Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Turnüre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
875
Turnure — Tvinge.
’TurnUre, se Tournure.
Turnus, omgang, rad, f. Per turnum;
skiftevis, efter omgang, *etter rad, "e.
råke(o), *føre tvært.
Tusende, tusund, n. Mk. tusund-dejld, f.,
o : itjW (-dejl, -part). I Tufindvis, *i
tusund-tal.
Tusindben, skal-orm(o), skan-orm.
Tusindkunstner, jfr. Tafienspiller, longftr,
Estamotpr.
Tnfi st. Tusch), kinesisk sort-farsse, stanss
svZerte? kina-svserte ?
Tuske (t. tauschen), bytte, *byte (-te), ut
bytte (H. D.), ruse (-te). »Dej ruste
med kvarandre». Jfr. *på ejt rus, 0:
paa Slump.
Tuskhandel (t. Tauschhandel), bytte, vare
b., rusing, f., bytte-handel, vikling, f.,
byting, f.? o: Ombytning".
TusM?rle, skuming, f. (skumt, n.), sky
ming, f., skymring, f., skymting, f., merk
ning(y), f., dem, n. (i’), demming(i), f.,
hyrning, f.
Tusse, tus’, m. Gl. n. hur».
TussilagO, heste-hov (Lm.), hov, m., hov
blækkje, f. Jfr. Kabbelete.
Tut’, Fl. Tutter (Krcemmerhus : n. s. Tute,
Tute), skru’t, m., strunt, m. ; rul’, m. (f.
e. penger, dukater), dot’, m. (småpenger
i et papir).
Tute’l, værjemål, formynderskap ; forsvar.
Tutelarisk, værjende, værje-.
Tutor, værje, *lag-værje; formynder. Jfr.
Beflytter.
Tutte (Penge), dette, y (-e)? *D©tte, y,
ær bl. a. at stoppe f. e. i en sæk.
Tutti, alle (røster; alle *gagn, 0: »in
strum.*). Tutti frutti, eg. alle slags frukt;
blandinger, bland-korn, noget av hvert.
Jfr. Vlanding(er), Mistmast.
Tvang, tvang, m. («nyere Ord"), tvingsle,
f., nøjding, f., *naud, 1., naudsyn, f.,
band, n. (»læggje b. pa seg« ; »slå bandi
[båndi] av seg«); (Plage), tjoning, l. (av
*tjone, ar, besvcere, plage); (Presnina),
*trugsmål, *truging (truing). Med T.,
*med vondo, med hardom håndom. Jfr.
kjøir, m., kjøiring, f., 2 : Jag, Pres’ til
at gjFre Hast. «Kjøjren er god, når han
er med må1t«.
Xt)t’, *tvi: tvi-bejte, tvi-arbejd. Se To
og Dobbelt.
Tvebagt, tvi-steM O. V. «^vizte^e er
ellers at steke parvis, to og to lever på
takken.
Tvebat (n. s. Ttviback), kavring, ni. Også
H. D. I>. *og sy. * kavring. T. er
naturligvis kommen ind med tyske ba
xere. H. D.
%t>tU*XvoltyctQ, se Hjortetorn. Jfr. %p
stetrce.
Tvede, næs(e), n.
Tvedeling, tvinning, f. (tvining, tvenning),
tvi-skifting, f., kløjving, f. »I tvinning
om?, Jfr. Nfdeling.
Tvedragt, *tvi-drætte, n. (Ltn.), tvi-drag,
n. jfr. Uenighed.
Tveegget, *tvi-æggjad, *tvi-k)2efla(d).
Tvefoldig, "tvi-falda, "tvi-fZeld.
Tvefcerdigt Korn (2: med ujcevn Moden
hed), korn med misgjærd, f. Mk. mis
mågen, o, o: forstiel. i Modenhed".
Tveget, tvi-klåven(o), tvi-kløftet.
Tvehaget, *tvi-haka\
Tvekamp, jfr. Duel.
Tvetlsvet, tvi-klåven(o).
Tyende, *tvo, tvinne (tvenne). Jfr. To.
Tvennet (Såar), tvi-mynt (p: sår med to
munner, tvi-sårf f. e. igennem hand el.
fot). Uc»ld. Mk. og uare-rn^nt (mNnrie
ske), KrinZieinynt (øks). Jfr. Harestaar.
Tvefpand, tvi-bejte, n. Jfr. Spcend.
£&eftjert (Insekt med Høftet Spids bag
til"), tvi-størte(y), f., klufte-trol’, n.
Støetttttet, tvi-kønnet, tvi-tola(d). T. Per
fon, tvi-toling, m. (tvi-tusling), *bå(d)ing.
T. voere, *ha tvau-bæggje (ni. køns-de
ler). Jfr. Hermafrodit.
Tvetydig (t. zweideutig), (om Person), upå
litelig, *ustø, *tvilsam, mistænkelig, mis
leg, *tvisynt (som ser ud til begge dele).
Gl. n. tvizHnn.
Tvi! fy, *li, »tvi (dv. «ke, *tvie, *tvitte,
o: sige 6, »tvi!« jfr. Fy), *æ! (*æe, ar),
jfr. FY.
Tvilling, tvinling, m., tvilling, m., tvi
bor(ar), u. Gl. n. tvfburar.
Tvinde ( sno fammen"), tvinne, ar (dv.
tvinne, f., d: t»j av tvinna’-tråd), *snu i
hop. Tvunden (Traad), *tvinna(d).(ikke
»tvunnen«). Stærk b»jning (— tvan’ —
tvunnen) brukes ikke av almuen, og med
rette, da ordet er avledet, av tvin’, o :
dobbelt.
Tvinden, tvinning, f.
Skitte (klynke), «piste. *gi’ seg, «låte,
•kraune; (svinde hen), *tvine, tvinast;
tærast, tværre( tvår’); *skrinnast, *mag
rast; (i Hast), *tvær-tynnast. Mk. mæ
nast. Jfr. Strante; Svinde ind.
Tvinge, tvinge, ar («nyere Ord"), nøjde
(-de), nøjdge; (Me stcerkt Tryk paa),
*truge, kjøjre (-de), *drive ; (undertvinge),
*kue (kuve). Gl. n. kdga. Sy. kufva.
»Han vilde truge meg til å drikke*.
»Kjøjr deM til a skunde seg«. T. llf
fted, top’lej’e (eg. om at leje [lede] en
hæst ved toppen, ved pannehåret). T.
Ugget i sig (t^r, haard Mad), turke i
seg. Tvungen, ufri, bunden, *nøjd,
•tilnøjd.
Tvinge (Sko-Spcenderem), tvæng, m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
