Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tragikokomedie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tragikokomedie — Trampen.
858
tillægsform (o : Particip) for tillægsords
form, o: Adjektivf.
skjæmt-alvor, alvor-lystig
het, sorg-lystspil, sorg-lystighet, rørend
lyst-spil el. lystigt (lattermildt) sørge
spil (som vrænge-billed av sørge-spil).
Tragitomist (o: tragikokomisi), sorg-iystig
alvor-lystig, skjæmt-alvorlig (av ordlage
skæmt og alvor), gråte-løgleg (Lm/
halv 3»rgelig, h. latterlig, til både a
gråte og le over.
Tragisk, sørgelig, ynkelig, ulykkelig ; sørge
spil- el. -spillets- f. e. digter.
XxaQt (t. Sridjter; holl. trechter; lat. tra
iectorium), trægt, f. (trZeft, træt’).
Srngtbatmet, *som ej trægt?
Tragte, 1. (tr. efter), stunde, ar (etter)
trå (-dde; gl. n. J)rå, sv. trå), tråtte(ar)
*lange, *huge, *fike (etter), stile på
*hike, tr^te seg etter, gire (-te), *kleje
etter, *stå etter, stræve etter (for) ; *sikle
etter, længes efter, stande etter, sitje
etter (Lm.). Jfr. Hige, Strcrbe (efter
til); Lure. Tragtende efter, *fiken
Jfr. *ny-fiken. Som man tragter efter,
som naserne kleje etter. 2. (Bælbe gjeru
nem en Tragt ; også —filtrere), trægte?
*klare. Jfr. Filtrere.
Sragtett, stunding, f., trå, f., tråing, f.,
tråtting, f., trådom, m., attrå, fikne, f.
Jfr. Higen, Lyst.
Sragtmng (af Xragt), *trægting|?,; klaring?
Svaitt, se SErcen.
Srttitter=9ttlftalt, ride-skole (til in-riding
av hester).
Trainere, eg. drage, slæpe; drage ut, dr.
i langdrag, langdrage? dra(ge) ut; av
rette (t. abrichten?); øve, opøve, lære
op; temme, inride (inlc^re?); opfoztre,
*ale, opale, opdrætte. Jfr. Dressere.
Srnineur, =tt(irb, efter-skulker, efter-ligger
(»lnaro6eul«).
Xxaité, se Traktat.
Trakasseri, *ærting, *ægling, *tirring,
pla^inz (,-eri.) (jfr. Chitane, ftortræb);
uenighet, *krang(e)l, n., -ling, f., *kækling,
*kiv, n., "vringling, kjav, n., kav, n.
Jfr. Drilleri. "
Trakt, strøk, strækning, kværve, bygd, kant
(«på disse kanter»). Jfr. Egn.
Zrattttbcl, Xvaitatd, medgørlig, skikke
lig, eftergivende, omgængelig, *mjuk,
villig, *vXgen, ,f^elig« (av t. fitgen),
ZtattabiUM, jfr. SErafta&el og g^ielig^eb.
Traktat, forlik, avtale, «overenskomst»,
ietBdan6 (Lm.), 3lettar-brev (Lin.), sæt’,
m., pakt, f., riks-p., pagt (handels-).
Fædrel. (d.), Fr. Bfd. Fredst., freds
brev. Allen, H. D. 2. Traktat(er),
»avhandlingc(er), små- bøker, -skrifter
(litet skrift), opsæt?
SroWtttmccéftg, efter pakt, pakt-tro el.
-svarende? Jfr. tids-, »hensigts«svarende
for -mcrsfig.
Traktatselslab, småskrift-lag, -samlag (som
gir ut småskrifter).
Traktement (Behandling), rne6,fart», o:
med-færd, *flina(d), hand-lægging (sv.),
*hand-saming, f.; ( VeVcertning"), god
gørelse? (jfr. Traktere), *velgærd, f., d:
«Forsyning med Mad og Drikke", kost
varing, f. (-være), o: rigelig Sebærtn."
T. med Drit, 3hZenk. m. Jfr. Behandl.;
Bevcertning.
Traktere, 1. gøre tilgode, godgøre (en
med), gøre gæstebud for, «beværte*, byde
( £t>ab maa jeg byde 2)em?), b. på, in
byde, *B«et^e fram, 6Zekke op (med),
gotte (en med noget) (i * gode, ikke
gotte), *gjærevel?; (meb 2)rif), *skjænke
(gl. n. skenkja). Mk. skjænk, m. og
skænkjar, skænkjarsvejn, o: Kjleldermand
i Gjcrstebud. Jfr. og Servere. 2. skrive
el. tale om, »avhandle« ? jfr. «behandle»,
fare med. 3. spille pa *gagn, n. (»in»
strument*). T- godt, kostvare Beg, ar
( være. D. * kostvære. Gl. d. kost
vorde, -vZerge). T.-endt godt, *kost
gjæv, mat-god? Som gjerne trakterer,
*velgjærdsam. Folk, som gjerne t.,
velgjærds-folk, n. Tratteret blive, fl
noget (mat, øl, vin). »Fek du no’e
der?«.
TraktM, -teur, ,Bpi3e.vZ?rt (?), kost-hålder?
gæst-giver. Meyer. Molb. har mange
ord med Spise-, som til dels allerede
han ombytter med Mad- og svenskerne
med mat-. Så har han Spisebord og
3Jtctb&orb, ©b.fab og 2Rabfab, ©to.fammer
og Madkammer, Sft.ste og Madste. Spise
lyst og Madlyst, S.varer og M.varer.
Svensk: matsal, matsedel for spise-sedel.
Æn matmester for Molb.s Spisemester?
Eller matvært (el. bare vært?) for hans
Spisevcrrt? Hans Spisested kunde da
bli matsted, o: Restaur. El. værtskap?
Tralle, *tralle. Jfr. *hulle, *lulle, *sulle.
Sv. tralla, lulla.
Traller (®itter[=©tænger]), *traler.
ZtaltiCZtt, *tra’le-værk.
Trampe (sammentrcrde Jorden beb idelig
Gang), talle(ar), trappe, ar (gl. n. trappa),
*trakke, ar(J. Lie; tråkke), trø(de) (-dde),
træde, e (trsed — tro — tradet). «Trakke
ejn væv, ejn væ’g«(e). »Trø i golvet»,
2: stampe iG. »Trø ned graset». 3.
og løfte ftærft, spårstøjte(o, -te); (gaa
tungt og larmende), *Klampe. T—t
Sted, tråd(o), f., tråk’(o), f., gald, m.
En, som gaar trampende, tungt, rult,
m., rulte, f.
Trampen, trø(d)ing, trø(d), n. (^Ofte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
