Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Uafladelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uafladelig, — Übegavet. 885
Sære u., rå(d)e seg (sjøl). Jfr. Selv
stendig.
Uastadelig, ejn-, mejn-, nau(d)-, ni(d)’.
Nau-kalle, nau-lejte, ni-lokke, ni-stire,
’^’33^. jfr. Ullfbrudt (som till.o). Se
UophMig.
ttttffcclta (efter t. unabsehbar ?), uoverskue
lig, *endelaus.
Uafvidende, *uvetande(i). uveteleg(i). «Han
gjorde det meg uvetelege» (Adv.).
Uagtet (t. ungeachtet), *føre(y’) alt det,
f. det, for alt det, at . . . (Lm.), alt
det; senda, om sen; *hvorvel, *orn.
«Om de var bærre skrap, så . . .« «Alt
de knartede og hug, saa hjalp det ikke*
(J. M.), eller »så meget de hug, så ...»
(2: uagtet de osv.). «Om han va’ ejn
gang te’ så stor, så . . .«
ttdgtfottt, *uhyggjen, u-vør(d)en(y), *van
gåen (av *gå, gådde, o: lcrgge Mceike
til), *gå-laus, *gaumlaus; *vanvarog,
*vør(d)laus(y), *øreste-laus. Jfr. SWdes
-10, Ligegyldig, Uopmærffom.
Uagtfvmhe^, vanvare, m., vør(d)løjse(y),
f., *gåløjse, *gaumløjse.
Ualmindelig, *sjæld-fængd, *sjæld-synt,
*i3-3vnt, *uti«ii6; (ypperlig), *lratN’ifia,
*ut-ifrå; jfr. M2lce-lau3. Jfr. Overordent
lig, Overmaade.
Uattbægttg, jfr. 2*nbcegtig.
Uanfcegtet (übert UleUig&,eb), upåtalt, ufor
tænkt (gøre det el. det), snikke-laust ;
(Adj.), *usnikka\
Uangrebett, jfr. Angribe m. m.
Uangret (Synd), jfr. u-*angra’, u-*træga’,
e?, u-*agta’, u-ansa (o: uNNLet), u-vedgåt
el. uvedkænt? Mk. og u-bøt’, botlaus.
Jfr. Angre, Fortryde.
Uanmeldt, uten at sige fra, uten varsel.
Jfr. Anmelde, Melde.
Uanmodet, *übeden, übedt, *sjel(v)-mint,
*sj»l-beden, *sjøl-kalla’, *sjøl-viljande,
friviljog, av sjelvom seg, u-nøjd. Jfr.
Umindet.
Uanseet, at, uænset, at. U. (om Person),
jfr. u-*mæt, u-*gjæv, u-*gild. Se2lnfeet
(Anse), Ninge.
Uanselig (som ikke ser godt ud), *usvnle3,
*uvænleg, uvNn<lele^, dåmlaus (mots.
dåmleg); *ljot (ljotleg, ljotvoren), tvåge
leg(o), *pjuk (sv. * pjukig, pjåkig), svep
-laus(i); *mis-manleg; lireleg (kluntet);
hængslot (med daarlig Holdning); naudar
fingjen ( ussel, meget liden"); (dvcerg
agtig), *tassen. U. M.ste (el. Dyr),
bytting, m., dværg, m., lurv, m., lurve,
f. (eg. *klle, Pjalt"). lu3p, m., tasse,
in», tarv, in., ulk, m., *vard#vle(y), n.
Uanftcendig, *u-bjåleg,*udygdig, uhørden(y)
(^uliMren), *uNsvisic (gl. n. uhæverskr,
o : som mangler god Levemaade"), *ulill,
usedog, usømeleg; fæmleg (»for felm
leg?«), lafZen^eless, ulatele^, *stv^’,
stygge-, *nauten, naute-, *u- (u-levna’, i,
o: uanstcend. Levnet). Bt7sssse-fNr6, f.,
-snak’, n., naute-2., u6v^6, f. Jfr. Grov,
Plump, Uftmmelig. u. opfpre sig,
naute(ar).
Uaittafteltg, urørlig, fri (skud-fri), util
gængelig. Mk. hellig (om konge),
ulastelig.
VLantafttt, se Uanfcrgtet.
Untttienbelig, *übrukande, übrukelig, utjen
lig, u-*nyttande? *u-nytteleg, n-nøjteleg,
*u-ny’t, uduelig.
Uanvift (Regning), upåtegnet.
Uappetitlig, ufyseleg, u-inbydende.
Uartig, *åbuen, åbåden(o), *grov, grov
kornet, *grovlagd, kyndog (dv. kyndog
skap), nase-vis, übyden, u-fln, *usedog,
utåkkeleg(o), *utyen, uty(d), uvittig,
uvetog(i), u-ærog, uvisleg. Mk. *kort,
*kortsvaren, beinsV2ren, o: «uforsigtig,
taktløs".
Uaar, hal’-år, n. (1.m.) (hæl’-år; gl. n*
hallæri), misvækst-år (i * misvåkster, o,
2: 3JiiBt)ceEt), u-år, *avfals-år (*av-fal =
Tab), ssr^n-2l (da Kornet ikke blir mo
dent). Til grøn- jfr. *grøn-havre.
llßanet, *übrøjt, *u-før (»uf. vægar«, e) ;
jfr. *brøjt’, 2 : brudt, ryddet (om Vei").
Se Ufremfommelig. U. Vei, u-væ’g(e),
m., jfr. ulNNlle, f., ur»6e, n. (»orv6e«),
uføre, f., u-br^te, n.
Übarmhjertig, *hard, *h.-bar, *h.-fængd,
*n,-NNn6t, *u-liven. Jfr. Ustaansom.
Übaaren, *übåren(o), *ufød. »Ejn skal
ikkje bæse ud. kalv*.
Übeboelig (Egn), u-^kuan6e, u.^vF^an<^e,
*ikje ibuande (jfr. *ibuar, Beboer) ; *ulændt.
U6cßoCt, *übygd, *aud, øde. u. Land,
øjde-land, n.; (u. Skovmark), øjde-skog,
m.; (u. Sted), øjde-stad, m.
Übedragelig (som ikke bedrager), pålitelig,
*tryg’, sviklaus.
Übedlrlket, *utakt, uten tak, bar, *bær’, e;
(uden 2)æf), åpen(o); (uden Hat), bar
ho’det, *dZer’-nov6a’ (bær’- el. bar-hau’a).
Übefaren (Vei), *u-faren. Mk. *u-gjængen,
o : u-gåt. Ha’ nåkot, o, ugjænge(t), o :
ha noget igen at gå.
Übefølfet, *übygd, *aud, øde.
Übefcengt, *ufængd, *usmitta’.
UftcfæftCt, *u-stø, *utryg, upålitelig; (By),
uten værn, værnløs (Molb.), forsvarsløs,
*værje-laus; åpen. Jfr. Allben.
Übefsiet. uten ret, uten adkomst; (om Paa
stand. Klage), uten grun, ugrundet, grun
løs, utidig.
Übegavet, *gåve-laus (jfr. Begavet, *gåve
rik), ævneløs. H. D. Æmnelaus i* ær
blottet for Materiale"; men æmne, n.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
