Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tørfisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 883
lcez alvorsam, le^, le^le^ o. fl., som f. e.
tør i Selstad (lidet underholdende), tørt
Arbeide (fjebel., übehag.), den tørre
Sandhed (alvorlige, kolde), tør SMg
(med alvorlig Mine), le tort (koldt), tør
Modtagelse (kold, uvenlig). Jfr. tur
banne, idelig bande. Noget tur, *tur
fængd (tur-fingjen), *turleg, *turvoren.
Lidt t. chalvtpr), boken(oo); skråen,
Bkrana(6). Meget t. (gjennem-), *knas
tur’. loevnlig t., *tursam. Søtt 23rcettbe,
tur’-ved(i), m. ; (t. $0), tur-høj (mots.
ra-li^ og såte-høj); (Kulde med t. Luft),
tur-kalde, m. ; (t. Mad), *tur-mat, mots.
skjej’-mat; (meget t. M.), tur-møjling,
m. Tid med t. Veir, tul.bziil(o) ; (t.
Taage), tur-skådde(o), f., moe, m., musk,
n., .ølrøjk(y), solrøjk; (t. Veir), tur-ve’r,
n. ; (t. Vexel, efter t.: trocfen W.), egen
veksel, mots. «tlazzeret» v. T. Jyder
(tørrebe jydste Sild), tur-sild. Mk. tør
Dram, — ikke ©rog el. Puns), t. Hoste
(at intet spyttes op), tørre Hug (uden
Såar el. Blod), t. Vind (tørrenbe V.),
tur-. Paa det XøVtt, *på tur’ gran,
på turre landet. Med tørre Fsdder
(Adv.), turfettes; gl. n. turrfoetis; (tør
paa Fadderne), tur’føt’, turskod’. Xøv
Paa Hcenderne, tur-hændt. Med tørre
Kloeder, tur’-klæd’ (adj.). Tpr i Grun
den (om Landstad, Mark), tur-lændt (sy.
torrlåndig), turlænde, n. (gl. n. purr
lendi). Grund, forn bestaar af tør
Muld, ær *wr.mxl6t. Tsr i Munden,
rakeiau.?; (t. i Dinene), Wr-^Z6. «Halde
seg t.«, afholde sig fra Graad. T. blive,
tårne, o (tonne, todne), tusne, u (kjusne),
*turne, turke, turkast. »Det turkar op
atter» (nemlig efter regn). Faa til at
blive lidt tør, bdkje (dv. bøkjing).
Nyde noget Tort «den Sul, tur’maule.
l sist, *tur-fisk.
Tsrhed (Tprke), turk, m. ; (iscrr af lang
varig Bllkst), hæse, f., hæsing (jfr. vår
hæse). Mk. hæse-vind. T. i Halsen,
tørre, m. Formedelst T. besvcrrlig,
tur’, turfængd (turfingjen). «Tur rna’t«.
»Ej tur bygd*. »Ejt turt be’l«(i), — det
var turfingje’, o : da der Var lidet af
Melk el. Sulvarer. Af T. (el. Tprst)
plages, wrkazt.
Tgrke (tørt Veir), turke, f.; turk, m (jfr.
Tprveir), vætelejse, f. T., som ind
trcrffer om Vaaren, vår-hæse, f. ; ( langs
var. klart Veir"), skje’n (skin), n., turk,
m. ; (langvar. Hede af Solskin), skjen
ve’r (-»veder«), n. ; (^Ortørrelfe), turk,
IN. Af T. angreben, scenen (ski-).
For T. udfllt, skje’n-næm(e). Ved lang
varig T. indfvinde (Groes), skine (-skjejn).
«Grase’ skjejn av«.
Torkeaar, turk-år, skje’n-år (ski-).
Torklcede, tur’-klæ\ n., plag’, n. T. til
at kaste om Skuldrene", t^l6, et, J.
Moe. Jfr. Kasteklcede.
Termad, *tur’-mat. Jfr. og T^r’.
Termundet, *fastande.
£ørtt, støjt, m.
Tyrne, *støjte på (f. e. ejn stejn), *tørne.
Torning, støjt, m. ; (Kamp, Dyst), *tørning,
f. «Fremmede Ord. Holl. torn: Tt?d
etc.«.
Tyrraadden, tur’-råten(o).
Torraaddenhed, tur’-rlt(o), n. X, i Pote
ter, tur-råt, æple-rå’t. Lm.
Xøttt, turke(ar), hæse (-te) ; jfr. VindtMe.
T. Klaederne, *få væta or klædom. T.,
»ære gunstig for tørring, tærre, e (ar).
Mk. tærre, f., Portion, som tMres paa
en Gang, — turke, f. Tærre, m., %sX’
ring r 1. Veir, som er gunstigt for S£ør=
ring: «fiske-, høj-, korn-t.«; 2. Indret
ning til at tørre Korn paa; tørring
paa T«ppe. (Jfr. tusse, f., — *turke
hælle, og tarre, m., o: Fjcelebund at
tørre Malt paa, *torn, f.). Tærrelejse,
f., fugtigt 33eir; tærres-dag (hejtærres
dag); tærre-turka(d) , o: tørret paa
*tærre, o : paa Tceppe. Jfr. tusse-turka(d),
o : tørret paa Tprreplade, turke-hælle, f.
Tsrres (og fortprres), tår’ne(o), turkast
(op), hæse (-te), skjenast (ski-) ; (noget,
lidt), bokne (-nast), *badne (baden, o :
ikke ganfle tør"), *verte boken, båsne
(o). Om egentl. tørring siges æserne
tonne, 3: torne, av tor’ (= tur). Tir
res ind, tårne til(o); (krybe sammen),
*skråne, *skrænast. gørret for lidt,
*van-turka(d). Svllgt t. , *ln’-turka’,
*rå-t. (kom). T. ind (tnbt.), *korpen.
Tprrehus, kjone, f., turk, m., turke-ståve
(o), f. (tørstugu, trø-stogo), t.-hus, N.,
mak(j)e, m. (mækje), ba(d)ståve, f.,
kjølne, f. (ky- ; sv. kolna) ; ry , f., sy.
ria, sy. *rya (finlandst, ved ,,Rugfinnerne").
Jfr. Badstue.
Torreklud, turke-klut, m., turkar-k. ; tufse,
f. Jfr. Pjalt, Laft.
Tprreloft, turke-loft, n.
tørreotitt af stade Stene el. Hceller (Malt
ovn), 3au’(o), n. (sand). vv. *3an’-turke,
o: tørre paa sin’.
tørring, turk, m., tå(r)ning(o), f.; (3lftØr
ring), turKinF, f. Ved T. ind skrumpes,
tår’ne(o) i hop (tonne, todne). Ved T.
tilberede, turke(ar). »T. fisk, n^, korn»
(før det males). Ved T. tilberedet, tur’,
mots. rå(fisk).
£ørft ( Tprhed i Halsen"), tårre(o), m.
(Trang til at drikke), to(r)ste (tosste, gl.
n. frorsti), in.; (Mangel paa Drikke),
turk, IN. (tørk, tyrk). Plaget af T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
