Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tandfælding ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tandfælding Tant.
832
staaende Tcender); sml-tinnad, tet-t., f.
e. om en kam. Jfr. Tak(ke).
Tandfcelding, *tan-fælling.
Tandgjcerde, *tan(d)-gar’ (B. B.) Gl. n.
tanngar(sr.
Sotlbfjpb, *tan-kjøt, *go’m(arne).
Tandtrlrft, tan’-åt, n.
Xatlb\B§, *tan-laus. Dv. tanlsj3e, f.
Tannpine, *tan-værk (*t2nne-v.). Også
hos Molb. Sy. tandvark. Tandsmerte
ær. t. Zahnschmerz.
Tandrod, tan-rot, f.
Tandstitter, tan-stikke, f., påtol(o, u), m.,
tarmar, m., tanne-påtar(o), m. Sy. tand-
petare.
Tang (3tebffab), tang, f., fl. tænger. Mk.
*næbbe-t. Se Noeb.
Tang iHllvplante, Fucus), tang, n. (tang;
gl. n. bang); (T., bredbladet) (Bladtang,
Laminaria), tare, m. (*tarre, J. Lic; gl.
n. fari), *havtare. Mk. tare-blad, n.,
-botn, m., -bruk, n., 3: ovdreven Tare
paa Strandbredden", -grejp, m., o .- Greb
at samle Tare med til Gjpdsel, -stål, n.,
3: tcrt Masse el. Skov af Tare i Sxen,
.gtvllc. m. (-Btok’, -IX^’), 3: Tarestilk,
-torsk (’ssjeH’, -mod’), o: Smaatorst med
brunt el. rpdligt Slind (jfr. grunmmg,
m.). En Art Tang (Fucus nodosus)
med store Knuder el. Bloerer (tang
bole, f.) i Stilken, bole-tang, m.,
*knoppe(u)-, *grise-, *svine-tang. Mk.
eg skolmetang, o : Halidrys siliqvosa ;
skråme, skråmetang, 3: Alaria esculenta ;
også kalt *bu-, *blad-, *lang-tare. En
Art meb Knopper, som ligner Kopatter,
spæne-tang, n., av *spæne(e), ni., Patte.
Tang, som cedes af Kreaturerne, bu
tang, n. ; jfr. bu-tare, m. (se Alaria
ovenfor). Tang, fom helst ttojer paa
Grunde, husr der er ftcerk Sstgang,
gjælv-tang; jfr. oprert ©ø. Opdreven
Hob af lfis T. i Flsdmaalet, tang-ra’k,
n. Strandbred med «g Boezt af T.,
tang-fjøre, f. Samle Tang, *tange.
Tangafle, tang-åske(o), f.
Tangbceltet paa Strandbredden, tang
rand, f.
Tangdust, tang-flokje, m., -flugse, f.
Tange (Paa Kniv og Lign.), tange, m.;
(paa Le, Sigd), ejkel, m., kjo (tjo), n.,
spår(o), n. (spårv, spørv); (paa Spade,
Hakke-, Hultange), fa’l, m. (gl. n. fair);
(Landtunge), *tange. Med Tange for
fyne (tilf^ibfe, üb^amre i en ttynb ©pibB),
tZen^e (-de).
Tangens, rørings-linje (Ørsted), «stress»
liuje. H. P. S. Da streifen ær tysk,
var vel snærte-linje bedre (snærte = t.
streichen). Cotangens gør han til fylnings
»Btrejk«lin^e, o: f.-snærtelinje.
Tangent, gripe-»stok* (bedre vel: stav,
kj^p), nnger-«dlNt» (på Zpiiie-^a^n, d.
e. på »musik«-»instrument«), grep. H.
P. S.: «Tangenterne ere jo netop et
slags greb, der ved deres nedfald gribe
el. frembringe tunerne». For Klaviatur,
d. e. »det hele indbegreb af tangenterne
el. fal’gledene» foreslår han gripe-fallet.
Tangentialkraften, sideflugts-kraften. H.P.S.
Tangere, r^re ved, skadde, snærte (— snart),
nærte — nart), slå på; vedkomme; om
tale; gøre intryk på.
Tanggjfidning, tang-hævd, f., t.-ta(d), n.
£ttngibel, rørlig, tilgængelig.
Tangstilk (glat og jcevn Stilk som paa
adstill. SMcrxter, £are"), tzn^ulso), m.
(gl. n. f>6gull). Mk. tångul-tare, m.,
o: Tare med lang Stilk; tanglen, 3:
joevntyk, rprformig, som en «tångulc.
Jfr. ©trængetang.
Tanke (Ide), tank(j)e, m., *hug («hugen
I^liar så vide«); (Mening), *tanke;
(§enftgt), *tanke. *T. ær og = Efter
tante. »Dæ vil være eM t. mæ’ alt».
Tanken b&æler ved det (kommer tidt
tilbage til det), *det lejkar i hugen, el.
*nu^en le^lc2l på det. Tanker om Frem
tiden, framsyn, f. T., onde (om En),
*il’-tanke, *mis-t. 1 il-tru, f., utru til.
Gaa i T., *drejme; (gjøre fig for store
T.), *ov-tykkjast; (gjøre fig førgel. T.),
*tænk(j)e tungt; (ordne rigtig sine T.,
saasom ved Opvakkelse af Søvnen"),
*»rrette seg, ar (årækkje s.). Jfr. Sandse
sig. Med mange T. (Planer), *mang
faldig; (som har sine T. i Orden),
*3re^tXnlct. (Tankens Retning), seTanle-
gang.
Tantefuld, *tanke-ful’, *ihugsam, *fortænkt ;
jfr. tanke-vil’ (d: adspredt); *stus’, stu
ren; (lidt tungsindig), *tvist (tyst), *kjust
(kjus). Gl. n. tvistr, tjust. T. el. t«ns
sidde, *mule. Jfr. Grine og Surmule.
Tankegang, tanke-stæmne, f., t.-væg(e), IN.
TantelDs, t2nke-12U5 (dv. tanlcelHize) : gå
laus (gl. n. gålaus), gaum-laus (dærtil gå
løjse, gaumløjse, f.) ; øreste-laus, hå-laus,
hugslaus (dv. hugsløjse). Men *hug-laus,
-*løjse ær Ligegyldig(hed) el. Modl^s(hed).
£attfeløgb,eb, se TankelM.
Tanterig, *tanke-rik.
£anfefebbel ( hvorpaa man o^tegner bet,
man vil huste"), jfr. t2nlce-sNtel(e), m., o:
noget at betcente". »Han fekt.*, han
blev n?dt til at tcrnke sig om".
Tankespil, jfr. nu^lejk, 3: Forestilling,
som opfylder Ens ©mb".
Tankesprsg, jfr. Senten(t)s.
Tant (n. s. Tant, t. Tand; holl. danten,
3: fjase), va’s, n., V251, n., fjas, n.t
t&v, n. skravl, n., prim, n. ; dårskap, m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
