Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sødygtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
824 Sødygtig — Søle.
Sodygtig, *s^-van(6), "°8.’5»l (om man o^
Llcip).
Sodyr, underligt, z^-trol’, n. S., fmaa
krybende, 3^-KlN’ll(e), n. S., fmaa
som Fisieue oeder, at, n., 3te, f., *inar
kte.
tSøetat, sjø-værn. Molb.
Spfarende, *sjø-farande.
Sofart (før bebre ©øfcerb"; jfr. Molb.)
sjø-fær(d), sigling, f., skipsfærd. Jfr
Éoffarbifart.
©øfartårnfle, sjømans-liste? sjø-mantal?
©øftff, sjø-fisk, m. Mots. *vas-fisk, *elve-f
Sogang, sjø, m. (jfr. Brcending; Bplge
brud, bråt", o), sjø-gang, m., sjø-bor
(-»burd«), IN. : (beb ©tranbbrebben), drag
n., drag-su, f., su-drag. © hoi, tung
alde (-olde; tung-hold), f., tung-sjø. m.
Med stor S. Tom ©teb), *stor-sjø’a(d)
(»d’er storsj«a[t]«). Med liden S. (©teb)
små-s. Det blir © det sjøar. Übet
S., små-ve’r, n.
Soge (lede), lejte, ar (ette’), *være etter
(«v. etter fisk»), *forfare — for), røkje
(-te) (dv. rekjing, reknafdl), *ransake,
grave. *Søkje brukes også i samme til
fæller som føge. Dog siges *søkje ikke
om at forf^ge; heller ikke om at lede
efter (*lejte). S. ;©engen, Stoven,
Flngten, ta(lce) s. o. s. v. S. op (finbe),
lejte seg (ejn kjæp, tråd). S. Ud (ud
vcelge), lejte (ut, ut-or), *blæ (*bledje<o
(— bladde). Gl. n. bleåja. S. hen til
et Sted (Iænge§ til), trå (-dde). Iscrr
om Kreature". Dv. trå-gjængd (trå-gån
gol, o) ; *tid-gjængd. S. ivrig efter, snå
(-dde), sokne(ar), stå åt, *snoke, snugge,
ar (sv. snugga, snylte), *snåle. Sv. snå
las, vcere begjcrrlig. Jfr. Snage, Snuse.
Segende, *søkjande (også — som kan
søkes) ; (som f^ger ivrig), *søkjen (nær
s., trå-s.).
©pgeit (Signing), søkjing, f., søkning, f.,
søkna’, m., sokning, f. ; (EftersftMgsel),
søk, m., sakn, f., *søknad, *ransakning;
(^fterlebelfe), lejt, f. »Dej liggja i lejte
etter det«. S., tvrig, snånad, m. Mk.
snåling, f., Snagen, Graadighed.
Soger. *søkjar, *lejtar.
©øgttebag, søkne-dag(y), hverdag, arbejds
d., v«rke(y)-dag (ørke-d., y), m., (ejn)
vørk dag. Gl. n. sykn-dagr. (©øgtt,
*vørk, hverdags). «Både hælg og vørke»
= »både hejlagt og vørkt», o : t)elllgt
og f^gnt". ©jrgnebogene i Ngen, søkna,
f., vørka, f. (ørka), y, hverdagene; søk
nen. H. Sch. S. mett. Jul og Wtftaar,
rom-hælg(-i), f., klave-h., -dagar, in. pl.
©WæS og Tang, los, som driver op paa
Strandbredderne, mar-dyne, f. Jfr. tang
rak, n.
<&øømaai, *søks-mål.
©p^oarbt (aaben for Storm og ©j^gang),
sjø-hard (*d’er sjehardt*).
Soile (StMe, Pille; t. Saule), støtte
(ktoll).), støtte, y (1.m., Vinje: stytta),
pelar(i), m. Skulde i norsk helst hete
stolpe, in., stav, m. (d : stolpe, som bær
tværbjælker el. tak), som i *stavhus,
*stavbygna\ *stavkyrkje. Støtte ær tysk
og heter i* stø(y), n., stød(j)e, f. Ko
lonne (columna) ær jo egentl. heller ikke
annet æn en *stolpe el. *stav. H. D.
hålder på det tyske søjle. Mk. og op
standar, m.
©Øtleræffe, stav-rad, f.
©øtfeffttft, jfr. *bo’l(u), in., læg’, in.
Sotllnt: Mand fra ©—n, *sjø-man.
Soklleder, hyre (J Lie), hyr, n. (Maaske
rettere hyre«). (I SMg), sjø-ham, m.
©øle Ctilffy med Skarn, gjpre urent ved
noget, som er toaabt, btjnbet"; tolabfle,
vade, arbeide i Dynd el. Vcede og Uveir),
svabbe, *sabbe, subbe(ar), slafse(ar),
*sufse(ar), *slufse, slaske, ar (sv. slaska;
dv. slask, m., o: Sjsler), *susle, *sumle,
*sulle, søjle (-te), *stampe, tvagle(ar),
tvåge(o), *vabbe, *vaspe, tøjse (-te). Jfr.
Vade, ©trababfere; Pladfle, Slaste.
(Sudle), klæsse (-te), klasse(ar?), klyse(ar) ;
(røre i noget), sulle(ar), *suldre; (fbilbe
SSæbfle), slabbe(ar), slafse(ar), *skvakle,
slubbe(ar) ; føle , rode noget sammen),
slurve(ar); (røre, fare flj^»desl^st frem),
slø(d)e (-de), *slurve (jfr. ©fjøbeSløS
voere, Slurve); (tumle, fløfe med sine
Sager), *dumle, *duble, *forduble,
*sumle; (spilde Tid paa), vale, ar (jfr.
Kludre); (forsinke fig), tøve (-de); (nple),
tvagle(ar), tvasle(ar); (vcere senfcrrdig),
sløre(ar); (bære skj^desl^s), sløre (dv.
sløre, f., o: fijpdesl. Kvinde). S. som
et Svin, *svine (dv. svining, o : Svi
neri), *grise. S. med urenlige Arbei
der, rote(ar). S. med Vand el. Voedske,
hylje(ar)’ S. bort, glatre (gl. n. glata,
o : fbtlbe). ©. bort (øbéle bort), usse(ar).
©. 6ort, hen, Tiden, *drunte, *drøse,
*drøle, "rjone, *røjte (»liggje og røjte»,
o: liage for lcenge). Jfr. Dsse, Nple.
©. Tiden bort med übetyd. Ting (vcrve
Tiden bort, vcere Mdesl.), rc>te(ar), sumle
(ar, SV. sumla), *sugge, *sigge, *sagge.
«Rote fram etter kvælden«. S. neb
(spilde Vcedfle), vade (— vod), *v. ned,
øver(y) seg. S. til, sulke(ar), lorte(ar),
*klejne, *skjæmme ut; sylte(ar). At alt
dette ær opført under Sple grunner sig
ikke likefræm på utlæggelsen av (at)
ftle hos Molb., som eg. bare har 1.
gjøre urent beb noget, som er bacCbt,
dyndet; tilfly med ©farn, og 2. tøbe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
