Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Udrikkelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
896 Udrikkelig — Udskaaren.
Udrikkelig, u-*drikkande.
Udrinde, *renne ut; (obftaa, fremgaa)
*kvejkjast (o : optcrndes), *yppast (o
komme op); (gaa til Ende), være ute (o
forbi"), *ende, *renne ut (?).
ttbutge, se Kloekle.
Udruste (t. ausrusten), bu (-dde), bu ti
(1.M.), le^6e (-de), ty (-66e) ; udred
(Molb.) ; halde. »H. en med kost, m
båt, m. liljer». U. Elaade), u6re6
(Fr. Bfd.); (u. med Kloeder), *hyre (til
ut); (med Mad), niste(i’). Gl. n. nista
tt—t, *buen, *bud’, *ut-rejd (forsynet)
(fuldt), ful’rejd’; (vel, ilde), under-bud’
»ve^ æ væl u.«, o : har (nok) at ta av
Jfr. Udstyre og Forsyne. Se og Ruste.
Ndruftning (t. Ausrustung), omduna(6)
in., ut-hyring, f., ut-reMzie, f. Mk. ty
n., tvning, m., 3: %øi, Gods. U. før
en Arme, hær-buna(d). Lm. u. fra
Hjemmet, neMan-leM3le, f. »D’er lang
n.« jfr. Rustn.; Udstyre, -else.
ttbrt)bbe (rive op), rykkje (-te) op, rødje
(y, — rudde), W3^e op, y (-te); r«6^e
ut; ojde (-de) ut ; renske(ar); (f. E. Dyr),
ejde, av-©jde; (Utøi), *dej(d)e (-de).
Jfr. Rydde.
Ndryddelse, *re(j)nskning (for?), reskjing
(y), f., ut-ru6nin^(u’), f. U. af Dyr, av
øjding, f.
Udrytke (som Håar), rykkje (-te), røskje
(y, -te); tåge(o); (drage ud), se Rykke,
u-t, ur-tåga’(o). Jfr. Rykke.
Udrpi (ut>arig), *udrjug, *kværv, (oftere)
kværven, *kværvsam, *ry’r, *skry’p,
*3iilvv, *slcyr, skyver; «jdsam (d: som
bevirker For^delse") ; *3^Zel(6)sain, »3nai-
F^n^6. u., noget, *rvr-volen. u. vise
sig, blive, l^lliagt, *ryrne.
Ndsagn (Beretning), sægn, f., framsægn,
3X^an6e, n., sN^in^, f.; ord (»*det var
ejt sant o.«), tale, f.; også kvæde, n.
»Ja-, med-, ved-kv.« Jfr. Samtykke, OlN
kvced, Gestikulation. (Sigende), *mal,
*sægjing. «Han svarer, som målet
var(d)ar«. o-. som sinder sig truffen. Her
til *vitnes-, spurs-, trugs-mål. Mk. *mål
«emne; *mål-binde.
Übfat (for), se Udjcrtte.
Udseende (Udvortes, u. Bestassenhed), åle’t
(i), n., åsyn, f., bragd, f. (såsom i *him
melsbragd); (ifcer Ansigtsfarve, Hudfarve),
då’m, m., dæme, n. (mk. -dæmd og
-le^t: «dleili-, ljos-d.; sva’l-6., -le^t, o:
sortsmusket; laud-I^t; mk. og lang-,
rund-1.), hamle’t(i), in., *vor-le’t; ha’m,
m., hamn, m. («det synes på hamen
[hamleten], kvat helsa er» ; «nå er han
komen i rette hamen sine); kome(oo), f.
(«han ha’ ej god kome«); lågna’, m.;
{©fa&mrtg), skikkelse, sve’p(i), m., ut-
vortes, vor, m. (o : naturl. u. ; jfr. Ansigts
«crk), v»!, m vHll^k, m. (jfr. Mine).
(Ansigt, iscrr med et fraMende Vcrsen),
hjelm, IN. (jfr. gl. n. ægishjalmr, Skrcrkte
vrllede); (som vcekker Frygt), *kald-hjelm,
BtXs’ m. U. (Skin), læte, f. U., andet,
mon(u), m. «No hæv åkren fat mon*.
u., gammelagtigt, alders-sve’p(i), m.
u., godt, god bragd, f., god kome(oo), f.
u., Mlndre godt, van-sve’p. u., mprkt,
tanget, musk, n. Uheldtgt U., ulet.
m. (i), u-sve’p; (saa Tingen ser ud som
falsk), rang-sve’P ; (Tegn til en Mangel),
mejn-svep. Jfr. Tegne (sig). U., nscrd
vanllgt, ov-sve’p. u. til noget, likjende,
n., liknelse, n., likning, f., mNllce. Jfr.
Spor, Tegn. Ting af slet u., u-likjende,
n. u., noget lignende, jfr. Lighed,
fjcern; Trcek. Give et vist U., svepe
(i, ar) til, *dæme. Jfr. Pudse, Pyute,
Wgte; Ligne, Give sig et vift N.,
skape seg til. Have et Vist U., *svepe,
*3vepe på; (h. bistert U.) belme, y
(*b*imen, 3 : bister). Med et godt u.,
6amle^, mots. dåmlaus (jfr. Uanselig);
(toekkelig af U.), vo’rsleg; (af et sygeligt
U.), *nåeleg, nå(d)sleg. M. Thor. Jfr.
Vantreven.
Udseende (Adj., — som ser saa el. saa üb),
*ut-sjåande ( nyere Ord"). Ilde ».,
u-hamleg.
Udfeiling, ut-sigling, f.
Udfending (Person), *ut-sending, m. /fl.
Kommissioncrr, Reprcesentant.
Ltbfenbt, *ut-gjord, *av-gjord, *stad-gjord.
Udsigt (Leilighed til at se ud), omsyn, f.,
ut-syn, skue; (Haab, Tegn til). syn, f.,
von, f. u. til Forbedring, *bote-von;
(til Fordel), *date-v.; (med Hensyn til
Grpden), år-v.; (til at kunne nære sig),
mat-v. Gode U», gode syner, g. voner.
Have u. til, *sjå syn til. Han har
ikke synderlig blide U., »det er ikkje
så b^Nlte(t) føre 6eM« (derten, av bjart,
a: ll)s, klar). Det har gode u., jfr.
«d’er på god væg(e)«. Det har lange
u., »d’er bV^t op og langt fram*; jfr.
»det vert’ e^ Bejn 3ale-dot«. Der er ikke
lyse u. for dem, «d’er ikkje brike’ føre
6e^m« (briken, o: glimrende). Bekvemt
for u., *synt. «Her er så synt». Med
fri, god u. (forn tillader god u., om
Sted), »dNl’-Bvnt(e), *let-dNl(t). *sjå
82m(t), *vi6Byn(t) ; gl. n. vidsynn (gun
stig for u.). Med u. til Havet, *hav
synt. Mk. farsynt, = VNgsyNt, 3: let
at se Spor, se Vei.
Udsivende Voedske, sege, f. (i), av sige
(— seig), Udsivet (afflydt), ur-segen(i).
tbfla6e, se Udmaie, Udstaffere.
Udflaaren, se Udfljcrre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
