sig),
søkke ( om Vand i en Aa") : (svinde ind,
bli mindre), søkke, falle (felle), sakke,
ar (også H, v. : «almind. id. *«) ;
tøænge fast med Fpdderne), søkke ned-i;
(foenle sig, bi?ie sig ned), *duve. «Sjøen
fæl’« (3: ebber). »Det fæl’ mote’*.
(S. langsomt), sige ( sejg). »Den unge
stig, og den gamle sig«. <&. ned (trykke
paa, om Byrder), sine (— s^n). «vet
sin at«, o: det trykker. vv. *3ininss.
S. «tett. *sige i hop, *sikke, sik
kast (o : Bid-ke el. BiL»ke). «Han sikka3t
i nZerdom», 3: blir bpiet af Trcrthed.
S. med Hovedet, *dubbe. Tung nok
til «t f., *søk’-tung. Sunken, ned-segen
(i), segen, senen(i).
©nnfefærbig ved fuær Ladning, *søk’-lad.
Synken, -ning (langsom Nedsynten), se’g(i),
n., siging; *ned-faP, *ned-se’g. Mk.
seg-mon (i -u ; sigarmon), 3: Sammen
synkning (af Trcrhus) og *seg-rom. (Ind
svinding), *fal’ ; (i Pris), *fal\ *nedslag,
*ned-fal; (NedbMning), duving.
Synklinal (Lagstilling), sammen-fallende.
Th. Kj. Jfr. Antiklinal (utfallende).
Synlrat, med-styrer.
Syltlrati, med-styre (der både folk og
drot har magt, der altså matten ær delt),
sam-stvre?, »tZslle3«-stvre («konstitutio
nei», »inskrænket« kongemagt), bland
styre. Jfr. Konstitution.
Synkretisme, blanding, *mænging, *sam
røring; utjævning, enhets-stræv (til ut
jævning av stridende synsmåter el. lære
bygninger og av samhald, «partier». Jfr.
årti). T sv. samlialle, o: Samfund.
(I * ær samhælde — samhald, enighet).
Synkretist, blander o. s. v. Se Synkre
tisme.
Synkronisk, samtidig.
Synkronisme, samtidighet.
Syntronistist, samtidig. S. Tabeller, sam
tidighets-tavler, -historie.
Synlig, synleg (mk.: *svr»leF, o: som Bar
anseligt Udseende, jfr. dåmleg; usynleg,
o: uanselig), *sMan6e, *s^leF; *opdag
leg (jfr. 2ta6enbar). S. Forandring,
*sy’ndamon, *syns-m. S. blive, *kome
til synes. S. voere (funne sees), *være
i syne el. i svuom, te (-66e), *syne, s.
seg. «Det ter håla(o) etter«. »Det var
så litet, at det tedde ikkje». «Det syner
faret* (Sporene). »Det synte på hå
nom«(o).
Synode, sammenkomst (-*kome), ting,
præste-ting (Lm.), kirke-ting (H. D.),
kirke-råd, møte, især kirke-m. ; (katolsk),
kirke-møde el. bispe-m. (H. D.), kirke
ting. H. D.
Synodal, av, med kirke-m«te. S.°Delret,
vedtagelse, *av-gærd, «beslutning*, given
av kirke-m»te. S.-Forfatning, kirke
ordning med (kirke)-meter, o : med folke-
styre.
©tyttobalter, «forhandlinger», avgjærder,
ordskifter 2v, på kirke-m»te. Jfr. For
handl.
Synodisk MllllNed, sammenkomst-måned,
møtes-m. ? (o : 29 dager og 12 tim.).
Synonym, -onymon, ens-tydigt ord : sam
tydig (som med et annet kommer sam
men el. nærmer sig i tydning) ; (en) sam
t^dninF. H. P
. S.
Synonym («ist), samtydig Mold.), enstydig,
menin^s-lik, like-tydig (H. D.). Sy.
liktvdi^.
Synonymi, ens - tydighet, sam - tydighet
(Molb.). Se SyNVNymon.
SynonyMlt, lære om ens-tydige ord, sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
