Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tilliefjæl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilliefjæl — Tilsaa. 847
sammen danne Dcekket i et Fartpi".
J)ili, n., Brceddevceg, Paneling. Til
*tele, Gulv, n»rer og tel-ås, Vjcelke
under G., tele-fj«l, f., gjcel i et G.,
tel-ski, f., Gulvplanke, *tel-fare — *t.-ås.
Tilliefjoel (liden Fjcel til Fodstykke i Bag
el. Forrum i Saab), plet’(i’), m. Jfr.
pligt, m., o : Bagrum i Saab el. Skude.
N. s. Pligt.
Tillige, samtidig; også, *og.
Tilliggelse, jfr. Herlighed (ved en e^en6oin).
Tillutke, *late atter (mots. *late op), luke(ar).
Tillyse, *lyse.
Tillysning, *lysing. Gjenkalde offentlig
T., *lyse om-atter.
Tilloeg, *tillæg\ tillag, n., tillåge(o), f.,
skjøjte, n., skjøjting, f., skjøjt, m., ved
skaute, IN. T. til et Arbeide, trøjt, m.
Jfr. ainftromgelfe, Arbeide. T. i Ind
tægt osv., se Tilvcext.
Tillcegge Ingel, *ale unda’, *læggje unda’,
til. *Ej go’ kyr te læggje (kalv) unda.
Jfr. *unda-ælde, n., o : ungt bu-fe av et
vist slag.
Tilloegsdyr, *ældes-fe, -krøter (mk. *av
æide, n., unda’-æ). Jfr. Schaferi.
XiUøhf tilsprang, n. (»*take tilsprang» =
slæggje til sprangs», til-laup, n., til
renne, n. ©jøre T., *tå(ke) seg send (n.),
læggje til sends, sætje seg avstad el.
’stad.
Tilmad (Efterret), *atved-mat (atved ==
ata t, o: til, sammen .med). Jfr. suvl,
f., o: su’l.
Tilmode, *til mo(t)s; (ilde), se Nedflagen.
Tilnavn, til-nZeinne, n., tilnamn, n.
Tilnoermelse, åt-ve’k(i’), n., *til-vek.
Silncermenbe Skridt, til-steIg(i’), n.
Tilovers, *atter; øver(y)-laups (sy. till
ofverlopps, o : »mer an som behofves«),
*066e, *066e-. »N^n o. sko«. *Odde
linap, -krok, -tal«, 2: Tal, som trfe kan
deles med 2. Jfr. Overskud. Have t.
(at overlade), *ha’ til avl^tZ. Blive t.,
*falle av.
Tilpakke (pakke fuld), se Pakke. T—t (be
fijcenket), lad’, *ful’-lad’? barlasta’, *snyt,
øver-stegen(y). Mk. snyt-ful’, 2 : fuld
helt oft i Snuten? Jfr. Beruset, Be
fEjænlet.
Tilpas (bære, gjøre), *til lags, *til høves,
*i høve (jfr. Sind); (passelig), *lagom
(lo^oin, lu^uln; 3V. lagom). Ikke vel
t., *kuren, *hiren, *il-rusken. Jfr.
Skranten, Ildebefindende. Komme t.
(til ret Tid og Sted), *kome til måte.
Ikke vcere vel t., "Kure (2: hcenge med
Hovedet). Det er t< til dem, *det tenar
åt 6eM. Det er t. (fortjent), d’æ alt
est. Jfr. Upasselig.
Tilpasse, se Tillempe. .
£ityligte, se Forpligte.
Tilralke (som Klceder), smøre til, *skjæmme,
fli til? (efter "til-ilici’, o: tilrakket),
rej(d)e til, *r. av, *sværte, *lorte. Smørje
til i * ær i. flåa til, 2. driste sig til.
Jfr. Tilstamke.
Tilraabe (varsle, gjøre Anstrig), bære ved.
Jfr. Varsle.
Tilraadelig, *til- rådande, *til-tæljande
(mots. *frå-t.).
Tilraadelse, til-råd. n. (f.).
Tilraadet, *til-råd% *til-tald; *til-størd.
Tilredt, "-rei(6)e (til), *reMe, *laZe til^
*make, *kjone ; *fare (ille) med ; (pyntes
*vøle (-te), °<°v. om (vele). Gl. n. vela,
væla. Mk. *færde, *fli, *fjælge, kleine
(e, -de), «stelle (til). Jfr. Rede. T—t,
*til-rejd’, *til-ama(d), *inaka’; (ilde til
redt), skamslægen(e). Bel ttlrcbet, *til
mykt (tillNV)lit) .
£ilrébe (færbtg, om Person), *buen.
Tilredning, -delfe, *rej(d)ing, rej(d)nad,
m., rej(d)sle, f., *av-rejdsle, *tilstelling,
*laging, makster, m., omflinad, in., om
vøling, f. (-vøle, -vølsle, -veiing, cc);
(Rengjprelse osv.), veiing, f., vølsle, f.
Tilregne (lcegge Skylden paa), *skulde.
»Han skulda’ dej føre de’«.
Tilregnelig, *sætande?, sæteleg? uskjelen
(ski-)?, o: uklar; *galen? dårleg?
Tilregnelighed, jfr. sæt, n. »D’æ ikkje
sæ’t på han*. Jfr. Tilregnelig.
Silregnelfe (St ttlregne @n N.), skuld, f.
Tilreise (= tzenreise, modsat Hjemreise,
Molb.), *fram-færd, ut-fær(d), f. (mots.
*hejmfærd).
Tilreisende (til et Sted), til-farande, de^in.
farande (mots. ut- el. fram-f.).
Tilrette (lcegge, fcette), skjepe (ski-), stelle,
lage. Vife(hjcVlpe)t.,let-le^(6)e. Komme
t. ttteb @tt, forlikes med en, *sæmje.
»Dej samde ikkje».
Tilrettevisning, jfr. Irettesettelse, Tugt.
Tilride, in-ride, *tæmje. Jfr. Tiltjpre.
Tilrunde, av-runde, *runde.
Tilrufte, *væpne. Jfr. Udruste.
Tilrpge, røjkje (-te). T—t, *røjkjot.
Tilrpgning, *røjkning.
Tilsagn (at tilsige, love), love, f., lovnad,
m , lovstad. m. Se og Isfte.
Tilsammen (efter t. zufammen), i alt. Til
sammen-, *sam-, *samen. "i hop. »*Sam
male, 32,in-7inZie, ihop-blænde, ihop
grod’«.
Tilsats (t. Zusatz), til-sæt (Molb.), til-sæt
nin^ (jfr. opsZet, insæt, forsæt under Op
sats, Indfats og Forscet, 2 : SSorfafc).
Tilsaa, "32. T—et, *sld’. Have t—et
(al Ager), *ha’ såd’ av. Jfr. ha’ slåt av,
ha skåre’ av (hele årsgrøden ni.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
