Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tonnage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tonnage — Torkvere. 855
i
spænnende, sammendragende, *kræppende;
klingende, lydende.
Tonnage (Skibs-), skips-ladning, *farm,
m. ; bære-evne, drægtighet, størrelse, rum,
skips-r.; laste-penge, skips-avgift (eg.
tønne-a., regnet efter tons, tenner?).
Tvnolsgi, tone-lære, klang-lære.
Sønøtneter, tone-måler (redskap).
Tonsur (eg. 2lfragning), raket »isse« (r.
*krone, r. *kværv el. *kværvel); kron
raking? -*skur, isse- (hjasse-) el. kværvel
rakin^? run6-skar. H. P
. S. Jfr. Isse.
Tontine, overlevelses-rente til deling mel
lem etterlevende av livrente-samlaget.
Nævnt efter Tontini, første stifter el. op
finner av tontinen. Livrente-samlag el.
-bolag (med overlevelses-rente); derfor
vel overlever- el. overlivs-samlag, -rente
(overlevelses- ær for tungt).
Top (,Fverste Del el. Spids"). top, m.;
(pverste Punkt), *skruv, n.; (@pibB, smal
Top), tip’, m.; (Stykke, som Ij^bcr ub i
en Spids), *top (jfr. Sukkertop) ; (Knude,
Bugle, en noget spids Forhpimna paa
en Flade"), tu(v),m.; (Segctøi), tril’, in.;
snur(re)basse, in., snøre-kal’, m., sårp
høne(o’), f., gan’, m. (ellers gand, o : en
Pind); (Haaret paa Hovedet), håt’, in.,
wz’, m., liZette, 1., hædne, f.; (Pukkel),
skrul’, m.; (Udraabsord, hvorved man
indgaar paa et Forslag), jfr. lad gå? ja
noki Top, fremragende, sny’t, m.
(snyte, f.); (liden, pllll Jorden), tuve, f.
(tua, tue, tuv’, tubbe). I)v. tuve-mark,
1.. Jord, fuld af Tuer. T., rund (f. E.
paa Stolpe), knap’, in.; (runb el. af
stumpet, som paa et Fjceld), kol’, m.
(3exe), nuv, m., kuv, m.; Top Paa
Fjceld, også nu’t m. ; (rundagtig), li»,
f.; Kn2t’, m. Top, udftaaende, tu’t, m.
Top Paa Grces el. Korn (Dust), vise,
m., aks-lo’t(u), m.; (paa Rodfrugt, —
i Mods. til selve Roden), *vise; (paa et
Stråa, — ben grenebe gfrøllafe paa visse
©rceSarter), resle(i’), f. (mk. *havre-r.,
o: Havreax); (af et Trcr, — iscrr L^v
træ), *resle; (paa Urter, — Persille,
Selleri-T.), kol’ -. rau’-kor, blå-k., humle
k. Scrtte op i Form af en T., tøppe, y
(-te; gl. n. typpa), toppe(ar, tuve, ar
(o: gjore §øi i Midten). Mk. top-ende,
m., top-galen (toppende galen), top
hågge(b), top-lom (et Slags Lom). Tåge
Toppen af, *kolle, *kylle. Troekke (Heft)
efter T., top-lej»e. Bli rpd i T., verte
raud i kamben.
Top^VLt, pi’klue (Asbj.), *pikhu(v)e, f.,
*toplue.
Topik, eg. sted-kænskap el. -lære; finne
lære (læren om, hvorledes en skal finne
noget, når han vil tale el. skrive), lære
om finne-steder ? om kilde-fund? finne
almen-ste6er og bevis-grunde for el.
imot. Bibelsk T., vejledning til at finne
skrift-steder (f. bibelske bevis-steder for
hvad man ønsker).
Topmaal, ra’k(o), n., råke, m. (gl. n.
hroki ; 3V. raga, rage), *rå’k-mål (mots.
3tiH’llin3l, o). Jfr. *rauk, ru’k, ruka.
Også tap-lnal; jfr. topinZele (-te).
Topmaale, *råke (gl. n. kraka), råk-måle,
*top-mæle. Xopmaalt, råkad(o).
Topmeife, top-tite, f.
Topograf, sted-skildrer, -tegner, -maler;
-skriver? Se Topografi.
Topografi, sted-skildring (av enkelt sted
el. av land el. landskap efter det sær
lige i dem, efter deres enkelte steder),
særskildring? fin-skildr. ? sted-skriving ?
Skriving = skrivning finnes i *, men
ikke skrivelse. Om skrive (noget) ist.
for beskrive, se Bestride.
Topografisk, sted-skildrende, sær-skildrende?
sted-skrivende ?
Topps, se Toupei.
Toppe sig (som Selger), jfr. *skavle(ar),
skjævle, ar, toppe seg, toppast (teppe, y).
Toppet (klippefuld), *toppot, *knabbot;
(fulo af Tuer), *kollot, nåttot, o (o : fulb
af T. el. Knerter), *tuvot.
Toraz, bryst-»harnisk« ; jfr. brynje, f.
Torbift, brun (Scarabæus stercoraritts),
*tuke-bummar, tordivel, m. (-dyvel). Sv.
tordyfvel. Angels, vifel og tordvifel, av
tord, Skarn. £ørl)tf<latt»e, så-gylte, f.,
så-kal, m., -kjætte, f., -mak’, m. ; åker
kjætte, f., mold-okse, m.
Torden, tora, f. (torna, tola), døna(y), f.
(gl. n. duna, 6vna), *hus-breja, l. (hus
prej; hesbrej ; -prej). Mk. tore-skimt, n.,
Lyn.
Zoxhcnbxaq, toredo’n(u’), m. (t.-d«>’n, v),
døna(y), f., tora, f., tore-slåt’, m. Sv.
thordon.
Sørbettregtt (©ftylregn med T.), døne-flo(d),
n., tore-f., tore-flø(d)e, n.; flo(d), n.,
f.-skur, f.
Tordensty, tyk, tore-hause, m., t.-botn
(-bot’)i m., t.-sky, f.
Tordenften, tore-3teM, m., t.-lo’, f., 6^ne(y)
-stejn.
Tordenveir, tore-ve’r, n.
Tordne, tore(ar).
Toreador, tyre-fægter (til hest). Av lat.
taurus, Tyr.
%OttXO, tyre-fægter (til fots).
ToreuMll, billedskærer-arbejd, billed-skur?
Toreut, billed-skærer ( Grav?r").
Toreutit, billed-kunst (for skårne, drejede,
støpte billed).
Tories, se Tory.
Torkvere, eg. snu, vride; pine, plage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
