Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tugt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tugt Tung 873
Dy. tuvot (tuvete), fuld af Tuer; tuve
mark, f., Jord, fuld af T. (også dat
tot, o); tuve(ar), scrtte op i enTop, gjøre
HK i Midten.
Tugt, tukt, f. (31. n. tuktan, n. s. Tucht,
t. Zucht); (Lydighed), age, m., styr, n.
(«halde st. på«); (Tilrettevisning, skrub’,
n., skjærring, f., skuring, høvling, *rej
sting (jfr. Skjcel), refselse, refsing, f.;
*klånad, ris, juling, f. «Svin tæk aldrig
tukt». Jfr. Irettescrttelfe. Mangel Paa
T., van-age, m., styrløjse, f., ustyrlighet.
Uden Tugt, *23elau3, vil’.
Tugte, *tukte (tykte) (gl. n. tykta); *skjærre
etter, *happe etter (jfr. Irettescettei.
*skrubbe, *h«vle, *skure *klå (— klo),
*rejste, *refse; *age, *mykje, *bøjgje,
*jule (jfr. Banke og Prygle); (med Nis),
*rise, *hy(d)e, *ris-hy(d)e, *dængje (sy.
631132) (dv. rizinF? [til rise], k^ciinA f.,
dængsle, f.); kjørre(ar) (o: stille, ftagge) ;
(forbedre), løvje(y), ar (eg. lindre, Icege) ;
(Prygle), vøle (-te; eg. pynte); *jule;
kryne (krune). Maaske af Begrebet
Irottrage". Også *ha(ve) åt: «Dej
skulde havt åt bånom sine (nåkot)*.
•Gode barn tukte seg sjøl(v)«. Sugtet,
*kt.k2v6, *23a(6). Jfr. Straffe og Irette
sette.
Tngtelfe, se Tugt og Straf.
Tugtemefter, *tæmjar, *agar.
Tugthuskandidat, jfr. Slyngel; Rove, Li
bertiner.
£ttgttg, rejnfærdog (jfr. Stedelig), *tuktog,
sømeleg.
Xtttaim, se Urim.
Tumle, *ståke, *svænne; (Iffbt om i For
virring), *fjamse, *kvimse, *kvingle,
*skjåsle (-tie) (jfr. *fjamsen, skjåslen,
o : tumlende om), *vingle ; (rave), tvin^lc
(ar); (stFie), *6usl:e, dyse (jfr. dys, n.,
6y5u,3, o: Leg og ©t/zit); (føle, fare
fijpdeslpst frem), *6efte (jfr. «6et gjæk
på ejn dejs, o: bet gik paa Slump,
sijpdeslM); (vanke om, afsted), tulle, ar
(»t. seg bort«), *ville, v. seg, *vimre,
*yåme Qfr. Blmdthen); (vimse fra Sted
til andet), *tvisle. T. sig (svinge, danse),
tulle seg, tunne seg; (jfr. Svcrve om
kring), sulle(ar), *balse *tulle, *tumle,
svamre(ar) ; (Vcelte sig), gny (gl. n. gnya,
trykke ftaa), *3nure («liggje og gnure»);
(vcelte fig, lcegge sig paa Siden), tumme,
ar (sv. * tumba). T. blindt hen, fare
på villa varne (jfr. Omtumling, Slumpe
trcef, va’m, n.). Tumle om (falde, f.
overende, vcelte), tulle(ar), tumle, *trulle,
*trille, trinte; *kante, *rulle, valtre, ar
(snuble), vælte; duse; (forvilde sig langt
bort), *ane, *ænje (dv. ænjing, e), andre,
*jane. T. sig i Leg og Lystighed, *rase,
*rasse, stime(ar). Jfr. Svcerme, F^ite.
T. en Hest, tunne(ar)?, tulle?, o: «svinge,
hvirvle, dreie omkring". Tumlende (om
fttæbenbe), *kvimsen ; kvimsot.
Turnlen (snublende Gang), valtrin3, f.
StttttleplabS, lejkar-vål’(o), m. Se Lege
plads.
Tumler, se Delfin; (som lMr om i For
virring), 5^251e, f.
Tumlefyge (Ringsyge), tullesot, f., tunne
sykje; villig., dubbe-sykje, f. Jfr. Ning
syge.
Tumling, 1. (Omtumling), tulling, f.,
kant, n., tunnin3, f. ; 2. liidet Berger uden
Fod), tumling, m.
Tummel (Vevcrgelft), snåv, m. ; (Sebceg.,
Travlhed), snuna(d), m., snuing, f.,
snug’, m. (jfr. *snugge, o : ordne; s.
seg, ha’ travlt), skåv(o), n. ; (stor Bevceg.,
Skynding), 3k2ve, IN. (gl. n. H!l2ll),
sjau, in., få’k(o), n., *kros-dans ; (For
virring), *kvims, m., rare, f. («det kom
i kvims») ; (Hurlumhei, Skynding), renne
drev(i’), n., -fåk(o), n.; (Omfvceven),
kvingl, n.; (jfr. Omvceltnmg), vår(o), m.;
(jfr. Optpier), ustyr, n. (også H. D.),
opstyr, n.; (©tøi, Oplpb), rusk,n. ; (©tøt,
Travlhed), svarm, m., kav, n., kaving,
f., andøving, f., dusk, n., tid, f. («dej
nalt slik ej tid« ; «han gjorde slik ej t.«),
stå’k, n., ba’l, n., as, n., levan, n., styr,
ni. (n.), sjau, m.; (Trcrngsel, hvor en
Mcengde M.fier er famlet), gny, m., al
der^), m. (jfr. Stpi og Lystighed) ; (Uro,
Larm), svam’r, n., svarm, m., tumling, f.,
øverståde(y - o), f. T. i Leg og Lyftig
hed, stiming, f. Jfr. ©tøt, Oftlpb.
Tummelumst, hoved-tullen (B. B.), *hovud
tulla’ (*hauetulla).
Tumor, hævelse, *trute, m., hovenhet.
TttMUlt, larm, *stå’k, *styr, *opstyr, *sti,.
*sjau, *røre. Se St?i og Tummel.
TuMUltuant, uro-stifter, UTcligt hoved,
lollie-re^zer (-vækker); vilstyring, storm
buk, *utange, m., ovrike, n , *utjo, n.
(okj«).
Suutultuartff, larmende, ustyrlig. Jfr.
©tøienbe.
Tumnlus, haug; grav-taag,
Tun’, se Ton’. Jfr. Gaard.
Tundra, is-mark (i Sibir), -slette, is-mose,
(H. D.), is-myr?
Tnnsist (Thynnus vvlgaris), makrel
størje(y), f.
Tung, *tung (tyngre, tyngst, ikke tungare) ;
(trykkende, betyngende, om Tilstand, Vil
kaar), *tun3 (»t. dvr(6), farm; skattar;
tap, saknad, sorg; lagna’«), *hard, *mot
-32N3321N; (stcrrk, haard), *tun3 («slag,
3tHt, m., fal’, n., svævn, m., rus, n.,
Ful:’, ni.); (besvcrrlig, anftrcengenbe),*tung;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
