Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Ulceration ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
908 Ulceration — Ulme.
It attott, *trute, m., bullenhet, *bålen
nejt(o)? (til *bålen, o), våg-dannelse,
*værk, in. (»det sætter sig værk i«).
Gl. n. vågr.
Ulcerere, *bolne, *svælle (— sval’).
Ulceros. *bullen, *dalen, o, svollen,
*truten, ful’ av værk, av bylder, av
*3vu!’, av *våg (o: Voer", Materie").
Jfr. Vyld.
Uld, ul’, f. Verv el. Kloeder af Mb,
ullan, n. (ullent, ullint). Mk. ulla-kaure,
m., o: liden Lok U.; u-marl^o), f., o:
en Mark u.; (ulla[rs-])røjve, n., u. af
et Faar. Gl. n. uilarreyfi. Ulden as
et Lam, umag-nippe, n. u. til 9iettbe=
garn, varp, n., varp.ul’, f. Uldens
naturl. Farve, saue-le’t(i’), m. u., strid
(forn af Gjeder), rag’, n. u., lort, af
faldende (Vinteruld, S^gulb), væft, m
(sv. * vaft), ru, f. (*ruv-ul, ro-ul). Mk
*væftar-lagde, m., o: Tot Vinteruld ; ru
dot’, m., -floke, m. Likeså *ru-garn, n.
-tråd. Likeså ru(e?), ar, sluffe LMuld
af Faarene". U. af lcengste Sort,
lang-ul’, f.
Uldagtig, ul-, ullen. Jfr. -agtig.
Ulden, av ul’, -«-ul., u., sid Trpie (Vad
ntelS Frak), ulle, f., ulla-skjørte (sky-),
-skjorte (ikke *ul-skj»rte). U—t Vaar,
ul-vær (ulvar), n.
Nldgarn, ul*-to, n. (f.), ul-ty, n.
Uldkrylle, *ulle-kaure (»ulla-k.<r).
Uldfaz, sau-skjære, f.
Uldfljorte, ulZKjsrte (-sky—, ul-skjurte), f.
Uldtot, ul’-dot’, m., -flok(j)e, IN, (ulla-)
lop’, m., -vindel, IN.
Uldtyi, *ul’-to, n., ul-ty, n., ullan, n.
Ulegemlig, u-*lekamleg.
Uleilige, *bry, made (-66e). *umake(ar).
»Eg vil ikkje u. hånom«(o). »D’er litet
å umake seg fsre». U—t Vcere, være
bryd’, ampast.
Uleiliger: En, som uleiliger andre,
ampe-stikke, f.
Nleilighed (Besvcrr), umak, in. (n.), ampe,
m., ba’l, n. (av *bale, d: strceve, tralle),
bry, n., *brigsle, n., møde, f.; mejnlejk,
m., *u-gjægne, f., o: noget, som er til
gortræb el. Stade"; misfisk(j)e, n., prak’,
n., ufisk(j)e, u. (o : Ulempe); uhyggje,
n., u-nåd, n. Jfr. Fortrcrd (-elighed),
2Røie, Plage, Übehaget., Ulempe. Nden
Ul. (mageligen), *3nil6t. »Me koma s.
fram til kvælds«. Ha« fit Ul.. MtClt
ikle Fordele, jfr. «lian fek røjken, men
inkje retterne». ©jørc U., *gjære ugagn ;
*umake (nakon, o). Gjore sig U.,
umake seg. Gjyre E« U., *g. ejn voudt,
mejn, skade. Komme i U., *kome i
ulukke. Undgaa n., slæppe av (— slåp)
Virre til U., *bry, ampe(ar), mejne(ar),
nauve(ar), *prakke. »D’er nåkot, som
nauvar hånom*. Som styr U., umak
laus. Ett bestandig U., ej æveleg
lejfd)e, f.
Ulemfceldig, *har(d)før, h.-fængd (-fengen),
*h.-hændt; h.-lejken, *h.-tøk, -takande.
Jfr. Voldsom.
Ulempe, ulempe, f., uhyggje, n., *u-fys
nad, m., lej(d)else, n.; *vondt, *skade,
mejn, n., mejnlejk, m., ufisk(j)e, n. Til
u., *til hinders, *ampesam, *brysam.
Fri for u., *u-naggad. jfr. Uleilighed.
Ulempeltg, jfr. Ulemfcrldig.
I Ulevet, *u-levd (også hos Molb.). .«Han
hadde ændå noko’ ulevd*.
I Ulidelig, *ulideleg, *ulidande, utålleg(o),
*atal. Gl. n. atall ; jfr. etja, tirre. U.
Person, u-grjot, n. (ugrøt). Jfr. Hus
kors, Tyran. U. Ting, uting, n., stygge
ting, n., urejp, n. Jfr. Ufordragelig.
Ulig, *ulik. (Ulik i * ær også 1. slet,
daarlig; styg; 2. upasselig, uanstendig).
Ulige (ustadig, ftpbbiS), *ujamn, *imis.
Ulige (af Størrelse, Tal), *ujamn; (om
Tal scrrlig), *odde, mots. *par, *jamn.
Par el. odde? jam’t el. odde? Gl. n.
066i, m. Sv. udda. Jfr. Ueffen, D. *
odde. Jfr. Lige (Tal). Mk. *odde-stykke,
o: som ikke kommer ind i noget Par,
066e-tal, n. (mots. *jamt tal), c»66e-llnap,
-krok,-løkkje(y). Ultflc ved Komparativ:
Han er nlige rigere end hin, han ær
*møkje rikare, *langt r. Dette Ulige
(beb bombar.) er en ny og efter bet
Tydske inbført Talemaade". Molb. (Mk.
ulige, t. ungletch; ulig, t. unahnlich).
Ulige Deling, mis-byte, n.; (u. Moden
hed), mis-gjær’, f. u. delt, *mis-byt’.
Ulighed, ujamne, m. u. i Alder, mis
ældre, e, n.
Ulimiteret, u-omgrænset. Mk. grænselaus.
Ulivsfag, *ulivs-sak? (jfr. *ulivs-sår), hals
løs gærning.
Ulivsfaar, *ulivs-sår, *bane-sår.
Ulk(e) (Coitus, en liben Fisk med stort
Hoved), ulk, m., *mar-ulk, *frusk (frosk,
forrosk), fiske-sympe, f. Ulk også —
Matros (Holmens).
Ulme(omlld.Gnist,Had),*dlWnne(— bran),
*glødast (Ilden); ( om sviende Smerte"),
brænne, *svie, *ejme (eg. dampe); jfr.
*flage, *flugte, *møre, *yre. «Møre og
værke». Jfr. *ølmast (likesom ulme? av
*olm, o: olm, vild, arrig"), 2: blive
hldfig"; ogsaa bære i bitter ©temning.
bcrre paa en Mrgrelse, som man van
sselig kan skjule"; tygge skum. U. (om
svag Ild?), tore(ar), leve. »*Varmen
lever., o : Ilden er ikke gaat ud. u.,
brænne (— bran), om stærk indre spæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
