Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Temperere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838 Temperere — Teolog.
(H. P
. S.); varme-»grad», -højde (større
el. mindre), -lag (O. V.), -stand, (H. D.
Dr. Ros.; jfr. vatn-st.), -tilstand; varme;
vejr-lag, ve’r-håt’, m., ver-slag, n. (*kaldt,
varmt, mildt, medels ve[de]rslag).
Temperere, lene(i), mildne, *dø]ve; gi d.
rette styrke, blanding; styre, *stille?
Jfr. *stille fele, kværn. Stille (avmåle;
varmen i masovnen? i »damp«badet? i
da6e-lcar(r)et ? styrken i brænne-vinet ?
Xtmptttt-Dim, -Pulver, køle-ovn, k.
pulver.
Tempereret (eg. blandet), *lik, *mild, *me
dels (== middels), lunken, måteleg, kølig.
X. sZone), »micldels-avarm« (mellem-v.).
Tempo (som i -Dhtytfen), eg. tid; tidsmål,
hastighet(s-»grad« som et tonestykke spil
les i) ; handgrep(i) og fotslag (Lm.), sæt,
*takt (avmålt rørelse). £.=2lttgtt>er, tid
måler, tid-viser. Jfr. Takt.
Tempora mutantar o. s. v. «tideme ven
dast og mannen (vendest) med tidom.
Temporal, *timeleg, verdslig, jordisk ; tin
dings-, f. e. puls-åre; i, på tindingen;
tindinglig (jfr. dronninglig). H. P. S.
Temporalier, timelige goder; værdslige
inkomster (for præsteskapet).
Temporel, timeleg; værdslig; jordisk; ufor
gjengelig*. Jfr. gorgjæng.
Temporifation, op-, ut-sættelse, *lang
drag, *drag, avlej(d)ing, f. (-lejde, f.,
lejdsle, f.), Jfr. Forhaling.
Temporifere, op-, ut-sætte, drage (det, ti
den) ut, dra(ge) i *langdrag, lang-drage
(H. P
. S.), dry(gj)e (-gde), *avlej(d)e;
vænte på bedre tider, skikke sig i tiden,
rette sig efter omstænd., intage en (av-)
væntende still., se at vinne tid; vende
kåpen efter vinden.
Temporcrr, -rair, efter tiderne; *midler«
tidig, på, for en tid, kort, kortvarig. Jfr.
Interimistifl og Provisorifl.
Tempus (i ©ramm.), tid, tidsform.
Ten (smal Pind el. Stikke), *tejn, snejs, f.,
spete(i), spete(y), f. ; (i Rok), snælle, f.,
tejn?; (Rok), hand-tejn, hand-tejn-rok. Jfr.
Pind, Stikke. Splint.
Xttxacitct, vedhæng ved (jfr. sammen-hæng);
troskap (f. e. hukommelsens) ; ved-, ut
håldenhet; på-håldenhet , *små-vorenhet
(»karrighet«), *matsårhet, *små-hændhet,
*knaphet (-het ær hær lagt til *småvoren
o. s. v.), *naudadom, *tigl, n., *tigling ;
sejghet, strækkelighet, tej(g)elighet.
Tenakel, -kulum, skrift-hålder (at sætte
håndskriftet på i trykkeri).
Tenax, jfr. Xenacttet.
£enbctt(t)§, retning, stævne, f., fram-stæmne,
f. ; øjemed, mål ; stræv (tilstræv ?). Hang
ær dærimot et i nyere Tid optaget tydsl
Ord, som dog ikke har funbet nogen Ind-
gang". Molb. T.-Poesi, stræv-kvad,
-kvæde, -skaldskap ? (med et 3icle-Heme6,
ikke kunstens almen-mænneskel. alene).
T.°Skrift, jfr. in-læg, strids-skrift.
SenbCttåfri, formåls-løs el. -fri.
Tender, ærend-sven, ærend-skip? viser-far
te] (som går ærend for et linje-skip ; jfr.
*visar-gut, -*barn), følge-skip (H. P
. S.);
kul-vogn.
Tendere, spænne, strække, stramme, spile
ut, stævne, *stæmne, *styre, *stile (i en
vis retning); stræve til (hen, mot), ha’
for ø\e; hælle til. T. til (Vcere tilb^lie
lig til), vilje (— vilde, vilt, viljat).
*»Det vil sige unda(n)«. aDet fær nå
gange, som det vil«.
Tendre, Tender (sart),i;spæd, fin, bløt,
blid, mild; kælen, søt; mør; små-brug
den (småbråten, o). I* = som har et
libet Ansigt, *små-lejt.
Tenesmus, bindelse, n., *har(d)t liv, har(d)
bænde, n. Jfr. D&ftruft.
Tenfion, spænning, strækking, utspiling,
stramming.
Tentakula, kave-, kråle-, krafse-, trivle
horn? Jfr. %øUl)otn.
Tentamen, prøve, forprøve (H. D. , forut
for en annen strængere).
Ztntation, fristelse, lokkelse, tilskyndelse,
frejsting, f.
Tentere, prøve, forfare (— for); friste(ar),
lokke(ar) ; våge, læggje til (f. e. at fri),
komme sig til, *tru seg til, tor(d)e, tore
(o (-de). Jfr. Erfare, PrMe.
Ztnnxtet, tynhet, magerhet, useldom,
ringhet.
Xtobict (Sftetfcerbigøiørerfe for Gud, for
Guds Forsyn), guds-forsvar (Meyer), for
syns-værjemål, gud-værn, gud-værjemål.
Teodolll, højde-måler (redskap til måling
av himmel-legemers højde så vel som av
va[t]n-rette [«horisontale»] avstander).
TeofllNi, guds åpenbarelse el. tilsyne-komst ;
gude-åpenb.
Teofllantroper, venner av gud og mskr.,
guds- og m.ske-v. (samlag i Frankrig
1795—96).
Seøgttøft, guds-kunskap.
Teogoni, eg. gude-fødsel; lære om guders
tilblivelse; lære om verdens tilblivelse,
om —s skapelse.
Teokrati (eg. GudsherredMme), gude-styre,
-styrelse (gennem præster); præste-styre,
præste-»regering« ; gude-vælde. Fr. H.
Teokratisk, gude- el. præste-, f. e. styrelse,
præste-vældens, præste-vældig.
Teolog, (en) guds- el. tros-lærd (jfr. rets
lærd, »språk«-l , skrift-1.), skrift-klok el.
lærd, præste-lærd (Molb., H. D.) ; tros
lærer. Sammus theologUS, ældste præste
lærer (æ. professor i teol.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
