Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tingére ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tingere — Tittel. 851
tinge, *fale, ar (»f. tenarar»). Gl. n.
dagninga; sv. dagtinga. Jfr. Under
handle. T. «f, *prute. Mk. tinging, f.
o: Underhandlinger.
Tingere, dyppe (ned i), doppe(u), duve,
ar; farge; utdrage kraften av, ut-koke;
gi ædle metallers utseende (*gylle,*sølve, v).
Tingerede Mynter, oversølvede m. Jfr.
Forftlve.
Tingest, ting, n. (ikke, m.) (om Dyr og
Mfir.). *Ejt lite’ t., 0: en liben ©tal*
fei. *Arme t., 2: Stakkels ©fabning!
*Ht lite’ net’ t., o : en l. ntybelig Tin
gest, Jfr. uting, n. (arrigt Styr el.
grumt Mfle.), stygge-t. (ulideligt Styr el.
Mste.), nau6a.t. (ussel, ringe Tingest),
ulukke-t. X, heter, i * også tinge3te, n.
(«liden og übetyd.Ting"). £ ltbett,skugge,
m. ( fom Kjcrlenavn") ; (liden — som
kan luftes, bceres el. kastes med Haan
den), næv-ræk, n. (e - e) ; (liden, frumbøiet
— Styr el. Mste.), nokke (også nakke,
o : Krog), m. ; (Ilden, ængenbe, —
Ring, Knaft, Lpkke), dings, n. ; (liben,
rund), kult, in.; (liden, ttyf, — Dyr,
Mfle.), påse(o), m. (*okse-p., tjor-p.,
går-p., ejter-p., sinne-p.); (liden, tyk, om
Styr m. m.), kræmbel, m. (jfr. Tyksak);
(liden, uanfelig, — Stakkel, om Dyr el.
Mstr.), tarve, NI. (tarv), trave, m., tasse,
m., krN(e), m., stakar. Jfr. Figur. T.,
tung, svcer (f. E. Saab, Skude), sløkje,
n. ; (tyk), tykkert (tjukkas) ; (tbær, trobftg),
krækse, f. (egentl. kroget Gren); (tyk og
drK, — f. @. om Dyr og, Frugter),
drumbe (gl. n. drumbr, o : Klods) ; (uan
selig), pysje, f. (Dyr og desl.): (übety
delig, — liden, daarlig Ting), spøk, n.
( oftere"), spøkjelse, n., tæpe, n., læte,
f. (mk. nåm, n., næme, n., *namn, *hejte,
n.); (liben T., Dyr m. m.), kjærv, m. ;
(urolig, vimsende, — f. E. om et Pige
barn), vippe, f.
Tittghelg skal på norsk (i *) være den tid,
da ting holdes og derfor annen gerning
hviler.
S(^)tttB^cQtgtbrukespådanskomrets»ferier«,
da ting ikke holdes. (Efter romersk språk
bruk: dies nefasti).
Xinfåøttt (ogsaa ©toffemanb), lagrettes
man (i Danmark).
Tingstud (eg.Ting-M, 2: StMe, Hjalp),
vrengt (2: vrier, vri6er; Stopper),
lov-Vle^st? (-trakker UF -fordreier Nl tv8ll).
/fr. Rabulist.
Tingsvidner, lagret, IN.
Tinkalk ( forkalket Tin"), tin-aBke. IVlolb.
Tinktur, farge, m., le’t, m. ; farget kraft
va(t)n, urte-avkok (urt også i *), kryder
saft, -drik? av-dråpling? Se Destillat.
. Tinte, farge, farge-blanding, -tone, -skyg
- (n)ing.
, TiP
, tip’, m., kort (00), ni. *»Nasekort«. Jfr.
*snip-nasa’, 2: f^3ib§ncefet, av snipe, f.,
Jtæb, Snabel.
\ Tipoldefader, -moder, *lang-go’fars far,
mor? Jfr. Dlbefaber, -moder.
. Tiptipoldefader, -moder, *lang-go’fars go»
-far, go’mor?
. Tirade, sted (f. e. bibelsted, st. av bok el.
- tale), stykke (stub) ; jfr. *remse, f. ?2 :
I strimmel; sætnings-kæde (når stedet,
. stubben, ut^Vr en kæde av hoved- og
under-sætn.) ; (i Musik), løp.
’ Tiraillere (Kjpbm.), avgive veksler hit og
dit (for at drive op penger). H. P
. S. :
’ sværm-skyte. Sværm brukes ellers også
\ Tirailleur (Tiraljør), blænker (Blinker hos
. Molb.) (som fyrer skud hist og her for
at uroe fienden) ; jfr. løsgænger (bedre
-ganger). H. P
. S. : sværm-skytter el.
’ -skyter. Blænker for Tiral. ær vel av t.
blankern, 2: blinfe, glinse, og skulde da
vel hos os hellere hete blinker, som Molb.
har 6et.
l Tirocinium, lære-år; prøve-stykke ; lære
bok (for begyndere).
Tirre, tirre, i’ (terre, ar), *tærge, *arge
(«lian er inkje så il’, som han er argad«;
»det vert altid argad, som ilt er«), *eg
gje(ar), ærte (-e), øve (-de — til gl. n.
oefr, hidsig"; jfr. *uven, *yve), rejte, ar
(Fr. Bg. Gl. n. rejta, sv. reta. Jfr. »r.
seg in på ejn», 0 : Egle sig ind Pall En).
Også*fry(o: crgge En til Strid, iscer ved
at beskylde ham for Frygtsomhed; gi. n.
frya, fråkjende En N., f. E. Mod). Sv.
* fry, 2 : tirre. Tirres med (yppe Kiv
med), arne (el. am23t) med. X. hinan
den, *rejtast, *øvast; (til Strid), åtast
(o). Mk. ter’, m. (av *terre), Tvcrr
driver.
Tirre», -ing, tirring, f. (»terr.«), *rejting,
ærting, eggjing, *frying. Jfr. SriHeri.
Tirrende, tirren, i’ (tørren), *åbryen, ær
ten, ærtesam. Jfr. Drille(nde). T. Ord,
*rejt-ord (Fr. Bg.), spit-ord. ( Og hun
mig certer med Spitord". Fr. Bg.). Også
*fu’l-ord. Dv. *fu’l-ordig og *fu’l-orde,
om at bære bitter i Talen.
Tirsdag, *tys- (tyrs-) dag. Gl. n. tysdagr,
av gudenavnet Tyr.
Tispe (3;æoe^unb), ti’k, f. (gl, n. tik),
tikse, f., bikkje, f., tæve, l. (Han-Hund:
*rakkje, m., hund, m.). V«rbror han
Var og til mig, min Tcrve". Fr. Bg.
Xitalåfofattt, ti-deling.
Titan, himmel-stormer, jtr. *jutel, jøtun,
rise, trol, berg-t.
Xi{t)tel, tittel, m., navne-bod (Molb.: For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
