Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Ubestikkelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
888 Übestikkelig — Übjergelig.
meleg (ukjøm, ukjømd). Mk. og uover
stigel. u. Klippevwg, flåg, n. (»flog«)
Übeftiktelig, umuteleg? *umutande? Ti
mute. jfr. Bestikke. Æn mute-skjær’
n!Qts2t "°mute-^2e’l, o: let at bestikke?’
*Skjær’ær fty, såsom i*ta’k-skj., om sky
hest.
Übestridelig (Omkostning), »ustoppele3
uoverkommelig; (@anb§eb), u-imotsigelig
sole-lilar, u-c>mstli<leli^ (^lc>ld.).
Übesvaret (Brev), uten svar, usvaret? (for
upåsvaret, av ordlaget svare på noget)
Svarlaus i * ær = som blir svar skyldig
Übesvceret, U.*bl76’, u-^tyn^ (o: übet
ynget^).
Übetalelig, u-gengældelig, u-vederlæggelig
(Nolb. og LA. nar bZe^e ve6erlZe^^e),
u-^c»6t^«lliB? Jfr. Betale, Gjengjcelde.
Übttibå, ikke tidsnok, for sent.
Übetimelig, utimelig (Fr. H.), utilpas (Fr.
H.); i urette tid, utidig, utimelig. Molb.,
Olufs., Allen. (Utidig i * ær dpsig,
uoplagt). Jfr. *MLM (o: hinderlig), mejn
sam. Jfr. Übeleilig.
Übetinget, U>un6^zeli^, u-iTenkaileiiL (For
bud), U’overvin6eli^, u-iinot3tkeli^, unZe^
teli^, uc>instli6eli^, u-av3lcila6(i’). I^m.
(Uomgjengelig ær t. UNUMganglich). Mk.
og u-efter^ivellF (Fordring), u-utedliveli^
(f. e. Fplge), u-overstigelig (Hindring);
uimotsigelig, übønhørlig (Wdvend.) ; ufra
vikelig, u-avviselig, u»væger«lig (Pligt);
u-omstøtelig, usvikelig (Sandhed); ful’
(kommen), grænseles? u-omgrænset, u-op
løselig (Tillid); (Mllgt), *sjøl-gjeven,
-*råden, -*rådande. Også vilkår-tes el.
-fri? Jfr. Beting.
Nbetraadt, *ufaren.
Übetvingelig, utvingelig? u-tæmmelig,
u-styrlig, u-*agande. Mk. vil’, *u-tvinga’,
u-tamd (eg. utEMMet), styrlaus. Jfr.
Übcendig.
Übetydelig, -las (pris, kort, tal), *let’
(»han felc det føre let og litet», om pris),
*letfængd, *letvoren, *fin, *låk, ring (jfr.
Uanselig), *3M2 (s. vinning; s. sjø),
småleg, 3mzilosta’ (let at anskaffe), små
tinden (-fængen), små-voren. Det er
llb., »d’er lite’ om det«. »D’er ikkje
møket(y) om det». U. (smaat), *lite
vore’; (noget Nb.), småting, m., små’k,
n. Jfr. Betydeligt, Frygteligt (noget).
Nb. Afvigelser, småbrigde, n. (jfr. Nu
ance); (üb. Folk. af Formue el. Anseelse),
*småfolk; (üb. Frost), småfrost, n.; (üb.
Person), små-mænne, n.; (üb. Slcegtfkab),
småskylde, f.; (üb. ©^gang), *små sjø,
små-båre f.; (üb. Ting), rusk, n., rask,
n., skrap, n. Jfr. Asfalt». U. of Voext,
smaval<sen. Übetydelige» (i ringe Grad
el. Momgde), småvæges (-vejes), *småt.
ttfcetybeltflljeb, ringhet, smålejk, m. ; slik’,
m., småting, m., småpluk, n., smak, n.,
små-fly(gj)e, n., tint, m. Jfr. Methdeligt
(noget). En tt., ejn mon(u) ; jfr. Grand.
»*Ejn liten mone. *»Føre(y) eM mons
skuld». «Han gav seg ikkje l. eM mons
Bk.. ommen er en U., er «bet.
jfr. »det er ejt småt og annat litet».
Übetcrntsom, *framfus, *tank(j)elaus (mots.
tænksam, d : betomksom), *få-tænkt, *stut’
tænkt, klumpen, let-sinna’, gapot, van
rådog, -råden. U. tat tale, *åpen
skår, o (151. opin3i<2l), ilasen, tlZsot.
Jfr. Kaadmundet, Aabenmundet, Frem
fusende. U. Person, flå’s, m ty’l, m.
Jfr. Xaate, Fjog. ’
Übetcenlfomhed, tankeløjse, f., vanråd, f.
Übevandret i, *få-faren, u-kænt med,
u-*ræken, e, u-*røjnd, u-*gjængen, ikke
hjemme i, u-*dreven (i?), u-*tamd (i?),
ikkje hejmsleg med?, 0: fortrolig med.
Mk. og fremmed, *framand, nemlig om
tingen, som en ær «bevandret i. Jfr.
Erfaren.
UDe» ant, *u-van, *uvand.
Übevidft, vetlaus(i’); uvitterlig (overtre
delse), u-*veteleg, i (efter veteleg; dær
til vetløjse, f., uvet[i], n.), u-*vetande
(efter *vetande) ; i uvet, i vetløjse. U.
(sig selv), u-avvitende, uvilkårlig. Jfr.
Bevidst, Bevidstlps, Besvime.
Übevislig, U’pavi3eli^? (efter påvise for
»be«vise). Jfr. Bevise.
Übevist, u-påvist?, ikke påvist el. godt
gjort.
Übevogtet, *var(d)-vej(t)sle-laus, uten til
syn; *sj«l(v)-styrd ; (om ißøling), *styrt.
«Krætture går styrt», o: uten juring.
Übevcegelig, urørlig, uflyttelig, fast, urug
sseli^? (av *rus3e, d: rokke", bev«ge").
Gjore üb. (veg.), Iclome(u), *fjetre.
Staa üb., *stå stil’. Mk. «Han sat
liHr(6), o: übev., i stolen».
Übitvitet, allesteds-nærvær(else) ; kortere
ord: *al’sta(d)s-*nærvære el. -*vedvære>
n. Jfr. Ncrrvcrrelse.
Übillig, uskjelleg («uskilleg»), *uskj*nog
(sky-), uskønsom (jfr. UfijMsom), rettar
laus (retlaus), urimelig, uvetog. Übilligt^
ulikt. Fr. B. Übillige», syndelege;
(ikke passende til Tingens Vcerd), *av
vser6eB. Det var ikke nb.. jfr. »det var
inkje av vægen(e)». u. Betaling, synde
pengar; (u. Haardhed), *synd. «vei
gjære s. på han»; (u. Tilbud), synde
båd(o’), n. U.r nfijensom Perf., uve
ting(i), m. Jfr. Billig.
Übillighed, u.511)e1, n., .uskil» (gl. n.
dskil), uret(ee), m. Se og Übillig.
Übjergelig (hvor man ikke kan bjerge sig),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
