Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tøieri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
882
tøjg, m., tøjgjing.f. Teies (strcrkke sig),
tagne, o (sy. tagna), tøjgjast.
kutert, rask, n., skrap, n., tv, n., uty. Jfr.
Affald.
Søil)tt§, tjæld-bud, f. (i bruk ær -telte
bud, *telt-bur, n., *telthus). »Telt« ær
den tyske form for *tjæld.
Teile, *taum, m. ; («kort TMme i et Bid
fei"), tygel, m. (fl. tyglar); gl. n. tygill.
Uden Teiler, taum-fri, -laus, o : tj^ilefri.
Fall for lllttg T., få for lang taumen.
Give floppe Teiler (dømmer), *gi taum.
Teile, at, tygle, ar; (styre ved T,), jfr.
*tøjme, *tæmje, e. ©øm lader sig
tøjme tøjnieleg.
XøiUåløå, *agelaus, *styr-laus, *ustyrleg,
*galen, *rasande (o . affinbtg). T. Pers.,
ov-like, n., ageløjse, f., styrløjse, f.,
*ras(e)-basse, vilstyring, m.
Tsileslgshed, ageløjse, f., styrløjse, ga
lenskap (galskap).
T?ir, kjor (kjaur [kjur], tjor, tjør, »tjoder«).
Gl. n. tjéår. Sy. tjuder. Mk. *kjor
de^te, n. ; -hæ’l, m. og -nab’, m., o:
©tåge at foeftc et T. med, Tpirepcel; t.
spænnel, m. (-spænning), 3Stbiering i et
T., Søirebilbe.
Søite, kjore, ar (»tjodre«) ; gl. n. tjoåra.
Tyistykke, -klcede, n. »F«re(y)-, hand-,
tur-Iclcecle».
Søtte, tyfse, f. (eg. tusse-kvinne) ; jfr.
(stærkere ord) galne-heje, f., fla’k, n.,
flågs(o), n. Jfr. Taste, glane.
Xølpetf stuv, m., staur, m., styving, m.,
svålk(o), m., *kjejv, *slamp, naut, n.,
*lurk, m. ; også *hejmfød(n)ing. Jfr.
Grobian.
Tslperagtig, *nauten, *grov, kjejveleg
(kjejven) ; (i Talen), *grov-mynt. T.
naute-færd, f., kjejving, f.
Tslperagtighed, grovskap, m., naute-færd,
f., He^vinA f., o: übehcendig Ao
fcerb".
Tymme, en, taum, m. Holde i X., t&jme
(-de), Som holder sig fet» i T., *tøj
meleg. Jfr. Beherske.
Xømme, 1. (lcegge Sømme og Bidsel paa),
tøjme, taum-kjøjre, bejsle (bæsle, bætle,
bæksle); 2. (llftMme, t. ud, styrte üb),
tøme (-de), *slå ut. »Tøme korn or e)
tunne«. »Slå ut vatne’». T. (Glas),
*tøme. T. Brond, Baad, *ause. Temt,
også *or-drukken.
Tsmmelfe, -ning, tøming, f., sjceldnere"
tømsle, f.
Temmer, timber, n. (timmer, tymber). Gl. n.
timdr. 3v. timmer. Mk. timder-<late(o),
m., -fløjting, f., -fut, m. == -mXl^a!-,
-hågster(o), m., -hus, n., -lunne, m. (o :
Stabel), -man, -skog, m., -stok’, m.,
-vælte, f. (d: Sted, hvor Sømmer sam
menlcrgges til Flytning"). Hob af Tom
mer (-ved paa Våndet, zappe, o, f.
(suppe). T. hefte fammen til en Flaade,
såppe(o), ar. Indretning til at Op
famle T. (-stokke) med i Elvene, tækst
(tækt; tejst). T. (-stokke) tilhugge, tæi
g(j)e (-de) (tægje), rødje, y (— rudde),
*skante. Mk. røding (rying, reing), o :
Tilhugning.
Tsmmerarbeide, timbring, f.
Tsmmerbile, tålg(o)-eks, f., tælgje-bile, f.
Tpmmerftaade, liden, sloge, f. Jfr. slo^e,
ar, ftaade Temmer (-ved).
Tsmmerfigder, *fosse-kar.
£øtttmergaffel, me(d)e(i), m. (mada. mådå) ;
meddrag(i), n. Sv. * mede, mcc. Dær
til * med-drage, brage ftarallele Limer.
Tgmmermcend i Hovedet (efter Fyld),
kvejs, f., *«l-k. Jfr. Rus; Katzen
jammer.
Tpmmersicede, zwttin^(^), m., dråg(o), f.,
drætte, n., vage, f. Jfr. gl. n. vågar,
fl. (til vog og va^ur, Slcrde).
Tommerftots Lcengde, stoKKe-I?enZ6, f.
Tymmervcerket el. Vceggene i en Trcr
bygnittg, timdre, f., vlez-^e-8al(-en), bo
ling(u), m.
Tymre, timbre, ar (tymbre). »Radt han
3liide sig timred«. Fr. Bg.
Tsmstol(?) (Del af Hesteselen, af HMrct),
tauM’Btc»l, m.), på n»vre, y, n.). Jfr.
Mankestok.
Tgnde, tunne, f. (tynne, tønne). Gl. n.
tunna. Sy. tunna, (Kar af en TMdes
Størrelse), strak’(c>)> m. (stråp’, o), m.
En Xønbe Land ær = 4 mål, altså 2/5
av en hæktar, som ær 10 mål.
Tsndegods (som Lever, Tran), tunne-gods,
n. (ikke at forbytte med tung-gods, n,,
o: tunge Varer i en Ladning, f. Ex.
Salt").
Tondelad (at lagge TMder paa), tunne
stol? Jfr. Lad, o: -stol, -bænk. Mk. tunne
band, -botn, -kje(te)l, -kjær’ (som tar 1
*tunne), -stav (0: TMdestaver), -tal, n.
(Antal af TMder).
TMdemaal (120 Potter), tunne, f. ; tunne
mål.
TMder (Tynder, Tckndstof), tunder, n. (gl.
n. tun(sr; sy. tunder). Jfr. *tandre,
*tændre. "Se Tcendespaaner. Liden
Kasse at have T. i, *tunder-stok.
Xøt, se Turde.
Sør (ikke vaad; ogsaa, om Sne, let, lø&),
tur’ (tør, tjur’, kjur’, kjør; gl. n. purr ;
sy. torr), *mjøllen (mollen), *mjæl’, e
(»m.-snø, tur’-s.«, mots. *kram s.) ; (tir
ret, inbt., übt.), *tur’; (saftlM, mager),
*tur, *skrin’ (kjøt) ; (fortørret), vætelaus ;
(usmagelig, om Mad), mådven(o). Ved
siden av el. for »tur« vil i * kunne bru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
