Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Udbasuning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udbasuning — Uddunstning.
890
Hbimfuning, basun-støt, blåsing i hornet,
luren, utrop, n. Jfr. Basun, Trompet.
Udbetllling, *kvitnad ( sjelden"), utlæg’,
n., utredelse, greje, f. «Få gr. oppi
handi«. Jfr. Betalinss.
Udblcrfe, *blåse ut. Udblcest (Lys), *ut
blåsen.
Udblpde, *biøjte, *vatne. Udblstdnet. *ut
bløjt’. Kar at udb. noget i, *bløjte
kjær(e).
Udbljlldning, "dl^tin^, dwste, f., dla’t(o).
n., *væting, f.
Udbo ( rMigt Gods i de udvendige Dele
af Huset el. udenfor dette", modsat
Indbo"), ut-*duna6 el. -*Arejer? Jfr.
Indbo.
Udbrede (noget over et sterre Rum), *brej(d)e ;
(gjøre jenbt), føre ut (f. E. Rygte), sætte
i omløp, *sprejde ut. Udbr. en Sære,
jfr. Fortynde. U. flg, *brejde seg, *brej
dast, *sprejdast?
Mb6rebelfe, *brejding, brejdsle, f.
Udbringe (Skaal, Vivat, Pereat), foreslå.
De, som forslaget henvendes til, kan
siges at drikke (©faalen), eller rope
(Hurra osv.). Udbragt, *ut-havd.
Udbrud, ut-bråt(o), n.
Udbrugt, *klår, *al’ (»*han er al«), ut
ræken(e); (Hest), ut-kjøjrd. Jfr. Übflibt,
Forsiidt.
Udbryde (Stykke), *brjoteut; (of Foengsel),
di-^ote seg ut; (ftludselig opstaa. Ild,
Krig), *kome til, *kome op, *kvejkjast
(d: tcendes), *tændrast; (ytre med Hef
tighed), *rope, *3X^e i, *skrike; (i Klager,
Fryderaab), 3Nt)e i å jøje seg (^e, øje,
veje seg), *5. i ejt glædeskrik, skrike,
skråle. »Gud bedre mig så sandt, skrå
lede Kjærringen*.
Udbrydelfe, utbråt(o), n.
Udbrcekke, brjote ut.
Udbud, (.tit Salg), ut-båd(o), n., fal-hål
ding? *fram-bjoding; (til Krigstjeneste),
farbud (H. D.), opbud (ester t. Auf
gebot?), hærbud? utskrivning (til hær
tjeneste).
Übimet, se Konvex.
Udbuget, *buka’.
Udbugning (ftørre Tykkelse Paa Midten, —
som paa Tpnde), bu’k, in.
Udbugtet, *bugta’ (jfr. *bugte seg, o: gå
i dufter, om selv); jfr. fliket, tannet,
tagget.
ttbbugtttittg, *bugting (?). jfr. tlbbugtet.
Mk. agge, m., ange, in. (om tænner, tag
ger el. fliker, som på løy). Se og Jlifl-
Udbyde, *bjo<le fram, fal-d^de el. -halde
Mold.); ut»kommandere«, utskrive, op
byde? (t. aufbteten), hærbyde? farbyde?
Jfr. Udbud.
Ndbyd elfe. jfr. Übbub.
ttbtygger (paa afsides Iordlod), *utbyg
gjar?; utflytter (til annen bygd). Mk.
*utbygd, d : Bosted i en Übfant".
Udbyguing (Tilscetning til en Bygning),
jfr. tilbygning, *tilbygna’, skå’t, o, n.
Mk. og sko’t, u, m., skåle, ra., skjol, n.,
ut-skå’t, n., skjå, m., hal(v)-tække, f.
Jfr. Skur, Bislag.
Udbytte (at), *byte, «deilde, skitte. Nu
avløst av übbele". Molb.
Udbytte (Fordel, Gevinst, iscer til Deling ;
t. Ausbeute), vinning, f., fangst, fåna(d),
m.; (som af Fisk), fængd, f., *utvinning
(I.IN.): *bate, m., folling, f. (mange
Fold); overskud, øver-skå’t(y, o), n.; etter
sæt(e), n., d: det, som et Arbeide s<rtt
er efter fig"; stad, m. («sjå nokon stad
ettert), avle, ru. (o : Udb. af Arbeide):
»det var hans ejgen avle* ; (Produkt,
— iscer om Melk, Sm^r, Ost), dråt’, m.,
av-dråt, budråt, undandråt ; avlcome, f.
Jfr. Produkt. Afgive u., jfr. verte etter.
«Det vart’ så litet etter deU (di). Også
kaste av sig, lønne sig. Jfr. Resultat.
Fan det ftøfrft mulige U. af, nytte ut.
E. Sundt. Samle U. af, *drage undan.
»Ej go ku å drage (avdråt) undan».
ÜbJJØtttittjJ, vikjing, f.
Übbattne, *dane ut? Jfr. *saume ut, til
større kulkoinni. NNmli^, halde fram, o:
halde «videre*. U. sig (gjpre aanb.
gremgang),*kløkjast, *klo’kne, *vetrast(i’,
vikkast). Jfr. Danne, Kultivere, Udvitle.
Uddannelse, *daning (framdaning ?). Jfr.
Dannelse.
Uddele (iscrr Mad), *ætle. Jfr. Portion.
Uddeling, *ætling; (Xilbel.), *givjng-
Übbtag, ut-drag, n., or-drag.
Uddrage, *dra(ge) ut. Uddragen, *ut
drægen(e), or-tåga(d)(o).
Uddragning, ut-*draging.
Uddreven, ut-ræken(e).
Uddrukken, *or-drukken.
Uddufte (t. ausduften), *ange (ut?), "lukte.
Udduftning, ange, m., tæv, m. (e), *luft,
f., då’m, in., o’s, m.
Uddunfte, *ejme, skyte *ejm, *gåve, *«lje(y),
*Ivn3e (jfr. Dampe); *2ve^tte, *dågge, o,
*gjejse, *rjuke (o : ryke).
UddUNstlNNg, gjo’s, m., av*gjose(— gaus).
Jfr. Dunst. Fugtighed, Damp, Duft, Lugt.
u. af M.fier, man-øl(y), m., brune
tæv(e), m., brune-iuft, f.; søjdne, f. (f.
e. av våte klær). U. (Lugt) af Dyr,
6v»Q’s, m. U., synlig, røjk, m. »Våt-,
frost-, øl-røjk«. jfr. Damp. U., stcert,
o’s, ra., gjejs, m. (»*»1-3.», o: U. af
gjcrrende Dl); stam’, m. Jfr. *stamme,
o: lugte, stinke. Sv. * stamma el.
stimme — stam). Jfr. og holl. stoom;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
