Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Testakten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Testakten — Tid. 841
Seftoftett, eds-loven. Fr. H.
Testament, siste vilje, arve-drev (H. P. S.),
gave-brev; (helligt), pakt, forlik (mellem
vårherre og m.skr.). I * håves gåve-brev,
o: Dokument, hvorved en Eiendom er
klcrres bortgiven".
Teftamentar (4u§), fuP-byrder av siste vilje,
gavebrevs fulb., fylbyrderen.
Testamentarisk (f. E. Bestemmelse), ved,
efter gavebrev, (avgjærd) i siste vilje,
gavebrevs-(avgjærd). T. Fundas, arve
skrå. H. D. Jfr. Fundas, ©tatut.
Testamentere, sætte ut (for en), sætte av
(Frd. Roll ; så el. så meget), udstede el.
»oprette« gavebrev, give (ved gavebrev);
skjele (ski—) (o : ordne), skjøne (sky ).
Testato : bø testato. d» med efterlat’ gave
brev, efter at have utsted siste vilje.
Testator, giver, utsteder av gave-brev, av
siste vilje, brev-giver el. -later ? arve-later?
(t. Erblatzer).
Testatrix, giverske? utstederske (av gavebrev);
arvelaterne (når talen ser om «testament»),
Testere, 1. vitne, stadfeste, gøre vitterligt ;
2. = testamentere.
Tefttficere, godt-g»re, stadfeste ved vitne,
gøre vitnesfast.
£efiiftfattøn, stadfestelse ved vitne, vitne
mål, n., vitne-førelse, v.-2>bevis« (-påvis?).
Testit(l)el, kåd’(o), m. f*kådde; sy. kodde),
ejste, n. (gl. n. eista), nyre, n., bål’(o),
m.; også fl. ballar (for ballar).
Testimonium, vitnesbyrd, skuds-mål, skåts
mål(o); (godt), lov, n. T. paupertatis,
vitnesb. om trang, om uformuenhet ; trangs
brev? -seddel? T. maturitatis, moden
hets-v., -brev? T. publikum, lære-brev?
(svenne-brev? mester-b.)) avgangs-vitnesb.,
avgangs-brev ? T. vitæ, skudsmål (gærne
uten tillæg).
Testis, vitne. T. auritns, oknlatns, -laris,
«re-, «je-vitne. T. klassikus, ful’gyl
digt, ulorllasteligt v. T. MrlltUB, cd»
fæstet v. T. idoneus, gyldigtv., *vitne
før person.
Testudo, skjold-padde ; Blijold-talc ; fele
gagn, n.? f,,Sangbundsinstrument", o:
*gagn med sang-botn). Jfr. Instrument.
Tetanus, stiv-»krampe», stiv-*dråt’ ? ; mun
klem. Mk. og klome(u), m., klomsing,
f., o: Lamhed i Munden; Maallpshed".
Jfr. Krampe.
Tete, hoved ; for-ende, »spidse« ; forsiden
(av en mynt). Tete å tete, under fire
øjne, i enrum, selv-andre ; man mot man,
man og man imellem (jfr. Haandgemcrng).
(En) tete å tete, lønligtmøte, ene-møte
(H. P
. S.); «Ansigt" til «Ansigt", 2:
anlet til anlet.
Tetik, forblitt, ordning; nedslags-, do(t)n
lsellings- (^sliirnings-)lZere (om lag- el.
rlo-darlnelze) (om, livorledes forden Q2r d2N»
net sig ved dotnlZelling). Bundfcrlde.
Tetisk (TH-), BZetnings-vis, sWttende ; la?
-rende, IZeggende ut; dotn-l2ellingB- ; (0M
Rim), livindelig (lim).
Tetraeder, nr-nat(n)ing (H. ?. 8.), tir-3ide
el. -tiate?
Tetraglossarium, ordbok over fire mål.
Tetragon(on), firkant.
XtttaUQi firfåldighet, fir»dobbelthed«, fir
linger? (fire skuespil, som hænger sammen,
utgør et hele).
Tetrapla, bibel på fire mål.
Tetrapoder, -da, nrl^ddede, «iirkstte (dyr),,
iiil«ttingar ? jfr. Antipoder.
Tetrark, fjærding(s)-»fyrste«r, -drot(ten),.
-høvding (over fjærde-delen av et land,.
av Jødeland).
Tetrarkat, fjærding(s)-land (fj.s-*fyrsten
dømme*), fjærding-rike, f.-(s)-høvding
dømme (-drotten-dømme?). *Fjordung
lægger ikke *s« til : *fj.-år, -*stykke.
Tetrippon, »fir-spæn«, firbejte (efter *tvi
og *tri-bejte). Jfr. Spwnd.
Teura., ånde-seer, -maner, trol-man, under-
gører.
Teurglsk, ånde-manende, under-gerende.
Text (eg. Vcev), *tekzt, f. (teli3tr); preeken
(i postille) ; ordlyd, Ivdei3e? 32lN5krift?
lyding, f. (?) (ordenes); skriftsted, bibel
sted, æmne; hoved-skrift (mots. >anmærk
ningerne»); ordene (kvadet), mc>t32t to
nerne, «musikken». OptTtt’te£t, synge
stykkets ord, ordene is. Gl. n. saga
(samme ord som saga, Fortcrlling). For
andre T., *brigde, (ændre), skifte ordene.
£æfc (@tt) £ *skrubbe, *skure, gi skrub,
skuring, gi en *skrape. Jfr. Irettescettelse.
Teztur (eg. Vcevning), v^v, flætning. Jfr.
Struktur.
Tiialictram flavrnn, klipping, m. ? gul fr»
stjærne. Sør.
Thing, se Ting, et.
Tlllaspi arvense, åker-lauk; ellers penge-
gra3, pung-gras.
IltlllBni LurBll I»2BtnriB, nvrde-taslce (3«r.),
*3V2lu-gl25(o).
Tie, *tie. Antal af ti, dseker, n.
Tiara, «re, lconge-liue (1,05 de gl. per3ere),
«turdan» ; pave-krone ; tre-krone. H. ?. 8.
Tiaaret Baad, ti-Zeiing, IN. (tendring, m.).
gl. n. tein-Zering. ti-alning, m.»
Stok paa 10 Alens Lcengde ; ti-aring, m.^
tiaarsgammelt Dyr.
Ticket(fr. etic^uette), 3eddel : lod; adgang3lcort.
Tid, tid, l>, («aldri i mine d.«),
Btund, l.; 0g52 vZerdi, l. (vZeid, 2: Tiden).
Nk. i vserdi, a: fordum; *lram,
i v., ?: i Fremtiden; 112M2n igjenom v.,
? : i de fremfarne Tider. (Tidspunkt, be
stemt Tid), time, m., mal, ri., mund, n^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
