Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Uddybe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uddybe — Udflugt. 891
eng. steam, Damp. u. af fugtige Ting,
våt-røjk, m.
Nddybe (gj^re bfybere, f. E. en Havn), grave
ut? (el. g. or? jfr. or-^raven, o: udg
raven, renfe"), *rejnske (o: o^mubre),
*øjre(?) (av *aur).
Uddybning (af Havn, Kanal), *Hrin3(?).
Übb^rle, se Übbanne.
Udde, 6sXe) ut. Mk. «blåse, sløkkje,
stauke, turke ut*. Übbøb, *ål-daud.
Ude, *ute ; (med * i, *på, føre, y, *under,
« ver, v), *ut: »Ut på øjom*, «ut med
havet*, o: ute på o. s. v. (Noget)
langt ude, uttalene (utarl., gl. n. utar
lega). Ude ved Kysten el. Paa Havet,
utarlege (uttale), Ude Ved, *ut-mæ’, ut
føre(y). Loengere ude, utanføre, utar.
Lcengst ude, utarst (utraste, åtr.), ytarste
(vtta3te). Ude af sig selv, av INN’ vete’,
kuline seg ikkje? «Han va så, at han
K^Nn6e 5. ikkje*. Mk. og utan ve(t)s(i),
o : ude af sig selv. «Han var re^nt utta(n)
vi’s*. Jfr. Forvirret. At gaa »be ute
gang, m., ute-gånge(o), k. En, fOttt
gaar ude ( f. E. om Faar om Vinteren"),
ute-gangar, m. At ligge ude, ute-læge
(e), f. Det at staa ude. ute-stå(d)e(o),
f. Boere ude for noget, jfr. *værde
føre(y) nåko(t). Ude Ved, *ut-med.
Ndeblivelfe, *fal’, *messefal, *føre-fal;
bortevære, f. Jfr. Mangel.
ttgtig" i, uten del i, uten lod i, *IoV
laus, u ; utenfor (være utenfor en sak) ;
ikke medskyldig i, fri for, ikke ha’ med.
Udel,,bar", udelelig.
Udelt, også *hejl, •ful’; *uskift.
Udelukket, jfr. *ute-laten, ute-stængd.
Uden, utan ( ofteft" uttan). »U. mat, pen
gar* (foruben). Uden at, utan (at).
»Han hadde vore’ her, utan at eg visste
det*. Uden (mebminbre), utan (utans,
utas, uttas). »Eg fær det ikkje, utan eg
kjæm sjøl*.
Udenad, *ut-or, utan-boks. «Han kan det
utor*. Egentl. utar boki*.
Udenbords, Ut-d»r(6)e3(7), utandoick. Gl.
n. iitbyråis. u. let (om Aarer pall en
Saab), ut-let(ee), mots. *ut-tung.
NdenbygdesNavn, Sprog, fræmmend-navn,
-mål (» framand*-).
Udenfor, utan, uta(n)føre(y), utta’på, ut
føre. »Utan døri«(y). Jfr. *utanbords,
-gards. u. Bogen, se Udenad. (U. Byg
ben), utan-bygdes; (u. Distriktet boende),
ut-lænding, m. ; (u. ©aarben), utan-gards ;
(U. sit Hjem), *ute; (U. Huset), ut-hyses,
utan-stoks (mots. inna’stoks). Mk. utan
stoks arbejd, n., ut-a. (o : Arb. U. Huset),
ut-røme, n. (Rum u. Huset). Ndenfor
den foedvanl. Kreds (u. Hjemstedet),
*utan-fares; (u. Landet), uta(n)-lands, av-
lændes; (u. Kirkesognet), uta(n)-soknes
(jfr. uta(n)-soknes folk); (u. den indheg
nede Mark), utan-gjær(d)es (uta’-gjærs) ;
(u. Prcestegjceldet), utan-gjældes; (u. Ri
get), utan-rikes; (u. ©fjærene), utan-skjærs;
(u. Vcrggene), uta(n)-væggjes.
Udenfra (inbab), utan, utan-frå, -te’ (til);
(fra Havet), u.-av, -or.
Übeur)jærbe§, se Udenfor.
Udenlands, -rigs, -stjcers o. s. v., jfr.
Übenfor.
Udenlandst, *ut-IZen63k, *utan-lan6s (gl. n.
utlenzkr) ; *ført (mots. hejmegjord) ; også
fræmmend (*framand). »U. varor*.
«Førte varor*, «tlNinin. -mål, -navn,
-3Ze6(e), -vare*. Også kaupe- (kjøpe-).
*Kaupe-korn, -læreft (o : -lærred), -tv.
Kaupe- brukes dog og om innenlands i
motsætn. til de)me-, f. e. h.-vækst, -bakt.
Udenom (rundt omkring), *utta’-kring, utta
ikring, *rundtom.
Udenover, *utan-på.
ttbeutil (übtoenbig, i bet ydre), utan, utan
til (-te’). «Både utan og innan«. Mere
almind.": utantil og innantil. Ta(ke)
utan av, o: af Overfladen.
Udenvcrltes (Kort), *uvæltes (kort).
Udestaaende med, *u-byf. Jfr. Uopgjort.
Udevceren (udenfor Hjemmet), ute-være, f.
Udfllld (Slutning), *ut-fal, *ut-gang, ende,
in., endelykt, m. (gl. n. endalykt, f.),
endskap (jfr. Resultat); (i Foegtekunsten),
utfal; (fra gceftning) , uttal, *ut-laup;
llagt, Forfølgelse), skjo’t, m., skjør, n.
jfr. Razzia. Faa et vift U., *ta(ke)
land.
ttbfalbett, *utfallen, ut-fjøra(d) (især om
laveste va[t]n i sjøen).
Udfaren, *or faren.
Udfart (t. Ausfahrt), ut-kZerH, f. (udlcerH,
Molb.), utgang, m., ut-gånge(o), f.ut
laup, n., ut-væ’g(e), in.; jfr. Udstugt.
n. mod Kysten el. Havet, ut-færd (ut
fæl, -fal). U., jfr. og Tour.
Udfeining, -else (Bortjagelse), flø’t(y), m.,
ragat, n. ( maajle for Radgllta —
Beinvegen"), få’k(o). »Dej lek tall. kan
du tru«.
Udflugt, ut.flå’g(o), n., *ut-færd (H. D.),
*tur (jfr. Tour), utvæ’g(e), kvårve(o), f.,
jag (»gøre et j. derhen*); (Mvei), utvi-
Kelse (N. M. Pet), påskud, funder, n.
U., kort, snøg*-vende, f., av-steg(i), n.
(jfr. Afstitker), sving, m., kippe-vending, f.,
*snar.v. ; jfr. Snartour. Ojore kort u.,
kippe (-te). u., liden (I. Nespg, Mrend),
skjøjv, m. (jfr. Vimse omkring); (Spad
feretour), sving, m. Udftugter, omsvev
(i), n. ©øøe u., bære seg undan. Ved
u. vride sig fra, vringle sig bort (o : fra
det). H. Ibs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
