Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tarvelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taa.
834 Tarvelig
(Nytte), tarv(?), gagn, m., bate, n., vin
ning, f. Fl. ofte tarver (gl. n. borf,
farfar). Jfr. Fordel, Interesse.
Tarvelig, *sparsam, *få-nøjten, *måteleg,
*turveleg; (knap), *snæv, *nauv, *fatig;
(uden Pragt el. Luxus), sømeleg, *u-vand
(prunkløs); (neppe tilstrcekkelig), *snau,
*tiglesam; jfr. Knap; Sparsom.
Tarvelighed (mods. Overdaadighed), mate
liald, n., kov, n., liZessd, f., liXssdinss, 1.,
u-^krZe3ne ? uvandlie^t? X,rNsne, k. Zer
Krcesenhed.
Tarvlss (som ikke treenger), *u-trNNssd;
(unyttig), *ssassnlau3; *tarvlau3.
Taske (om slu el. trodsig Kvindesperson),
tvlge, f. (ess. Tussekvinde); ta3ke, l. 111.
TMe; Laptaste.
Taste (©finbpofe), taske, f. (taske, o). Gl.
n. taska; t. Tasche; ital. tasca. Dog
egentl. fremmeb". Også *påse(o), m.,
*pung, m.; væske (H. Sch.), sv. vaska,
«Protokolvcrsten.
SEaffCttfpttter, »gøgler«, *synkværvar? tusen
kunstner (H. D.), trolman. Jfr 3ongtør.
JSoffetlfpiCert, synkværving, f.
Tastatur, gripe-værk, gTipe- el. finger
stavene (-»stokkene« el. »brætterne«), o :
»tangenterne«, på klaver el. orgel.
Taste, gripe- el. grep-stav? »tangent« Se
under Tangent (og derunder Klaviatur).
Safteinftrttmettt, *grep- el. jstav-gagn?
(*gagn = »instrument«), også spille-.
Tater, *tater, *tatre-kal’ (3V. tattare), *fant,
langfant ( Zigeuner"), mjøl-tråvar, m.
Jfr. Sanbftr^ger.
Taterfølge, *taterlag, *fante-1., tater-følgje,
n., *fante-f.
Taterkvinde, *tatle, fænte, f., fante-
kjæring.
Ta(t)overe (-toere, -touere, -tuere), prikke
tegninger i huden (som nogle ville folk
gør), in(d)prikke (L. K. D.), in-brænne.
Taug, se Toug.
TaUMlltologi, under(værks)-lære, lære om
undergærninger, om jærtegn. Jfr. Mirakel.
Xanmatomali, nægtelse av under; mot
stand mot under-læren.
XaumatnXQ, under- gører; under-doktor,
undergrense læke.
Sttttromaft, tyre-fægtning.
Taus, *få, *flleg, *få-målog (gl. n. fåmå
lugr), *fåmælt; *få-ordig, ordknap, få
talende; «kuren (o: stille, nedslagen),
*ku’r (og kur’); lydløs, *stil, *stilvoren,
*sturen, *stus’; *tagal (tågål[o—o], gl. n.
fogull), *tægjal(e), *tag-mild (o: som
gjerne tier"), *tægjande (gl. n. fegjande);
{orb!na|)), *tulen; (som ikke rpber Hem
meligheder), *dul-ram, u’ (o: eg. dplge
stcerk, übrpdelig t.); (som kan tie, ikke
flabrer), tetr(ee). (Lidt hmgfinbtg), se
Tankefuld. X. t urette Tid (som tier,
der han jfttfbe tale), dum-snut, m.,
*mun’valen. Jfr. Stille, Alvorlig : Sorg
modig. T. (stille) blive, tagne, ar (dv.
tagning; gl. n. hassna), sture (-de), HllN
blev taus, han fek ej tågn(o).
Zau§t)eb, tågn(o; gl. n. f>6gn), f., tæg
jing(e), f., *mun’-tål(o), n. »Han har
ikke m.«, o: kan ikke tie. D. * Mund
taal. Jfr. Stilhed. Bringe til T., tagge,
ar (tækte; gl. n. fagga), tægte. »Få
tægt dane», «Tagge e^t barn». Mk.
målbinde, klomse(u), mål-stæle, e.
Tautokrone, liketids-linje.
Sotttofroniff, jævntidig (i like lang tid el.
med like lneiiernrulu). Jfr. Isokronift.
Tautologi, gentagelse (unødvendig); selv
gentagelse (H. P
. S., H. D.), tvi-tale.
Efter Landstads «tvitalU.
Xatot O^rcebl, Sraab af et Plantelegeme"),
tass, 1., tår, n. (hampe-, lin-tår), tåt’, m.
Jfr. £ræt>le. Xatitx (^rcebler), tafs, n.,
tås(o), n. Taver (Trcevler) af opplutlet
Tougvcerk, si, n., drev(i’), n., tås(o), n.
Mk. *si-hår, d : Haar af Kreat. anbenbel.
som *3i til Drev el. Tcetning". Mk. og
tafse(ar) og tåse(o) — pille, Optrceble.
(Tave, m. ær — Klud, 2ap; i * tafse, f.,
tufse, flygse. Taver, som fyger om i
Luften, se Fnug.
£atiern(e), ©lhus. Se %aberne.
Tavl (et), 1. Cforcelbet"), rejp, n., tåg, o’
(taug); 2. (et), rute, tærning. (I *ær
tærning = et litet avskåret stykke).
Tavle, *tavle; (Skilderi, Maleri), tavle.
SatileittØttfter, rute-mønster (som i dreiel).
Sottleffifer, tavle-stejn, m.
Xat)Ut, *ruta(d) (*stor-, *små-, blå-ruta»);
*rutot, o: farvet i visse Nuder"’
Tavne, tagne. Gl. n. fagna. Jfr. For
stumme.
Xa^ation, =jertltg,’ værdsætning, f., værd
sættelse, skøn(y’), n. Jfr. «Vurdering".
Taxator, =teur, Xat,ation§man\>, værd
sætter (til værdsætte, Molb.), skjønsman
(sky-).
Taxere, værdsætte, sætte (noget) til den el.
den pris, «vurdere* ; skjønne, skjøne, y,
skjønsame(y). Dertil skjøning, v, f.
Tllxis, orden, *slag-orden; stilling; hær
række, hær-avdeling ; ledsætning (o : at
rette på et ledskred). Jfr. Sujation.
Taxt, takst(e)r, m. (av tåge, før taka),
takst (lovlig fastsat pris el. betaling);
værdsættelse, *værdsætning.
Taxttrce s?<2H!«B baccala), *dar-lind.
Taa, tå, f., fl. tær (*to). Mk. tå-jark, NI.,
Übfanten af T., tå-kjæft, m., ©prcelfe i
en T., ’tå-lad’, m. (tå-hytte, f.), korte
Sokker til at beskytte T.", tå-saur, m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
