Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Udklæde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
894 Udklæde — Udmark.
*greje (på tolboden). Dy. klaring, f.,
grejing, f. Mk. gåre fra sig.
Udklcede, ombu (-dde), *klæde ut (dv. ut
klæd’), *plagge (plågge).
Udkommandere (Krigsfolk), ut-skrive, ut
byde (gl. dansk). vv. utbud, o: Ud
strivning.
Udkommandering, far(e)-bud ( et godt, for
. crlbet Ord", Molb.). L. Kof., H. D.
UdkoMMe (Ophold), M-kome, f., næring;
(kummerlig), pinsle, f.; (Evne), råd, f.
»*Dej hava r. til det*. SyNts at have
H. til, *sjå seg råd til.
UdkoMMeN, *or-komen.
Udkomft ( bet at lomme üb", Leilighed til
tomme itb), ut-kome, f.
Udkradfe (f. E. Pibehoved), *krafse (ut
av?). vv. krafse, m., d: pipe-rens(k)er.
Udkrystet, *or-krejsta(d).
Udkrceve, *ta(lce). »T. for møket rom, for
lang tid*. Se Krceve.
Udkryben, ut-kråpen(o).
Udlade (af Fartpi), *losse; (of elektrifl
Flåste), *late ut, o : slæppe ut (ikke lade,
o : la’ ut). U—t, *ut-laten (ikke utlad’},
*ut-slæpt’, e.
Udlade fig, *låte (vel, ille), sægje av (utav),
*ytre seg, *glætte ; *ande. »Han hadde
ikkje sagt av det», o: han havde ikke
underrettet Nogen derom. Jfr. Dtre.
U. flg med, *ovre seg, *grunke, grømte
(y). »Dej torde ikkje ovre seg med det
»Dej grunka om det — el. på det*. Jfr.
Antyde, Hentyde, Imte.
Udladelfe, ytring, sægjing (sejing), ut-sagn ;
(dunkel Itr., Hentydning), grunk, m.,
grømt, m. (v), Jfr. Udlade.
Udladning, ut-*lating (som av «elektrici
tet«). Mk. *lating, o: Lllden"; *in-,
*op-lating.
Udlllgt. *ut-lagd; (lagt til Side), *or-lagd.
Udland (fremmed L.), ut-land, n.
Üblnatt. *Lån og *låne i * siges om både
give og få lån. Men in og ut må kunne
sættes til, der det trænges, for grejhets
skyld. Mk. og dansk-norskens Indlaan
og ttblaait.
Udle, *læ åt. u—t, åt-læd’. Jfr. Drille.
Udlede, 1. (übføge), *lejte ut, *kjose, se
ut, *blæ (»bledje« — bladde); sjå etter.
Udledt, *blad’, *utblad’.
Udlede, 2. (f. Ex. Slutning af), drage ut.
Molb. tar med uret bægge Üblebe" for
at vZere zamine ard. vet fyrste -«lede«
må dog være *lejte, det siste *lej(d)e
(lat. ducere).
Udlem (som Fod, Haand, Vinge), ut-lem(i), m.
Udleve (forcelbet?), overleve; *leve av.
U—t, *ut-lev’d(i’). Mk. og *ut-gamal,
*or-g., *komen i ør-ældre, *ut-sleten l?).
Jfr. Affcrldig, Übbrugt.
Ndlevere (give fra fig), se Levere; jfr.
Slip.
Udligne (Velsb, Gjceldspost), avgøre, jævne
ut (J. L.), *skarve, kvitte(ar), *gjæreop;
(©fat), likne. Jfr. Likvidere, Saldere,
Balancere.
Udligning, avgørelse, kvitting, f., op
gjær(d), f.; (Fordeling), likning, f. (dv.
*liknings-man) ; omiZe^’, n. Jfr. For
deling ; Fattigkommission.
Udlittie, ZrZense-lin^e.
Udlodde, *lote ut (»lute«).
Udledning, ut-loting(u), f.
Udlosfe, *losse.
Udlove, sætte ut (en pris for). Asbj.
Udlude, *lute, ar (Fisk), Dv. «luting.
Udlufte, *iufte.
Udluge, *grase.
Udlutket, *utlaten.
Udlcrg (Übbetal.), ut-læg’, n., ut-iåge, o,
f.; (paa Lo-gulvet), tindle, f., "framlag,
n. (også tramlag), ræ’k, e, n., bærje, f.,
lag, n.
ttblcegge til bet Bedfte, Vcrrfte, tælje til
godes, t. vondes. Übiogt, ut-lagd:
(lagt til Side), or-lagd’.
Udlcegger, 1. (Fortolker), ut-læggjar, m.; (2.
fremragende Bjcrlke med Tridse til at
hisse Varer ov og ned), utlæggjar. Mk.
ut-rænning, m.
UdlcendlNg, ut-lænding (som og ær =
*utbygding, o : En, som ikke er fra Fjceld
bygden.
Udlcert, *ut-lært, *ful’-l.
Udlleft (Bog), *læsen, e.
Übfjøli, ut-laup, n., *ut-fal, ut-rensl, n.
Flods U. i Band el. Fjord, *os, m.
(jfr. globmunbtng) ; Flods U. af Vand,
os. *Utfals-os, vas’-os, vas-ende, IN.
ÜbIØ&CH, fnart, ncrsten (Tid), *nær-komen,
*nær-ledenfi).
Udlstsning, ut-løjsing, f., utfrielse, frælse, f.
Udmagre (Jorden), slindre(ar). vy. ut
slindrad. U—s, annast, avgjærast, mærg
jast ut, skrinnast. U—t, *av-gjord,
-komen (utor-k.), hold-laus, *ut-pint,
*ut-slindrad. U— efter Brnnsttiden,
ut-ralla’ ut-ræda’, utrena’(ee) ; (ved at
gaa lange Veie), ræse holdi av seg.
—t Dyr, krake, m. ; (ved Fo’i-mangel),
vårs-ra’k, n., -krake.
Übmate (med Mailpv ni.), *kruse, ar (til), k.
seg til (o : übmate sig), *spjåke til, *fampe,
(«oftere") Hampe til med, skape til.
Jfr. krus, n., o: Flitter, og krusing, f.,
2: Stads, Overdaad, Luxus.
Udmaling of noget Tilkommende, *k^e
mæling, v, f.
Udmalke, mjølke ut, av, tur’-m.? (så koen
ær *tur’). Mk. *gjæld, o: gold.
Udmark, mark, f., utmark, ut-rast, f. (ut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
