Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tærepenge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tærepenge Tøie. 881
t^’K, n., t^ninF. f. /fr. Svcrkke, Ud
matte.
Tlerevenge, *tære-pengar.
Toerge (n. f. targen), *ærte, tirre (terre)
Jfr. Drille. ;
Setting (Hentcrrelse), tæring, f.; (Forbrug)
*tæring. «Sætte t. efter næring*. T.
Taenderne, tan’-å’t, n.
Toerne, *tZerne, f., *tenest-jænte, -taus
(«firkantet Plet paa Tpi"), rute, f.
Tcernet (veevet med Ruder), ruta(d), spun
-8a(6), »spunsot (jfr. Rude): (farvet i visse
Ruder), *rutot, tærnot. Jfr. 3iubet.
Ttrrning, tZernin^, m. Gl. n. tennin^r,
teningr. Oftest ær dog tærning i* —
en liben Skive el. l. afstaaren Stump".
Tcerningkast, kast, n.
Tnerningspil, tavl, n. (tavlor, fl.), tærning
kast, n. Mk. *tavlebol6, o: Spillebord.
Taerste, træskje (-s[k]te) (trøskje, v; truske;
gl. n. freskja), bærje, e (bær — barde).
T. forelebig (flåa de Neste Korn ud af
Kjcrrvene), *av-ækse (av *aks, Stø), *skjæd
de, *skr«fte. Jfr. Skr^fterug. T. Kor
net Paany, efter at Halmen er fraskilt,
tine (tinne, -te; gl. n. tina; sv. * tina),
kjerne (ky-) (-te). Sy. korna.
Toerskel, do’r(u’)-stok (dyr-s.), dørstok
(J. Lic); zvil’ (zvi6l, syl’); trNskal6(e), m.
(treskjil — trZegllei, e). Gl. n. f>reskoldr,
Hres^ol6r. 3v. troskel. (Vadsterkonens),
danketlZe (O. V.).
Tcerflelo, låve, m.
Tlrrflemastine, træske-værk, n. I.M.
Toerfkepleiel, -ftok, træskje-stav, m., tust,
f-> %gel, m., slægel(e), m., slåge(o), f.
Mk. tusta(r)-vål(o) = hand-vål(o), 0:
skaftet på T., mots. slag-vål.
Toerfler, *træskjar, *træskje-man, bærjar
(fl. b.-folk). J.J
Tcrrfietiden (ba T«rstning foregaar), træ
skjmg, f. (*træskning), barsmed(i’), m.
(av *berja, flåa).
Tlrrflning, *træskjing (*træskning), *bær
jing, bar-smed(i’), m. Gl. n. barsmid, f.,
o: Bankning, Slagsmaal.
Ⱦrte (yngre lat.: torta; holl. taart; fr.
tane), tærte, f.
Toese el. Tcesse (optrcevle), tæ(gje) (-gde),
f. e. ul’. Se Travle. Dy. tæ(gj)ing
(D^trcsbling). Jfr. Plukke; Trcrvl.
Toet (fast. stcrrk). *træg’, e (træ’g; gl. n.
tre^l); (Ager, ©fob), tjuk’; (Kar), tet’(ee).
Det f&rste ær mots. glesen, gresen, i;
det siste mots. *læk(e’), gjesen (gi ), 2:
*u-tet. T. voxende. tet (tit, Het), tjuk.
T. sammen, trlngt(o). T. ved, *tet at’
me(d). (I tcette daffer el. Klynger),
*tet-vaksen, tet’, tjuk. T. bebygget el.
beboet, *tet-bygd; *tet’3rZen6t ; (t. besat),
*tjuk-sæt’, e; *trång(o)-sæt’ (*tr.-stilt); ’
(t. sammenhobet, –botet), huk (,i tjukkaste
skogen*); (t. sammenlagt), *tetlagd;
(t. sammensat), tet-sæt’. Blive t. (tcet
tere), tjukne, ar, *tetne (dv. tetning, f.).
T. gjere, tette(ar). *Digte er den neder
tydfie Form".
Tcethaaret, *tet-hærd.
Tcethed, træg’lejk, m., tjukt, f.
fatning, tetting, f.
Toetfluttet (tcrt op- el. sammenstillet), *tet
skarad.
Toette (fortette), *tette,ar; (tilstoppe), tette,
døtte(y).
Toeve (Tispe), *ti’k, f., *bikkje, f., *tæve, f.
Toevekat, jfr. Hankat.
Xv, en, se T^veir.
Tg, at (smelte bort, om Sneen paa Jor
den), *tåne, *tine, *bråne, tøje(ar); (tære
paa Sneen), *tNBe (-te); (bringe til at
tø, faa til at smelte), t^e, ar(teje, tæje),
*bræ, *smælte (—e). T? op, *tine
(Østg.). Toende Bind, tdj-vind, IN.,
tæse-v. Mild, saa Sneen kan tø (om
Luft, Vind), t^ie^. Teet (fri for Sne;
om Mark), *teja(d), *tåen, *tåna(d),
ti(6)en. Om Sneen selv siges heller
*opt«ja(d) el. avt^a6«.
Teddel (titulus), tytel, m., kom(u), Ul.
(eg. komma), prik, m.
Tpen (Sneens Opt^en), tøjing, f., tejr, m.
(gl. n. f)eyr).
Tstffel, skjee, f. (av *sko) ; jfr. gl. n.
skædi, o: <BMøi. Maaste skjøda».
Også tæse(r), f., [tofle, f.].
Tfiffelregimente, kvinfolk-styre, kvinne
vNl6e. H. D.
Tpfle, ladde(ar), labbe(ar), lejste(ar). T.
affted, tele, ar. Jfr. Sjokke. T. af
(liste ftg bort med Hast), jfr- Pakke sig.
løi (Gods), ty, n., tyning, m. (tyras, tyri),
av *tye, tilrebe, soette istand; (©ager),
*ty (»stejn-t.«, ikke -sakar); (©maafager,
Redskaber), *ty, *grejer, telor, f. pl.,
stel’, n., do’n, n., doning, f., "°6on3kap.
»D’er kvar sine t^lor lik*, o: som Eieren,
saa hans Eienoele. (ReiseW), føre, n.,
*medføre, *vedføre, *ty, *tølor, *stel’,
do’n, n., kjo’n, n. ; (Stof), tete, n., to,
n., ty, n., -Zemne (»huve-æ.«); (med Hen
syn til Styrke, Godhet»), *to, toe, f.;
(iscer af Lin og Hamp), tonad, m. (jfr.
tone, ar, o: tilvirke Lin el. LintFi);
(Slcrng), *ty, uty, n. Jfr. Pak, PMel,
©Iceng. Xøi i SRobfættt. til det, font
fcrttes udenpaa famme, som Brodering,
kobber, gr^nbfer, tæ’l(e), n. X., flet,
uty, n. ; (fvagt el. udueligt), ta’8(o), n.
Qfr. Taver): (tyndt), fesme(i), f.; (tyndt,
fint), slør, n. IsVr om Tprklceder".
Teie, *tøjgje (-de), tåge(o), ar. Dertil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
