Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Termoskop ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840 Termoskop — Testaceolog.
ord var varme-glas, i likhet med ve(j)r
glas for Barometer.
Termoflop, se Termometer.
Termoftatik, varmens likevægts-lære.
Terne (t. Dirne) (Tjenestepige), *teneste
jænte el. -taus, tærne, f. (gl. n. terna)
(Spsvale), tærne (tNnne), f. (gl. n. ferna)
(i Tallotteriet), jfr. tretal, trilling.
Terra COtta. eg. brænt jord, ler; brænt
lert^ (fint); lerdrZennin^ (H. P. 8.). T
firma, fast land. T. incognita, u-kænt
1. ; ukænt ting.
Terrain, grun, ruin, mark, strækning,
strøk («egn»), land, lænde, f. (høg-,
låg-, u-lnnde; jfr. låg-, tur’-, va’t-IZendt);
jordsmon (H. D. ; i* ær jordmoner, u,
«Jordeiendom, Jordegods"); *jord-kynd,
f.; j.-slag. K(o)uperet T., ujævn, bak
ket, *dokket land el. grun. Jfr. Grund,
Kouperet. Terrainfurholdene, *lands
laget, marken. Vinde Terrcen, vinne
fotfæste, v. grun, rum, v. i område.
Terrasse ( fTab Forhpming paa Jorden"),
hjæl’, m., bænky m. (Sexe), hammer (H.
D-); (=,,lang og smal Flade i enßjerg
side"), *train (1.1N,, L. K. D.); avsæt
(Molb.; for t. 2lbfa|); gulv; pal, m.,
jord-p. ? også flat’ tak ; forgrunnen (i land
skap). Mk. og *ufse-lag, o: KliPPer
cekke, Afsats i en Vjergside, hvor Klip
perne banne trapfceformige Sag, som ad
siilles ved smaa glaber". Terrasse-
Offata, jordbænk (H. D.), hammer. H.
D. Jfr. Broekke. Terrasfemur, borg, f.
Terrasseformig ( lac,vis opstigende", om
Jord, Grund), *hjæl-lændt, trappeformig,
*i tråppe(o)-steg, -gang; palle-vis?;
«trin«vis.
Terre plein (ftlain), vål’-gang (Meyer)
(øverst på fæstning, der grovskyttet —
kanonerne — står).
£emfter, =ftre, =ftrtff, jord-, jordens,
land-, f. e. land-dyr. Jfr. ellers Tellurist.
XtVtihti, -ble, rædsom, *græmmeleg, grue
lig, fæl, fælsleg (fælskleg), *gruseleg,
*styg.
Terrter, rc>tte-nun6, ZrlevlinT-li. Meyer.
Jfr. Grcevling.
Terrin(e), »suppe«-fat, *supe-, *såd(o)
*koks? ( Stenfiaal med Hank paa Si
derne").
Territorial-Rettigh., gran-retttigh., land
herre-r, (med hensyn til grunnen, jordenj.
Territorium, område, vidde? Z^run, ende
mærke (»ene«m.), land-eje (Molb.), fylke
(H. D.); ejgn, f., vald, n. I ameritanst
Forstand, riks-land? (ikke stats-). Jfr.
Gebet.
Terror panikns, se Panifl Skrcek.
Terrorisme, rædsels-herredømme, -styre,
-vælde ; r.-tid ; vålds-styre, -vælde ; næve-v.
H. D. Skræmestyre. Lm.
Terrorist, våldsman, rædselsman.
STerfet, se ferjet.
Tertia, eg. tredje; tredje klasse; tr. ut
gave av en veksel, »tertia-v.«. Jfr. Sola,
Prima, Sekunda-V.
Tertianer, *tredder? (her lærling av tredje
klasse). Til rækken «førster, *ander,
*tredder, *fjærder.
Tertie, Xtttå, %evs, tredje tone (fragrun
tonen op-over); tredje hug’ (o : slags hug,
i fægtekunsten) ; (en) trilling? (o : 3 kort
av samme farge efter hinannen, f. e. esr
konge, dame).
Tertium, et tredje, et t. tilfalle. Tertium
non datur, et tredje gives e). T. COm
parationig, det fælles tredje, likhets
punktet (i en jævnførelse).
Tertius, en, den, tredje ; tr. man. T. inter
veniens, våld-gifts-man. Per tertium,
ved tredje-man.
Terticer, -air, *tredder- (o: tredje i orde
nen; jfr. *førster, *ander, *fjærder). T.
Bjerge, tredder- el. tredje-bærg, b. av
tredje orden, av tr. lag. T.-Tiden, tredje
ti6en? Jfr. Primcrr og Selundcer.
Terts (Strceng), tærs, m.;. tredder, o : no.
3 (jfr. *førster, *ander, *fjærder); se
Sertianer. (3 $cegte!unften), tre-støt
(H. P
. S.); (i Piket), en tre eU treer.
H. P. S.
Terzerol, lomme-pistol, lomme-puffert (jfr.
*puffe, puste ut røk; puf, røkpust).
Terzet (en), eg. treer, trilling; tre-spil,
-klang, tre-sanA, d. e. samspil av tre
personer el. **gagn«r, o : «instrumenter»).
Terziner, trillin^-riin. H. D.
Tefaurus, skat; oplag, forråd (jfr. Maga
fin); skat-kammer; (— Bog), skat, skat
kammer (salme-, kirke- m. fl.).
Tesis, Tese, sætning; lære-s.; strids-s.,
Xmne for ordskifte, oppave (en sætning,
som skal bevises, mots. hypotesis, det på
forhånd givne); nedslag (røstens, i tone
og 3kal6e-kunBt). Jfr. Arsis.
Tesselarifl, tZernet, rutet.
Tesfera, firkant ; tærning Issene, hær-rop ;
mærke, kænne-tegn, jær-tegn (at «legiti
mere», 3ans»re sig med, f. e. for 3in el.
sit huses gæste-ven). T.-Form, tNrnin^
form.
Test, tros-ed (æmbeds-ed, som går ut på
fornægtelse av katolsk tro).
Teftabel, vidne3-fa3t el. (Nold.) -før (som
ta^ez for god som vitne), *vitne-f»r (og
-gild Mk. vidnesfast hos Molb. ær og
«som kan bevises med gyldige Vidner",–
*vitnefast.
-cea, 3kal-dyr.
Teftaceolsg, Bkal.dyr KZenner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
