Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
830 Tale — Talentløshed
(oftere), *snakke : (holde Tale, Foredrag),
. *tale. T. om (fortcelle), sægje ut-av;
jfr. Rf<be. T. for sig, snakke fere seg,
*tale f. s. Tales ved, snakkast med.
Han taler endnu om det Samme, jfr.
«same guten spelar same slåtten». Tale
for ligegyldige Tilhpr., jfr. »tale føre
tome stolar». Tale ret alvorl. med En
(t. ©n haardt til), *ejn-r©de. T. dumt
og forvirret, hælore(e). Jfr. Vaase. T.
efter En, *hærme etter ejn, *snakke e.
ejn. Jfr. Efterabe. X, En efter Mnn
den, låte etter ejn (dv. etterlate, f.),
*sanne etter. T. fornemt, se Fornem
og Talen pynte". T. forvirret (el. saa,
at man mobfiger sig), *tvi-røde, *tvi
snakke. T. frit nd, knakke fram. T.
hastig, utydelig, *gauste. X, haardt
el. troende, skrome(u). Jfr. isl. skruma,
prale. T. hflit el. firaalende, *gaie.
»*Dej fek’ nåko’ til 2 gale «ver Hatt
taler altfor hsit, jfr. »*han er fød i
KvZernnu3et«. T. med hvinende Rost,
kvine (gvine, vine, —kvejn). T. lang
fomt og famlende, tamse (ar, tæmse,
tymse). T. meget, *bruke munnen, rynje
— runde), gaute(ar). Gl. n. gaute, a:
snakke. T. over sig, knakke «ver seg.
T, rent ud af Posen, *snakke fram.
T. sagte, *mulle. jfr. §»iffe. T. ffarjit
og bidende, hækse(e), glæfse(e), gløjpe.
T. strigende, *snaldre, skrælle (-te). T.
stammende, rZeke(e) på or6i. Mk. *IXK
stam. Jfr, Stam. T. En tilrette, tælje
føre ejn(y). Dy. føretæljing, f., føretåle
lo), f. X. ttforftgttg, klumpe fram med.
T. ttforftaaelig, tyske(ar). Eg. tale tyst.
T. utydelig, *mulle, *snulle; *juske (o :
MtBke, av jute?). X. Vel, ilde, om,
låte viel, ille om. Dv. vei-IZete, ille-IZete,
f. T. Vildt. tulle(ar). Jfr. Fantasere.
Det er albrig at tale om, — ikkje snak
kande om. Forstand til at tale, mål
vet(i), n. Maade at tale paa, tale
måte, IN., ordlag, n. Nugen at tale
med tale-nøjte, n. Han har Ingen at
t. Med, »han na’ inte talanøjte. Talende,
talande. Langsomt t., *taug-mælt. Jfr.
Langsom. Talt for lidet, (ha» nako’, o)
van-talat, -3nakkat, -rødt. Forhindret
fra at t., *mun»-fatla’ ; (flj^gttg i at t.),
*ordsløg; («stikket til at I.), *van-mælt.
Som taler hurtigt, *snar-mælt, -talande ;
*kring-kjæfta(d), -mælt, -*målog, -*sval
lande; (som kan I.), *mål-før (gl. n. mål
færr); som lan tale for fig), *snakke-far ;
(som taler meget), *tale-rik, -*dryg ; ord
rik, snakkesalig, *snaksam ; (som har Van
sseligh. for at t.), u-målog (gl. n. limå
lugr).
Tale (Omtale, Samtale), tale, m. («Kame
på t.«), snak’, n. (jfr. Samtale), red, n.
r»6na’, m. («kome til reds el. snaks<r,
o: komme i Samtale); også *mål. »Han
svarar, som måle’ varar, o: som Talen
Vedkommer. Mk. mal.lau3 og umala^;
*mål-æmne, "°malbin6e. Tale (Udsllgn),
tale, f. En Tale, tal, n. Jfr. *av-tal,
*å-tal, *omtal, *talsman. Tale (i Sam
menscetn.), -mæle, n. «Njn-, å-, mot-mæle«.
Der blev ilke mere X. om det, »det
vart stilt med di«. Det kom paa T.,
°^6e’ kom på Bnak’. Falde Ett ind i
Talen, gjejne (gej-), ar? Famle i T.,
krømte(y), ar (kræmte), o : eg. harke.
Pynte T. (tale sirlig), knote, ar (dv.
knoting, f.), håske(o), *braske. Egenhed
i T. (saasom i Tonefald, Ordformer),
mål-fælle, n. ; tale-måte, m., 2: Egenh
ed i Talen; Dialektform". Mk. og
mål-lydske, f., målændske (mali.?), f.,
mål-føre, n., også om egenheter i talen.
Forandring t T. el. (Skroget, mål-brigde,
n., -skifte, n’. Formastelig T., vå-snak’
(av vå, f., Tvil; Frygt; Skade). «Nyere
Ord for vå-røda, -tal el. begi.". Lar
mende T., rynjing, f.; rynje, f., Ord
str^m; tale-Btl^ln, m. Famlende i Ta
len, mun’-valen, *mål-hait (forlegen for
Drb), *ordlaus (dv. *ordløjse) ; jfr. Stam;
(krcrfen med Hensyn til T. el. Udtryk),
*tale-vand. Let at komme iX, med,
*r©den, rødog, rødsam.
Taleevne, tale-gåve, f., mål, n. »Have
mål, o : kunne tale.
Talefcerdighed, mun’-ta’me, m.
Talegaver, taie-ssave, f. Mk. talebruk, n.,
talekunst, n., talestrajm, m., o : Ord
ftrj^m.
Talemaade (Egenhet», Karakter i ben mundt
lige Tale), *tale-måte; (faste, staaende
Udtryk for samme Tanke), ordlag (ikke
så i *), ord-ta’k, n., ordtam, n., ordtøkje,
n. ; ordnåtar, pl. m. (o, -nottar) ; stæv(e),
n., ord-s., an-stæv, ved-s., språk, n. ;
(ordsproglig), se Ordsprog. Jfr. 2Kunb=
held, Udtryk. Brnge fceregne T—
språke(ar).
Talent, eg. vægt, tyngde (noget over 50 N);
pengesum (en 1000 Spd.) ; natur- el.
nåde-gave , åndsgaver , gave , gåve, f.,
givna’, m., pund, n. ; flåg-næme(o), n.
Lm. x. til at brnge Haanden, jfr.
Vehcendighed.
Talentfuld, med gaver, f. e. »man med g.«r
*gåve-rik; mk. og snil-rik. Sy. snillrik.
T. Skildring, mesterlig skild., åndful’.
Talentlflshed, u-snille (gl. n. lisnilli, 1.
dårskap, 2. mangel på målsnild), van
snille. H. D. Molb. har usnilde som
«forceldet". lynild 1103 klolb. «er ullog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
