Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Trængende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trættekjær. 871
Trængende
«ve) storma pl os«. «Han stormar etter
di«. vv. *storin, m., "°3tc>rinin^, o:
Overhceng. Plage. Jfr. Overhceng. X,
nærmere tttb Paa (fni&e, klemme), bejte
(-te), f. e. om at luve, krysse sig op.
T. ind t ett Masse, skjære. «Vatnet
skjær seg ind under bakken», »s. seg ut
gjenom dæmningi«. Faa til at troenge
ind (Vcedste, Farve), *dejte (o; få til at
bite, b. på). (Tysk bringen, dringend
ligger vel oftere til grun for det dansk
norske bruk av trange og trengende,
f. e. av trcengenbe Npd"). Troenge til
(tiltrcrnge), *trænge til el. om, *trænge
(mat, svævn), ti(d)e til. «Han ti’er ikkje
til nakon.. Jfr. Behøve.
Trcrngende(som *trængd, *tarval,
tur(f)tc>3 (turtiss, t»rti^, y), «turvande,
*trængande ; (forlegen), *nau6i^ (^n^iZ).
©iben du er saa npdig". Asbj. T.til
at sidde, van-zaten (3eten); (til Spvn),
*sove-trængd. Xvile-trZenz6. Skrive
trængt. E. Bøgh. #J»ift t., *mejn
tllen^6, »nau6-koinen. Ikke t., u-trængd
(»leve ut.«).
Trcengfel (Tranghed, trangt Rum), trængd,
f., tlNNTiile, f. (tlZen^Bi, f. og „mindre
rigtigt" trængsel), trång(o), in., t.-røme,
n. (-rømd, f.), ang-røme (»stande til tr.
røme«, staa i Veien), kræppe, f.; (9løb),
*trængd, *trång, *trængsle. X, af Men
tteffer, man- (manne-)trång, gny, m.
(gny, n., jfr- Overhceng).
Trcengt, *trængd.
Trceorm, tre-mak’, in.
Trcepitker (Fugl, Picus), spætte, f., *tre-s.,
tre-klail’, m.. -knar’, m., -lllop’, f., -pikke,
f., -vækkje(e), f.; ved(i)-klæppe(e), f.,
-bakke, f., kak-spjøt, n. (»kakke-spjot«).
Av *tre-pikkorne er grønspætten mest
kænt. Se tzakkespcrtte. Sy. hakspett; t.
Specht. X,, den sorte, ved(i)-kur’, m.
(*vikkur’, -korre, vækur’), tre-k., tre
knar’, *svart-spætte.
Trcrring, fuling, IN. (Fr. Bg.), (*fulas);
fu’l-gro, f., fu’l-igel, m., luring, m.
Trcefaft, save, m., sævje, f., svade, m
Jfr. Saft.
Trcesaale, tre-3c>le, m., t.-lappe, IN. Troe
fealet i Sko, tre-gjænger, m. pl.
2:ræilaft, meb, forsynet, *tre-skjæft.
Trceflo, tre-sko, m.
Troeske, tre-skjej(d), f.
Sræffub (Trce, opspirende), renning (rønn—
m., tre-r., tejn, in., *tre-t., *ung-t., *tej
nung, in., rune(u’), m., ny-r., runne, in
Troesnit (efter t. §oraf^nitt?),tre-skur, m.
tre-skjæring?
Troestamme, tre-stuv, m., t.’do’l, m., træ
IN?’ (Asbj.), kal’, in.: »sælje-k.« (jfr
kvNrne-K., o: lodretstaaende M^lleaxel)
(paa el. i Jorden, liggende), låg, fl.
læg’er (se TrE, nedfaldet); (uden Top
el. Grene; som G. er hugget af), strange,
m., lo’in, m. T. el. Stump, blottet
for Bark, Iksteso), f. Gfr- låste-bjerk).
Ild af tprrede T., Nzte-eIH (lasting, o:
Barkflcekning ; *låstad, afbarfet). T.,
enkelt, fom Bro over en Bcek, ejn-tre,
n. (jfr. *klop’, av 2—3 trær). T., klo
vet, KisvninF, en (Østg.). T., liden
(Stang, Kjcep), ripel, m. T., raadden
el. gammel, ramp (rop’, nip’), m. T.,
fmceffer, rank, afftiiftet, skåte, m. ( tykk
ere end Stang og tyndere end ©to!"),
Bl3te, f., rå (ro), f.; ræ’je, f., rækstre,
f. (rækste), spire, f., råved(i’), *fløjtera,
*kråkerå.
Trcesvamp (Svamp paa T.), (blidere), kny
ske, f.; (haardere, hvid), knøske-kjuke,
*tre-sop>, kvite-knjosk, kniv-sop’, kjuke, f.
Treet (Übmattet), *trøjt, *sink, *sinken (jfr.
sinke, gjøre treet); (forn tile har faaet
Hvile), *ulcvil<l; (af Alderdom), Zel6e
mod. Læ. Meget t., *klar. trata’lo).
avtrkta’, »utina3a’, *utarma’, *ino(<1),
•kvit»; (kjed), *lej, *Kie)H. Meget t.,
jfr. »så tw)t og mod som ejn mak’«.
Yderft t., *seg(i)-trøjt.
Trcethed, *mo(d>lejk, trøjtlejk, m.
Troette, at, 1. kivast, *dejle, kjote(ar),
«krangle, *bængle, kjækle, kjejkes (Asbj.),
*kave, trætte (-e; ofte »ar«), takast,
usæmje, e(— samde), usæmjast (jfr.
Kives; Uenighed). T., uafladelig, e)n
trætte, ej-kjægle (ikke ejn-). Ha’ Noget
at t. om, *ha’ noget übyt’. Klog til
at tratte, *trætte-vi’s. Vinde noget ved
Udholdenh. i at troette, *trZette til seg.
2. Trcette (gjøre trcet). trejte (o: an
strcenge), arme ut, *ins6e {-de), t)klle(ar),
t)aine(ar), rs)ne på. Jfr. AnstrVNge, Ud
matte. Troettes, *trajtne, trøjtast,
trate, o (ar).
Troette, en, lc^ltinF, f., trZette, f. (gl. n.
j>ræta), kiv, n., kav, n., kjav, n., dejls
mål, n., krangl, n., krangling, k., kjæk
ling, f., kjoting, f. T., heftig, hidsig,
snærre, f. (gl. snerra, Angreb), bi’t-smi(d),
n. T., idelig, trætting, f. T. imellem
Perf., som i Grunden er enige, vene(i’)
hak1, n., -gnag, n., o: Vennetrcrtte. Jfr.
og Knurfifl. T., Yppe, e)He(ar), krangle
(sy. krangla). Jfr. Yppe. Gjenstand
for T., trætte-mål, n. IT
. ndholdende,
*trNtte.3a3t, -*bror. Som gjerne ypper
T., *trætte-makar.
Trcettekjcrr, *trætte-kjær, -*fus, *trætte
sam (sy. tratsam); *kjæklesam, *kivsam,
ægle-sam, -sjuk; *ejkjen, kranglesam,
*si-målog (gl. n. simålugr). T. PerssN,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
