Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Udsvævende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udsvævende — Udtrykkelig. 899
Udsvoevende (M.fle), laus-livd (i.m.), tøj
lesløs, letfærdig, usedog, usædelig; drik
fNl6iF. Jfr. Liderlig. (Foredrag), jfr.
VidtlMg; (^>nste), urimelig, *ov-. Jfr.
Altfor, Overdreven, Overordentl. U.
vcere, rute(ar). Jfr. Svcrrme.
Udfy, *saume ut (jfr. *ut-saumt, udsyet).
Jfr. og kråte(o), kremse(i), krete(i), *krine
(sv. * kråte, krete), *rose, 2 : ætte Blom
mer el. ©irater paa, smykke, tegne meb
Figurer". Mk. kråt-saum, 2: Brodering,
kråting. Se og Figurer.
ttbfceb, 5a(6), n., *3k.lici(l)n, sæde, n.
Udscetning, ut-sæt’(e), det, som scettes ind
paa en Gang".
Udscette (eg. forhale), sætte ut, *av-lejde;
(teftamentere), skilje (— skilde), skjele
(skile), skjøne ("L^ne-) ; (love som Pris),
sætte ut («Kongen satte ut, at den,
som —«), *lyse; (forhale Fortscett. el.
FuldfM"), dry(gj)e (-de), (jfr. Forhale);
(dadle), *finne åt, *laste, *låte ille, sægje
på (me have inkje te a sægje på hå
nom«j, *vanrose (o : hllve Noget at uds.
paa). Udfcettes lcenge, *drage længje.
«Det drog 1., før’ han kom». ti. fig
for, sanke på seg (f. e. spotord), pådrage
sig. ttbfat for (efter t. ausgesetzty,
-skat’ : »ver-, vind-, vas-skåt*. (Av *skå,
o : stråa, stjoev). Jfr. gl. n. herskar, vig
skår. Et Sted, udsllt for Vind, vind
skag, n. ; (adj.^ vindal, vindsam. U.
(udstillet), utsæt(e). Blive u. for, "verte
fsre(v) (noget), komme ut for. «Eg vart
ikkje føre nåkon(o) ufred*. Ha’ V«ret
ndfllt for, ha’ været ute for, *ha’ røjnt,
kjænt.
Udfcrttelig(?), *drygjande.
Übfccttclfci^orbaltng), *avlejding, avlejdsle,
f., *dag, m., *drag, ut-drag, n. (»ejt
langt drag«), *drygjing, drygsl, f., drysle,
f., *tøvring, tit-låge(o), f. ; (Sabel), åt
finning, f., ille-læte, f., last, n. Sang
u., lang-drag, n. Som ikke kan vente
u., *dag-laus. Jfr. Udlßen.
ttbfjjgc, *lejte ut-or, ut (ikke *søkje), *finne
ut, *kåre, o (ar), *skale ut («skåle det
turraste utor« ; av *skal, o : Skal) ; bl«(d)e
(o: vcelge og vrage, av "dlaH), *ta’ ut,
*vælje (— valde), se (sig?) ut (noget).
ttbføgt, *utblad’ (av blæ’, uds^ge), *or
vald, *ut-v., *fram-ifrå, ut-ifrå; ov-. ttbf.
N?d, *ov-naut. Jfr. Übmærfet; Udstille.
Udtagen, or-tXken(e); (fraskilt), *or-havd.
Udtale ( Maade at tale paa: ren, tyde
lig, god, svag, uforstaaelig"), *mal (sjæl
den *mæle, n.); ( Maade at udtale Sog;
ftaver. Stavelser og Ord i et vist Sprog"),
*ut-tale. Rigtig, falfl Udtale". For
andring i Udtalen, mål-brejte, n., m.
fælle, f., m.-føre, n., m.-lyske, f. (av
lyd, d : Folk). Tydelig u., *grejt mål.
U. (Egenhed i Talen), tale-måte, m. (2 .
Landslabssprog).
Udtale (at), *næmne, sige. s,Han kan
ikkje nNnine Ærren», o: bokstaven »r«.
Det (ordet) »*æ så tungt te’ næmne».
Udtappe (Øl, Vin), *tappe ut ; (Myr), tappe
ut? *vejte (-te), tørlægge.
llbtog (t. 2lu§jug), ut-drag, sammendrag
(kærnen, ånden; flaten). Verdenshist. i
U., kort(fattet) hejms-saga (Lm.) el. i
stut’-mal. Lm.
Udtrnlken, *ut-rakt (av *rækkje ut — rækte
el. rakte).
Ndtryk (t. Ausdruck), *ord (»ejt sant, stort
o.«), n., ordlag, n. (3V. ordalag), *ord
3Zetnin^ (Fremstilling); s,,Maade, hvorpaa
man anvender Midlerne til at betegne
Forestillinger og Fplelser", f. E. : denne
Taler har et slet Übt"), se Stil. Mk.
og lag, n., sve’p, i, m., då’m, m. Ild
trykket i pinene (Blik. Mine), augne
bragd, f., augne-lag (auge-1., au’-l.).
»Ejt godt augnelag». 11. for, augne
syning av. Lm. tt. for (Forbillede Paa),
spegel(e’), m., skug’-sjå, n. Lm. U. el.
Ord, fom ofte bliver gjentaget, ved
kvæde (ve-k., vi-k.) ; også *med-k. U.
med et Slags Rim el. ordsproglig
Form, stæv(e), n., *an(d)-s. , *ord-s.,
*ve6-3. Jfr. Mundheld, Ordsftrog, Tale
maabe. tt. (Übfeenbe), jfr. ha’m, m. Se
og Stemning. U. (Talemaader), ord
notar, pl. m. (-nottar, o’). Jeg mindes
ikte Udtrykket ganfle nptogttg, «æg kan
ikkje hærme det». De attførte det forn
et u. af ham, *dej hærmade det etter
hånom(o). Mangel paa u., ordløjse, f.
Forlegen for u., *ordlaus; (krcesen med
Hens. til IX.), *ord-vand. «Han er ikkje
o.«, o: han taler frit, veier ikke sine
Ord. Ombytning af U., ord-skifte, n.
Udtrykke (t. ausdrucken, presse, klemme ud),
trykkje ut; (frembringe et Billede eller
Übtr. af Noget), tilkjennegive, utsige, ut
tale; *ordlejde (-de); mål-grej’e. Lm.
U. fig, ord-læggje seg, *ordlej(d)e seg,
*ta(ke) til ords, *tale føre seg. «Om eg
skal sægje så stort ejt ord«, o: om jeg
tør übtr. mig faa dristig. ttbtr. sig med
BetHed, *snakke let-vint, være *let-mælt.
Fcrrdighed i at u. ftg, ord-hægd, f.
(-hægje). Gl. n. oråhegi. Jfr. Veltlllen
hed. Maade at u. sig paa, *ordlag.
Heldig i at U. sig, *ord-hag, *ord-vis’
(d: som finber det rette Udtr.): (stikket
til at U. lllt), før og kvæm til at mål
grej’e alt. Lm.
Udtrykkelig, like-fræm (påbud, forbud —),
tydelig; (som Adv.), med vilje, *net (2:
netop), rent ut, like fræm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
