Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tykke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tykke — Tyngsel.
878
—), f., *tjukke, f., tjukne, f., tjuk
ver, n.
Tykke (©mag, Behag), gåning, m.; (Godt
befinbenbe, fri Raadighed), toknad, ni.,
tokning, ombod; (OmdMme, Mening),
skjøn (sky—), n., *mejning, tykkje, n.
(gl. n. J>ykkja, f.), toknad, tokning, tok’,
n. Mk. BkVN3-nian, -sak. »Det var ikkje
etter min gåning«, o: efter mit ©inb.
Tykkelse, tjuklejk, m., tjukt, f., tjukke,
m.; digerskap, ni., digre, f., træklejk(e),
NI. Af dobbelt T., tvi-tjuk (-tyk).
Xt\lhtt, *rul’, *rug’, *sug’, tjukkas, *lub’,
påse(o). Jfr. SSom. Se Tyksak, Tyk
manet, Klods. Klodset (Person).
Tykkes, ty(k)kje, y’ (-te el. tokte, totte).
Lyder mest almind. tv^’a(v’) el. tykje
og nogle Steder tikja el. tihe». T. om,
tykje om ; (t. ilde om), t. å’t være (tilcje3
at væra). T. VM sig selv, ty(k)kjast
(-test). »Han t. være uræd*, d: han
anser sig for at vcere sikker. *T. være,
2: tro sig bcere noget, vcere stolt. T. av
seg sjal, o: bryste sig, — ovty(k)kjast.
T. til seg kome, o: vcere fordringsfuld.
Tykklcedt, tjuk-klæd’, tung-k.
Xt)tmat)tt, våmba’(o), tjukvåmba’; (Person
el. Dyr), kagge, m., våmbe(o)-k. Mk.
og unøjte, n.; ovnøjte, f. Jfr. jjraabfer.
Tykne i Luften, kove(ar), kjøve (-de).
Tyknet, lidt (om Melk), *digen.
Tykning i Luften, se Tykke (tyk Luft).
T. af Trcrer, jfr. rust, 1., holt, n.,
kjærre, m., kjo’s, ni.
Stytfaf, vandel, ni. (»vondul», eg. stor
4>øbifl), kræmbel, m. Jfr. S^ffert.
Stjfnlbet, se Tykhaaret.
ST^fbOgen, tjuk-vaksen, *t.-fallen, *t.-lagd.
Xtjtøttt, tjuk-øjrd.
£tj! (efter Byen Tulle i granfrige), hul
væv (H. P. S.) ( netagtig Vcev").
S^lbe ( hcelde noget ftybenbe i et Kar
fljennem en sncever Aabning"), *ha(ve),
late, *hælle ... SEt)lbe i sig, bælge i
seg, t^te(-te), *tZLNi^e3e^, tæmbe i seg.
£*I(f)t, tøl’t(y’), f. ftolt). GI. n. tylft.
Sv. tolft. Om småting, som knapper,
oftere det fremmede dusing, in. T»,
halv, *kyllag, o: kyrlag feg. 6 sauer =
en kos værd, ejt *ku-værd).
Tyttd (tyn’; sy. tunn, gl. n. Jmnnr), *tun’,
*kle’n, *mjå; (noget t.), *mjåleg, mjå
voren: (i Gjennemsnit), *tun (motsat tjuk’).
. Her kun om flabe Ting, som Skal,
Slind, Klader ; jfr. gran’«. (Utcet, tyndt
staaende), *tun, glesen, i (sv. gies), gresen
(i’), tunlo(d)a(d), tun-vaksen, *grejs, utet
(ee) (»tun el. glesen åker«); (blpd, fly
dende), *tun’ (vandig, fbag), *tun (.«I.
vælling»), *glæ (mjølk); (smal: Kjcrp,
Rx<r, Traad), *^ran’; (fin, net), *nipper ;
(fbibS), *snejsen; (ikke rigtig sammen
lpben; vandig, om Melk), tun-kupen;
(mager), *bær’senad (d : meb barliggende
Sener), bær’-benad, av bone, u (o : bar
benpipe). T», Noget, *gran-voren, gran
leg; (abfbrebi), tunfængd, -voren. Det
tv meget tljttbt: »Ejn ser både sol og
måne igjenom det«. Tyndt bebygget,
gres-grændt(i), tun’-gM t.-bygd; (t. op
bojet), tun’-vaksen (jfr. Tyndtstaaende).
Tyudt (utcet) blive, gresne(i’), *tynnast
(dy. tynning, Fortyndelse). Tyndere
blive, klinkast (kleenkast), grannast, tyn-
N2st. T. (tyndere) (fortb.nbe),*tynne,
tynske(ar). sT. ljåen, skogen». Tyndt
Udsprede, ssre3le(i’), gresje(i’). T. i
Eggen, tunJ-æggjad. Stjnbefte Del af
en Hud el. et Slind, tynske, f. £tjni>
Eng, tvnke, f., skrinne, f. T. Flall
6rø&, tun’-brau(d) (tun-brø>, tyn’-bra’).
T. ©roråftroo, *kvejn, f., *k.-strå. T.
Håar, kvejner (f. pl.). »Dæ’ bærre
nalcre kv^nei». T., bflielig Kvist,
svege(i’), f., svejg, m.; (t., bpielig åjceb),
Bve^e(i), m. T. Dl, tynning, m.. tun
drikke, f. Jfr. TyndtK
Tyndfipde (af tynd el. noget fcrrfl Melk),
tun-rjome, m. (-rjume, -rjøme), tun-file
(-fele), ni. Mk. og *tun-såd, o: tyndt
saaet; t.-sæt, o: t. besat; t.-skyad; t.
slægen(e), o: t. udhamret; t.-slipad; t.
sleg, o: t. oebojet med Grcrs, let at
flåa; t.-stavad — t-vedad(i), [ammenfat
af tynde Staver Kar); t.-vange, m.^
Tinding.
XtynbQXttttt, *kvejmen. Dertil kvejme-skog,
o: Trceer med tynde, hcengende Grene.
£tjnbljaaretf *tun’-hærd.
X^ttb^eb, *tunlejk; *granlejk.
Tyndlcebet, tun’-lippa(d), -vørra’.
Tyndside mellem Ribben og &aav paa
Stjr, hup’, m., hump, m., hympe (isl.
kuppr); sV2n^3i6e, f., tun-væmbe, n. Jfr.
Laarkrig.
Xtfttbtfil (®fterßrtjg), *tun’-drikke, n., *let
øV, lette-drikke, *etterlag (av *lage,
overgyde"), mundgåt, n., spissel, n.
(spessøl, o: spis-øl); jfr. Bordpl.
Tyngde, tyng(j)e, m., *tyngd, f. En vis
Grad af T., tunglejk, m. En X. om
trent som en Vog, ejn våga(r)-tung(j)e,
m. Forflgelfe i T. (f. E. af noget,
fom lcegges ovenftaa"), tunge, ni., tyngje^
n., tyngsle, f., tyngsl, m.
Tynge (Byrde), tyngsle, f.
Tynge (bære tung, f. ®. af ©øbn), *tyngje ;
(gjøre tung, betynge), *tyngje; »t. på
ejn«; (trykke), sine — sejn). »*Det
sin åt«.
Tyngefri, 3katte-lri.
Tyngsel (Byrde, Besvcer), tun^e, m. (^l. n<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
