Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Systematik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Systematik — Sæl. 821
Hud-, Muskel-, Nerve-S., -net (nerve
net), -vZev (liazin. vielsen?), -samhør
(sol-sam[men]hør) ; (Vand-S.) (mk. ned
børds-strøk), vas-drag (»nil-v.«), va(t)n
net (elve-net) ; (telegraf=©.), t.-net, -sam
hør. »En maskine er et helt rede (3 :
*greje) afhjul*. H. D. Titalsfyst., ti
tals-delingen, ti-delingen, ti-tælling. Nyt
S. t Krigsforelfe, ny «krigs»kunst (hær
el. nZerfHlelKunst). Afskaffe Ancienni
tets-, Prohibitiu-S., opzive a16e13-nen
synet, forbuds-ordningen (forbud mot visse
varers in- og utførsel). Mk. værne-tols
lære, -stel (o: -system, i lære, -levnet).
Systematik — Systematologi.
Systematiker, 82in3ti11er, *zrej6ar (3: ©rt,
som reder, bringer noget i Orden").
©tjfietttattfj, ordnet, vitenskapelig, sammen
hængende; plan-»mæssig« (planlenet,
plan-lagt, planstø?), efter (av) grunsæt
ninger (f. e. OpPosition"); til et hele
(f. e. Orbnittg"); *grejnleg? grejnog?
©. Hoved, *grej-tænkt, skarp-tænkt,
*grejsamt hoved. S. Opponent, selv
sagt motstander, avsagt fiende; (uegent:
lig), fød motstander. Jfr. Erklceret : A. S.
Vedel ; Opposition, Planmcessig. S. ord
net Ordsamling, or6n. efter Innset.
©tyftetttdtologt, lære om vitenskapelig ord
ning.
Syftemforandring (f. E. Regjeringens),
nyt styre-sæt*. Lm.
Sytraad, *saum-tråd, *sy-t, IN.
Sytti, sjau(t)ti ; (oftere) sytti. Sønnenfjæls :
*halvfjærs. Sy. sjuttio.
Syv, sjau (sju, 3^’auF, s^«ss). Gl. n. sjau.
Syv lange og syv brede, *sjau lange
og s. brej(d)e.
Syvaarig, sjau år gamal.
Syvdobbelt, *sjau-fælt, *s.-fald.
Syvende, sjaunde (sjuande, sjunde). Hver
f.f s^aun<le kvar (man, dag).
Syvnt(e), *veke, i (o : Uge). Sjaund i *
xt — gravøl (serve, sælaba’), som neml.
blev hålt den 7de dag efter vedkom
mendes død.
Syvstjernen, sjau-stjærno(r)ne, s.-stjærna.
Syvtlll, sjau-tal, n.
Sleve, *såpe. Lat. sapo, eng. soap, isl.
såpa, BV. såpa. Bv. også tv3,l : gl. n.
J)vål, ikke såpa.
Scebe, at, såpe.
Scebeboble, sope-bole, f.
Scrbesyder, *såpe-kokar, -*sjodar.
Scebesyderi, såpe-værk? Såpekokar- el.
-sjodar-værk (-hus) ær vel for langt ord.
Jfr. ga&rtf, om endelsen =ert".
Soed (Udscrd, jfr. grø), såd, n. (gl. n.
såd), sæ(d)e, n. S. hos Dyr (sperma),
skjør (skyr), n.; (hos Hanfift), mjølke, m.
Til S. tjenlig, *så-hæv, *så-før, såande.
Jfr. Spiredygtig.
Seede, sæte, n. (gl. n. sæti ; »høg-sæte,
fc>l-5.«); (Adgang til at sidde), sæte, n.
(«have s. i retten»); (Bolig), sæte, n.
(»herresæte, *enkjesæte«); ( = Stol),
LZez’^), m. (gl. n. sess), sæte, e, f.
«Søkje sessane sine«, o: tåge fine (sced-
Vanlige) Sceder. »Det syner sæta etter
hanom», o, o: Stedet, han fab paa, i
Groesset. (Sidden), sZete(e), f. (såte, o,
sætu, e), seting(i), sitjing; (Bagdel), sæte
(e), m. (ikke n.). Mangel paa S.,
*sæsseløjse. Selflab el. Naboflab iet
S«, 32ni-BZete, n. «Have Bam-3.«, o:
sidde sammen. S. have i ett Forfaml.,
sitje (i tinget, i retten, el. sitje retten).
Skikke til S., *sæsse, e. Dy. *sæssing,
o: det at stikle Folk til S. Tåge S.,
*sæsse seg.
Scedegaard, adels-gård, ætte-gård.
Scrdekorn, 3Z,-korn, n., 5a(6), n., sæde, n.
Jfr. Fr». Kasse, sEste med el. til S.
(Scrdekurv), så(d)-bing, in., s.-laup, in.
(-ask el -tine). Art af S., såd-slag, n.
Soedelig (som ovftrer fig sømmelig), se(d)og,
*sedig, sedleg, ret-færdog (r.-færleg).
Scedelighed, *sedogskap, (oftere) sedog
hejt.
Sced(er), se(d), m. (fl. seder; gl. n. 3isr,
fl. siåir ; sv. sed). S., onde, u-3e6, m.
(f.), *vond vi’3. «Used er ingi pryde«.
«Vond vis er landsens lyte». S. gode
læte (En), *sede, *dane. Dy. *se(d)a(d),
3: oftlcert, dannet, med Hensyn til Ovf
trsel". Gl. n. sisa6r. Tilvcennelfe til
gode Scrder (Opdragelse, Dannelse»,
seding, f., op-seding. Forandring i
Sced (Skik), se6e-dliz6, f. Jfr. Dan
nelse, Opdrag, Kultur.
Scrdetid, 3a-ti6, f., 52-tilne, m. Gl. n.
Ba6-til, 3—timi.
Scedstifte, såd-skifte, n.
Scedvane, *se(d)vane, skik*, IN., lag, n.
Det er gammel S., jfr. d’er så verdi
fram fari.
Scedvanlig, *ålmæn, *vant (jfr. Vanlig);
(bekjendt blandt kristne Folk), *kristeleg.
Scedvanligt (-gen), *ålmænt, *jamnaste,
mest. Mk. *dagleg, *stødt, *jamt.
Scek^, sæk’, m.; ilåt, n. (gl. n. ilåt); (af
Lcrder), hi’t, f. Mk. sækkje-ty, n., d :
Scekkelcrrred.
©ccl f-hund) (Phoca), sæ’l(e), m., kobbe,
m. (kob’). Ærkn(e), n., nav-»., ær Phoca
barbata, et ©Ia stor Scelhund. Phoca
vitidina, stejn-kobbe. Mk. kobbe-brå’k(o),
n.. gifE, som er bidt af Kobben (i Garn);
-klyse, o: Medusa, -skin, -svejv, m., o :
Kobbe-Fod, -vejde, f., d: Kobbefangst;
kob-unge, m. Ung S., *av-mo(d)ring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
