Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Uheldigvis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uheldigvis — Uigjennemtrængelig Skov.
906
u-kaup, n. ; (Omstcendig motgang
m. ; (u. Opholdssted, — Sted, banffelig:
at komme til, bo Paa), vå-bele, n.
(Skik), van-bragd, f., van-håt’, m. ; (u
©fjæbne), van-3k^pne, va’m, n. ; (©tem
ning), ulag, n., u-lone, t., u-lot(o’), n.
u-stelle, f. (jfr. Lune, Stemning); (Stil
ling), u-stelle, f., van-kome, f. (jfr. For
legenhed); (Stund), u-3tun6, f. ; (u.
daarlig, — Styrelse), van-styr, n. (mk
styre uheldigt el. skjpdeslpst, *vanstyre)
(Tilfcrlde, 2 : Hindring, Modgang), veder
mo’t, I!., motfal’, n. ; (^ilftanb), ulone
f. (ulune), u-skapnad, m., uvø’l, m., van
håt’, m., skapl^jse, f., Uorden; lUdseende)
van-sve’p(i), m., u-val, m. (Vending)
misvending, k.
Uheldigvis, u-hæppelege.
U^Cttftgtérøæéftg, utjenlig, utilrådelig,
ugagnlig. Jfr. Übekvem.
Uhildet ( ikke betagen af Vildfarelse, For
dom, Partiflhed 0. desl."), fri (åndelig);
fordoms-fri, ånds-fri, u-vildig? (jfr. Upar
tiff), »parti«-løs, u-påvirket. (Egentl.
uhcrldet, uden Hcelde paa, om Hest).
Uhindret, u-*hindra’, *frels, *fri, *taum
laus; *u-nagga’, *u-snikka’, *u-prætta’ ;
ampelaus (o -. ikke brfyb el. leret). Jfr.
Ukrcenket.
Uhjemlet, u-*hejmla?. »Hejmle bruges i *
scrdvanlig i den danste Form hjemle".
Gl. n. heimila.
Uhjcrlpfom, *übejnog, *tvær, *trå-bejt*.
Uh. Pers., nau(d)a-man. Jfr. Hjcrlpsom.
Uholdbar (,;n^t Ord" — Molb.; t. unhalt
bar, o: fom ei kan beståa"), u-håldelig?
(-lig ær bedre æn -»bar«), u-*hævdande
(el. -hævdelig?).
Uhr ( Nyt Ord"), ur, n., klokke, f. Dette
siste brukes i * både om lomme-ur og
om slagværk. Jfr. Klokke.
WjumfJ (af det gl. banffe §unfEe, §umj?e,
2 : Vtkdske), u-renlig (Molb.), u-*rejnsam,
u-*rejns(k)leg, skjetsam (»skits.«, o: wfftb;
denfoerdig") , *u-fysen, 2: «fmubfig,
urenlig".
UljUmfHjeb, u-fysne, f.; (afNcesen),3na’>-(o),n.
Uljljggeltg, *ufjælg, *ufysen, *uhamleg,
uhyggjeleg (*uhygt) , *u-sæl ; *hunde
(h.-ver, -levna’), hundfængen (hundsleg),
liun<lsain; kaldleg, nøg’leg, ug’leg (ug
gen). Noget uhygg., emeleg. U. («fre
delig), *»gjen. »^t «gje (øje) hus«.
Uhhss., u-: u-dag, en uh., forfcrrdelig
Dag. Uhygg. (@gn), u-lændt (jfr. Vild
mark). Uh. Aftrog, uvæne, f. (jfr. Vild
mark). Uh. Ting (el. Tilst.), ufjælge,
m., uhyggje, n. ; fordæde (gl. n. fordæåu
skap, 2: Trolddom. Fordæda, 2: Hex).
Uhyggelighed, uhyggje, n., u-fjælge, m.
Uhyre {^x el. m.\Uv, som iibmeetfet sig
ved en frygtelig Dristighet», @raabigb;eb,
Arrighed el. desl."), trol’, n. »D’er ejt
t. til å gjære ugagn, til å ete*. »D’er
t. til liest«. D’er t. til gut, 2 : et Ul),
af en Karl. o Mk. også uvætte, n. ; bej
and(e), n., ål-økje, n., gast, m., buve,
m., båbbe, m., båkke(o), o: Vusemand,
Strcrmsel".
Uhyre (Adv., overmaade; t. ungeheuer, n.
s. tmgefjiir; jfr. gl. n. uhyrlegr, Jo: af
üblidt Übfeenbe), u-haglege, u-hentele’(ge),
u-horveleg(e), u-hæppelege, u-hejrt, u
laglege, u-snyrtelege, u-v»rdes(y), u-vørds
lege; bejstelege, groveleg(e), makelaus(t) ;
*heste, *hund- (»ej heste magt*, »ejt h.
værk«, hund-rik, jfr. Pokkers), *gasta,
hæskjeleg(sv. hisklig[t]), mærjeleg (»merg
lege«), *ovguleg (ovgu, avgu). Flere av
disse ord brukes og som till.-ord (adj.).
Uhyre stor el. fucer, tung, *skamstor,
uskapleg, u-Nvieie^(e) ; hæljarleg (helje
leg). Jfr. hælja(r)-kar, -båbbe(o), -gubbe,
-knagse, m. Uhyre (Adv.), også*skade-,
*skam- : skade-rik, -stærk; skam-dyr, -fejt,
-rik (mk. *nau(d)-, *mejn-). Jfr. Over
ordentlig, Formeget, Uscedvanlig, Ider
lig, Yderst.
U^cebcrttg Øoretag.), ære-laus.
Uljøfiig, *kort, *kortsvaren, *grov, ufin;
u-ærog (jfr. Uartig).
Uhyrlig, jfr. UHM.
Uljørfom. Mk. I * håves n^rsaiQ, o:
hFrsom, o))moerlfom".
Uhort, også makelaus, utruleg, u-højrd.
Jfr. Magelps. 9?æftctt tttføtt, få-h^jrd.
Gl. n. fåheyrår.
UhvVift, *u-høvisk (gl. n. lihæverskr). »Uh.
ord fylgje uh. gjærningar«. Også *grov
(mun’ ; jfr. Plump), grovkornet; *nau
ten, *styg’ ; ufin, *ukjuren, *ulik, usøme
leg. 511. UHMg, Uartig.
Utgjcitbri»clig(sperfon)f u-*sætjande(*sætje,
*3. fast, 2: gjendrive); (Paastand, Bevis),
uimotsigelig, u-omstejteleg? Jfr. *omstej
ting, o: wDmfiøbelfe, Omftyrtning", som
forutsætter ordlaget *st©jte om.
Uigjenkaldelig, u-*brigdeleg, u-*brjotande,
u-*omgjærande? (jfr. *omgjord, 2: oMg
jort, forandret"), *u-omst©jteleg? (jfr.
Uigjendrivelig).
tttgjettfjettbeng, *av-kjenneleg.
Utg|Cttløfcttfl, u-*løjsande.
tltgjettttentftgttg, u-gennemsynlig(?), *u-skir,
*u-klår, *himen, *u-syn(t). Jfr. Gjen
nemsigtig, Dunkel.
ltigjennemtrcengelig Skov, skog, som er
ukomande igjenom. Lm. Jfr. Ufrem
kommelig. Mk. u-r©de(y), ii., tæt^rat
el. Skov, hvor man vanskelig kan trænge
fig igjennem". Mk. og u-væne, f., Vildm
ark, Urydde", og u-kjeme, n., en Egn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
