Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Talepynt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Talepynt — Tandet. 831
Uforstandig". Ikke forældet. Vansnilde
ær hos samme Uklogskab, Ufornuft.
Talepynt (Flostler), kno’t-ord, n., knot, n.
Taler, talar, m. »Ejn god t.«, o: som
taler godt.
Talfigur, ta’l, n.
Talforhold, ta’l, n. .
Talg. talg, f. (talg-, o, tåg). Med T. be
ftryge, smere, taljar). Dcekket med
Hinde af T. (el. Fedt; om Md), *talg
støit’.
Talggrever, se Grever.
Talghinde omkring Indvoldene, talg-bleje
(-»blæje«), vom-blæje, f., nækje, f. (»næ
tje«). Dy. nækje (nætje-) -talg, f. Gl.
n. netja. Sy. nat.
Talglys, *talg-ljos.
TaliO, gengæld, vederlag, like for like.
Talisman, trol’-billed, *trol-ring; trylle
ring. H. P. S.
Talt ( Fedtsten, Grydesten"), *blaute-grjot,
*grytestejn. Jfr. Klcrbersten.
Tallerken (t. Tellerchen), talk, m. (talik,
tal(l)erk ; sv. tallrik) ; (af Trce), bord-disk,
m. (gl. n. borddiskr), disk (Lm.) ; brikke.
«Fad(er) og Brikker og <støh og Krus(er ?)
var af bare ©øl» og blanke Guld alt.
fammen". Asbj.
Tallerkenflikler (Snyltegjoest), *snikje-gæst.
Jfr. Snylte —.
Tallie —vcerk), trizse-vlerlc. H. D. (æserne
to blokker med taug imellem. Trisse,
Bv. trissa, n. s. Dryse, gl. tysk Tryh,
altså ingen »d« : tridse). I * heter Tridse
tril’, m. og trissel, m.
Talmud, eg. lære (av lamad, undervise);
jøde-loven (gudelig og verdslig, efter mo
saisk lov-bok).
Talrig, *fjølg (Fr. Bg.). vy. fjølde, m.
Gl. n. (all)-fjølgr, fjøldi. Jfr. Mand
stcerk. Mangfoldig. Også *mang-mænt.
I.M. Lidet talrig, få-tallig.
Talsmand, *talsman (av tal, n. — tale,
m.), *målsman By.), *føretalsm.,
*framføres-man(,,g; af en Sag") .
Taltegn, ta’l, n. (»fem-t., seks-t.«).
Tam, *tamd(eg. oplcert, tcemmet, av*tæmje
— tamde), gl. n. tamr ; (føteltg), se F^ie
lig; (modsat vild), *tamd; (om Dyr);
*man’-tamd, *3pa’lc, jlr. *spak-lynd,
spakne. Også *ale-: a.-dyr, o: tamt
D.; a.-fugl. m. (som a.-and, f., -gås, f.),
mots. ut-su^l. Jfr. a.-tre, n., o: plantet
Troe, Havetrcr.
Illinarix germanica, *Kl3-ve6, -ris, tama
risk (Sørens.); strand-ris (Dr. Sch.), «t
-silje. Dr. Sch.
Tamb(o)ur, tromme-slager, *trumme-slagar
(— —). —major, »regiments«-trom
meslager, over-trommesl.
Tambonriu, hånd-tromme (med bjæller).
Tamhed, jfr. ta’m, n., d : Tcemmelse, Dres
sur, og tame, m. Når tam i * heter
tamd, o : tcrmmet, må vel tam, n. og
tame, m. kunne brukes for tamtet. Til
* mantamd vilde svare man-tam, n. og
man-tame, m.
Tamp, tamp, m., *tåg(o)-ende, tåg-måle,
m., -stubbe, m. Jfr. *kjæp’, *svålk(o),
m., *på’k (til at slå med).
Tampe, jfr. svalke, *jule, *dængje, *smørje.
Jfr. Banke.
Tamperdllg, eg. kvatemberdag (av lat.
qvatuor tempora; jfr. Kvatember); fjær
6in^-ar3-6a^, tZemper6a^, e (og da enten
fastedag, første fredag i hver fjærding-år,
el. rets-dag, ting-dag, da ægteskaps-saker
pådømtes).
Tampning, *smurning, ’juling, *stryk, m.,
svolk. By. stryk. Jfr. Bank, Prygl.
%(\})an, (skotsk) høvding; greve.
TllNlltsmeter, eg. dødsmåler; lik-gransker,
lik-prøver (om »skin«død el. virkelig
død).
Tanatos (Th—), død; dødens gud.
Tand, tån’(o), f. : ( i visse Redflaber", som
paa Rwe, Harv, Kam, Gaffel, Hjul"),
*tån, tind, m. (gl. n. tinar). Mk. *hø
vels-, *skjej’- (i *væv-skjej), *sølgje-tån ;
tinde-tre, n. (Troe til Tind). T., liden,
tite, f.; jfr. Spire. X., som er lcengere
el. mere übabhøitt end de evrige, vik
tan’(o); jfr. gl. n. vi^tsnn, o: Hugge
tand. T., jfr. og Tak(ke), Spids, Pig.
Faa Blod paa T., jfr. »ha’ mersmak*.
Fgle en paaX,, *høre ... ut? Holde
T. for Tunge, *være tet(ee), *halde tet(?)
(*tet, o: taus). Klemme (bide?) T.
sammen (af Hidsighed, Smerte), *bite i
hop tennerne. Slette Toender i (Rive
0. s. v.), tinde(ar); (som paa en Sav),
tZenne (-te). Vise Tcender, *ilNklije av
tånnom(o); (eg. 0M Hund), *syne tænner.
Tcender vise el. have et Slags X.,
tænne (-te, tænne seg, tanne). »Han (he
sten) tænner føre(y) den aldrene, o : har
T., som de passe for den Alder. Scett=
derne lobe i Band efter, *siKle, *sla^e,
*slæve. »Bjønnen sikla etter honninga*.
Som har ulige T., *mis-tænt. $m i
X. (ved at drikke noget Koldt), *kjøl-tænt.
Jfr. tan’-kjøld, m. Mk. og *sårtænt, t.
d. av sur frukt.
Tande i Lys (liben Brand el. broendt
Stump), tannar, m., snart, m., ljos-brand,
*skar, n., ljos-s. (Isl. skar, n. ; sv. *
skare, m.). Dærtil skare (pudse Lys),
ar, og snærte, k. (snarte) = spik, f. (at
lyse med).
TllNdet, tånnot(o), *taggot, *tindad, -tænt :
kvas-, rom-, små-, tet-tænt (med tcet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
