Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tilse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li’lB6 — ?ilBtopp6!B6.
848
Silfe (vogte), *passe, *agte, røkte (gl. n.
rækta). Jfr. Pleie.
Tilseilende, *hejm-seglande? mots. ut- el.
fram-segl. ?
Tilside, *unda(n), til-sides. Jfr. 33ort. T.
bragt, *unda-havd. X. tåge (lagge),
*ta(ke) unda(n); (t. lagt), *undan-lagd,
-havd, -tæken(e).
Tilsidescette, *sætje til sides? *slå å led.
Bli tilsidesat, »fare n’i millom. Jfr.
Overtrcrde; Overse, Ringeagte.
Tilsidst, *sist-på, *omsider, endelege.
Tilsige, "°love; (melde), *sægje frå, s.
til, vitre(i’), ar, varsle, ar; (tilkalde),
næmne (-de).
Tilsigelse, *wlte; var3l, n., vitring, vitr(i’),
n.; næmsle, f., næmning, f.
Tilsigte, *være ine^nt på, *na’ i tanke, ha’
til øjemed. Jfr. Sigte.
Tilfiikke (t. schicken), *skikke(ar), sende;
(ueaentl.), *skikke. Jfr. Beskikke.
Tilstikkelse (Skjcebne), til-snunad, m., til
stæmne, n. S.=fe, Stlfiilfet, se Ski«bne
(Asbj.).
Tilsijcere, klippe (klyppe); (med Kniv),
*smie (»smide«), *spikke, riste, i’ (er, -e);
tælgje (jfr. Tilhugge); (tilspidsei^Zmallie.
Tilskjstde En N., skjøjte (-te) (til?).
Tilfkud, skjejt, m., skjøjte, n., til-skå’t, n.,
ved-skaute, m., tillag, n., tillæg’, n., til
låge(o), f. Jfr. Bidrag, Indsats, Kon
tingent.
Tilskuer (ester t. Zuschauer?), slla6ar(o),
til-sk. (Lm,), å-sk. (Lm.).
Tilfiyde, *give til, *skjote til. Jfr. Bidrage.
Tilsiynde, *ægge, make(ar), *tælje (en) til
(noget). Jfr. Oft-cegge, -hidse, -muntre.
T—t, *til-ra<l’, *til-Bwr6.
TilfiyNdelse, tilråd, n. (f.), hug-vækkje, f.
(I^ln.), *til-tNhinZ (av tsel^e, o: overtale,
raade), *f»re-t. Jfr. føre-tåle(o’), o:
,morali3erinT« for en. (Drift), drift, f.,
til-drev(i’), n.
Tilflag (ved Auktion), tilslag, n.
Tilstutning, *læsing, f. (med *lås), *stæn
gjing; medhald, *med-hælde, n., hjælp,
f. Jfr. Bifald. Understøttelse.
Tilsmndfe, *3^Zemme. Mk. *3lliNin6, o:
smudset, tilftlet; *til-flid’.
Tilsnavse, *lorte, *B^33mine, lci(6)e av (til),
*fli til (jfr, *tilflid’), *sulke,’ *klejme.
Tilsnige sig, *lure seg til. Jfr. Snige.
Tilsnit (t. Zuschnitt), til-skur? (av *skjære
til); (det Skaarnes Snit), *skur, maksel,
m.; (Indretning, Maaden at indrette
paa), *skik’. *stel, lagelse, n. Jfr. Ord
ning, Orden, Indretn., ©nit, Maner.
.Tilspidse, *kvæsse, *tynske(ar), tængje (-de),
tøppe (-te), v (toppe); (fortynde), *smalke.
Jfr. Tange; Spids.
TilfpidsNiNg, *kvæssing.
Tilsprang, tilsprang, n. T. tåge, *lseggje
til ta’n3(av *tænje, tande), *1. til sprangs.
Også *ta’ til sends (send, o : Tilsprang, n.).
SUfjmngen, se Tilsprang.
£Hfparre, *stængje.
ZitfpjStQt En om N., sperje(y). »Han
spurde(u’) forældrom*.
Tilsporgsel, spørjing, *til-spurnad.
Tilstand, tilstand, n., tilståde(o), f. (gl. n.
tilstada), færd,. f. (mk. *ufærd, *velf.),
føre, n. (»det var ikkje i nåkot godt l.«),
lag, n. (»i godt lag* ; mk. *ulag, *ovlag),
skik, m., skikkelse, n., være, n.; far, n.
(»*bu-f., hælse-f.«, o: husholdningens, hel
bredens tilst.«), tilbord(u), m. Jfr. For
fatning. T., baarlig, flet, u-lag, n.,
u-vø’l, m. fr. ©It!), hark, n., umægd,
f., fante-mægd, f., u-sæle, f., skarv, n.,
*skarvedom ; (gøb T,), *godlag (f. G. om
en Mplle: »na er ho komi i godl.«);
(fummerttg), nau(d)a(r)dom ; (meget be
hagelig, heldig), brikne, f. (jfr. *briken,
o: prcrgtig; frisk, *brika, drilcaleF, o:
ypperlig, herlig); (raa el. umoden), umage
læk’(e), in. («me ha fåt um. av fisken
[ta Kz^a^»); (stet el. fortredelig), trol’
skap, m., trol’dom, m. ; (udmcerket), *ovar
lag (»han hadde alting på ejt o.«); (ulhkke
lig), usæle, f. Luftens T., ikr. Veir,
Veirligt. Sygelig X., jfr. Vantrivsel.
. Vcere i en vis X,, jfr. *stå (stande).
»Det stod fagert både åker og eng«.
«Lrv^ia stænd under vatn«. »Det stod
i låge«(o); «i ejt drev(i’), i ejt røre».
Silftaa (vedgaa), *stå til, stå mæ’ (ved);
(indrMme), *gå in på, godkænne; (til
stede), *3i lov til, *løjve; stilsikre), *la’
få, *gi (f. e. som årlig lan). Det Mll«
desvcerre tilftaaes, °^6’er ikkje betre å
sægje.
Tilstaaelse, jfr. også Bekjendelse(r).
Tilstede, *gi lov til, *lHve>. jfr. Ind-
rømme.
Tilstede, *til 3ta(6)ar.
Tilstedevcerelse, nærvære, n., ve6vNle, n.
Jfr. Ncrrvcerelfe.
Tilstemme (nyt Ord [Molb.], efter t. zustim
men?), (til,,votere"), til-rV3te (en noget);
(uvirkcnde), *gå in på, god-kænne, sam
tykke (ens mening).
Tilstille (t. zustellen), over-give; sende til.
Et ftlbigere efter det Tydske optaget Ud
tryk". Molb.
Tilftoppe, tette(ee) ; døtte (-e) y ; tæppe (-te) ;
*kj«ve, *kvæve, *kvdve. T—t, *tet’,
*kvævd, *til-kj©vd, *til-tæpt (tæppe =
stappe, *3toppe). Noget, fvM tilstvp
pes (f. Ex. et Spjoeld), tæppe, n.
Tilstopning, *tetting, *d©tting(y), *tæp
ping, f.
Tilstoppelse (Tildcrmmelse), l<o’v, n. (gl. n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
