Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Titelblad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Titelblad — Tjæreved.
852
crldet"), navn-do6. H. D. Gl. n. nafn
bot, «Vcerdighed, Xitel" (ellers tignarnafn).
Også æmbeds-, æres-navn ; retsgrund,
hjemmel; overskrift (i brev), tilskrift, på
sk.; utskrift; (på bok), navn. KoNge
titel, kon^e-navn.
Titelblad, navn(e)blad. H. D.
Titelmani, tittel-syke, t.-sot, rang-sot, r.
-3vice.
Titelfyge, navn(e)bod-syge, H. D. /fr.
Titelmani.
Titte, glætte — glætte — glæt), glette.
/fr. kike.
Titulatur, »titteiv3c-sen«, navnebot-greje?
Hans fulde T., hans fulle æresnavn.
Titulere, kalle, nævne (H. D.) med det
el. det navn, seinkes-, æres-n.
XituXuå, se Ti(t)tel.
Tituloer, -lar, -lllir, av navn (ikke virke
lig). Biskop av navn, o : tit. 8., nav
ne-b.?
Tiur, te(d)ur, i (teel, te’re, tødør; gl. n.
fiéurr, sy. tjkder), også *fjørhane (3V.
fjarhane), *bar-hane, spelar(e’). Mk. stor
fugl (2: Tiur og 2larfugl). Hun-T.: t.
høne, røj, f. Sv. * røj.
Tjadder, va’s, n., tøv. Jfr. SBaa§.
Sjabre, *vase, "°<Hve, skravle.
Tjavs («Pjalt af ingen Vcerdi"), se Pjalt.
Tjeld (Telt), *tjæld, *telt; (©cellen, Tceppe),
*tjæld; (Taftet), jfr. *tjæld?
Tjelde (telte), *tjælde; ( behcenge Vceggene
med Xæppex"), *tjælde? Disse tydinger
tillægger Molb. Tjeld og Tjelde i tidli
gere dansk. Nu for«ldet".
Tjene, tene (ee, ar, men te’neste, e’, f.).
*NindZette; (voere til Tjeneste), stætte, ar
(gl. n. stetta, gavne).
Tjener, *tenar, *dreng, *teneste-d. ,- (ung),
*svejn, tule, in. (ifær = gjætargut;
(gammel, paa samme ©teb), tun-træl,
m. Mk. tenarhald, n., 2: bet at holde
T.; tenar-laus, dreng-laus, tenar-, dreng
løn; t.-løjse, 2: Mangel pall T. ; t.
ståve(o), dreng-st. (bor[g]-ståve) ; t.-stand,
n. Jfr. Tjenestekar!.
Tjenerstilling. teneste(e’), f. (tenest, tenste).
Tjeneste (Syssel), teneste, f. (tNne3te; gl.
n. j)jonasta, ténasta; sy. tjenst), æmbætte,
n. (æmbæt), æmbætting, f. ; (Hjcelft), stæt
ting, bejne, m., le(d). n. (i’)’; (Villighed),
til-ve’k(i’), n., åt-vek ; (Guds-t.). tene
ste? «Tjenesten er begyndt". Klokker-,
GraVer-T., klokkar-, gravar-ombåd(o),
-æmbætte. Ude» T., *teneste-laus. T.
Vise, bejne, lede(i’), ledast til, gjære ejt
le’. Lsbe fra sin T., *32 (gange) fante
gang, *fantegå.
Tjenefteiver (t. Diensteifer), jfr. tenste el.
tenar-tråt’ (trot , 00), -trådom, m., -tråe,
m., -tråskap, m. Jfr. Iver.
Tjenestekart, *6renF, *teneste-d. Jfr. Tje
ner. Uden T , *dreng-laus, tenar-1.
Tjcnestemand, *æmbættes-man.
Tzenestepige, tenest-(g)jænte, *taus, tenste
t., *tærne. Mk. stor-taus, o: en voxen
T. Uden X., tause-laus.
Tjenlig, tenleg, *li’k. *god, *NNV, *3^v,
°^Zil6, *brukfør (til’ Brug), *brukande,
hjælpeleg, *ny’t, nø’tleg(y), *nøitande,
nsstele^; (Veiskillet), *ZeinneleF. Ikke
rigtig t., *u-hæv, u-hævieg. Tjenligere
-ligst (bedre), likare, -aste ; vildre (gl. n.
vilåri; i sv. * viller).
Tjenstagtig, .hed, se Tjenstvillig, -hed.
Tjeustdygtig, *tenest-før; (som Soldat),
våpen-før.
Tjenstfcerdig (t. dienstfertig), *letskyldig.
T. og T—hed, se Tjenstvillig, =l^eb.
Tjenstlig (t. dienstlich; i Kancellistil) for
Tjenstvillig.
Tjenstvillig (t. dienstlvillig), *bejnig, *be^.
nen, *be^n3aru, *hjælpsam, *god-vis, *te
nast-viljog, le(d)sam(i’) , le(d)sinnog, i’
(*lesvinnog og *letsvinnog) ; *go.d)-bejn
ken, *go(d)-be(d)al (o: god at bede til
Hjcelp).
Tjeustvillighed, bejne, m., le(d)sinne (i’),
n., hjælpsomhet; ære, f. (jfr, Artiahed,
HEresbevisning). Mk. ledrenne, i’, (d :
Ipbe til Hjcelft) og *le(d)renning. Jfr.
Tjenstvillig og Hjcrlpsomhed. Sum viser
mistcenkelig T., *fantegod.
Tjent (vel/ ilde) med, hjulpen med, *5»l,
*hændt. Mk. nytte(ar). «Han er ikkje
før med det*. «Klædi er så små, at han
kan ikkje nytte dejm<. Ȯg er like
hændt», det kommer mig paa Et ud.
Bel t. med, u6ara(6), 2: ikke narret,
(vel) derF2H (byrg). Ikke Vel t., *ille
faren, *van-bergad, v.-byrg, *v.-faren.
Ilde t. med, *van-hjælpen (jfr. BrM
holden), *van-nal6en, 2: som har faaet
for lidet.
Tjcrre, tjøre, f. (kjøre, mest almind.";
tjære, e, kjære, e, kjyru, kjuru; gl. n.
tjara, acc. tjøru; sy. tjåra).
Tjcere, at, *tjøre-bræ(de) (dv. *t.-bræd’);
tjærebrede (]. Lic); tjøre (tjere). »Tj.
seg ut«, 2: fcefubl. Ilke tjæret, *ü
bræd’.
Tjcereved, wre(v), n., wrve(v). n. Gl. n.
tyri, tvrvi. Rod el. Stamme med T.
i, tøre-brand, in., -låg, f., -rot, f. /fr.
Fyrre-. Mk. *tjøre-berg, n. (at brænne
tj . på) ; -blom (-urt, Lychnis viscaria)
= t.-soleje, f.; -hjæl’, in., et Slags
Tjcereovn (T.-Grube?); -låg(o), m., tynd
Tjceresaft (T.-Vand); -mejskad, indsmurt
med T., -mile. f.; -rot, f. — t.-ved(i’),
m. (at drønne tj. av); -vase, m. =s t.
kvåst(o), in. (at smøre t. på med) ; -vej(gj)e,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
