Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tilgivelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilgivelig — Tillie.
846
forlåta). SEtlgitiett, *forlaten (som synd).
Tilgivelig, *til-givande, *forlatande (?).
Tilgivelse, *forlating, (nu oftest) forlatelse, n.
Tilgjoengelig (om ©teb), *kjøm(t). *Der
er så kjømt«, o: 1. der er bekvem Ad
gang; 2. der er meget Tillpb af Frem
mede. Dftere *man-kjømt, *folke-k.
X, let, *tilrenneleg (o : let at gripe
til), *tiltøkjeleg.
Tilgode, *tilgodes, »Ha’ til g.«, ha krav
på. (Det kom mig meget tilgode, at),
.... til goda, til nytte. T. gjøre sig,
*kose seg, *nøre 3., nåsse seg, *godgøre
sig (med), *gode seg. Jfr. Godte fig,
Fornpie sig.
Tilgreb, tiltak, n., tiltrev(i’), n. X., førfte,
til-ræde, n. Jfr. gl. n. tilræoi. Se og
gorføg.
Tilgriben (Forfsg, Foretag), til-grep(i’j,
n. Se Xilgreb.
TtlgrUNde, *(ned) i kavet, *til botnar, til
bun’s.
Tilhaande, til
Tilhefte, til, til, °"nZele til
(av nal), *dNBte (-te) til. M. Hefte.
Traakle.
Sil^jentlC sig, *hævde (til, for sig?), in
tale, gøre krav på. Jfr. Vindicere og
Tilegne sig.
£ilJ)obe, *i hop, *i lag, *sam-, sammen.
Tilhold (paa et Sted), tilhald, n., tilhælde,
n., tilvære, n.; (Sted at gaa til), gjænge,
n. ; (Opholdssted), KZeicle(e), n. «Der hæv’
han sit h.«
Tilholde, *halde til, pålægge. Tilholdt
(paalagi), *tilhalden (at gøre noget).
Tilholdelfe, tilhald.
i£il^ttggc, hågge til(o), *skante, æmne(ar),
tZel^e >,-6e) (tægje), rs(6^e), y (— rudde),
tålge, o( — tålde, o; gl. n. talga), .økse ;
(leselig), *rubbe. T. Xømmttitolh i
Enderne, kampe. Jfr. kamp, m., d:
de ved at *kampe afhuggede Stumper.
Mk. tælgje-bile, f. og tålg-eks, f.
Tilhcrng (Parti), se Parti; (til f. Ex. Bog),
*tillæg. Jfr. 2lrtbang; Tillceg.
XityæUQtt, *medhalder, medhaldsman(Lm.);
jfr. Parti og Partisan.
XilfyøV, Xiif)!3tins (Molb.), bedre æn det
senere Tilbehpr. Mk. sam(men)-hør.
Tilhgrende, *tilhojrande.
Stirrer, tilhøjrar, m. T. ttcm, *lyde
(*prejke, messe).
Tilintetgjort (efter t. vernichten? jfr. sv.
forinta), gåre ende på, *tyne. Tilintet
gjort (som af Forundring el. Skam),
*kål-svart(o). «Han tykte, han var k.«
Tilintetgjørelse, tyne, n.
Tilje, se %i\ik.
Xiitalbt, *å-kalle. 2:ilfatbt, *til-kalla(d).
Silfoftc (tilbæffe med fammenfaftebe Ting),
*kaste igen (som brøn), *k. ned el. ne(d)re.
T—t, *ned-kasta(d).
Tilkjende (give Nogen en vis Eiendel),
skjele (ski-), *skilje, skjøne (sky-). Jfr.
Testamentere.
Tilkjendegive, kun-gøre, *gjære kunnigt
(jfr. *kungjord), la’ vite, gøre vitterligt.
Tilljore (|eft), in-køre? (jfr. in-ride),
*tæmje. Mk. »denne hesten hæv ejt
godt ta’m», d: er vel in-kørt el. in-reden.
Jfr. Dressere.
XUtlint, *klejme, *klejne. XttlUntt, til
klejmd.
Tilklining, *kkjming.
Tilklippe (©aar), *jakke (*jamne).
Tilkomme Gn, *falle til.
Tilkommende, kommende, vordende, *fram
tidig? (efter *framtid, .1: Fremtid, ©fter^
tib), *ukomen.
Tilkomst, til-kome, f.
Sttfort, jfr. *i mist, *mist (jfr. Feil).
Komme t., tape, "°!iome til glæps? (efter
*gange til g.), ikke nå el. række fram,
op. HaN lom t., *de’ glap’ (for ham).
Tillade, 1. late (— le’t), *gi lov, løjve,
slæppe til (1.M.). 2. (Skib), *la(de),
(-dde), ladde(ar), *laste, færme (farme)
(-de). Av *farm, Ladning. Stßabet
’©?!&), *lad’, *ful’-lad’, lasta’.
Tilladelig, *løjveleg.
Tilladelse, *lov, løjve, n., orlov (Molb.,
H. D.) (gl. n. orlof ; ikke i *), ja-minne,
n., ja-kvæde, n., ja-gjæve, n. (gl. n.
jagæfi). (Tillate og -latelse — ikke i *).
Uden T., løjve-laust, uløjves (uloves);
gl. n. uleyfis.
Tillavelfe, *tillaging, f., til-værkning, f.,
*rejding, rej(d)sle, f., av-r.
Tillavet, *laga’, stillasa’, *tilBtelt, *til
-skapt.
Tillempe, *sæmje (— samde), *måte, *høve
(i hop), bejne(ar), bejnke(ar), *skape tilr
*fælle (o : få til at falle, d : at passe, at
høve). T—t, *til-måtad. Jfr. Anvende.
XiUtmptlfa ’ttittQ, til-bejning, f., tilven
ding, f., mating. Jfr. Anvendelse og
3Jiobififation.
Tillid (Fortrøstning), li’t, n. (f.) ålit, n.,
tillit, f., tru, f. (til, tiltru), truna’, m.
»Dej hadde god tru til hånom«(o). Jfr.
Tiltro. T. have, *tru, lite på (— lejt
el. litte).
£ttttb!erffcmttg, tillits-ytring.
Tillidsfuld, *litsam, *tillitsam, *ålitsam
(ogs§. = fordringsfuld").
2!ttttb§tJotum, tillits-røsting? ålits-avgjærd?
(o: -avgørelse). Jfr. Votum.
Tillie (eg. Tilje, o: gjcel, *fjøl, Bord,
Planke, i Gulv el. Sæg’), nu brukt i
dansk-norsk for *tele(i’), n., 3: golv.
Gl. n. pilja, et af de Stykker, som til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
