Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Ulovlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulovlig — Umage. 909
ning. «Han gik og bran med det«.
»Det kokte i mig».
Ulovlig, ulågleg(o).
UloVMlkssig, lov-stridig.
Ultima ratio, siste gran, siste middel,
råd, udvej.
Ultimat(um), siste ord, bud, tilbud, vilkår;
svar, vilje, endelige, avgørendé forslag.
Ultimo, den siste, sist i. U. Martii, siste
(31te) mars. UltimO-søft (Kjpbm.), av
slutnings-sæt ? ( ikke Forretningspost").
Jfr. Post (sæt).
Ultimns, den siste, nederste (i skolen).
Ultra (eg. udenfor, udover), (en) over
spænt, over-dreven (person), yterlig
gående, yterlighets-, *ov-, *overs, *overs
leg. «.-Monarkist el. -Rojalist, *overs
kon^e-ven? U. Demokrat, oversleg
folkeven. Jfr. Erke-, Extra. Ultta=ttørfl,
ov-norsk (Lm.), norsk-norsk.
Altracisme, -traisme, over-drivelse, yter
lighet (i en el. annen retning, mots.
*juste-milieu«, »middel«-vejen, d. gylne
mitte el. *midvæ’g, e).
Ultraliberalisme, ov-, overdrevet fri-sin.
Moralst Ultralib., sædelig løshet, fri
liv, fri-levnet. Jfr. Slaphed, Ryggesløs
hed, Libertinage.
Ultramarin, eg. over-sjøisk; blå-farge
(av lasur-sten), himmel-blåt.
Ultramontan, eg. hinsides bergene; sæd
vanligvis sønnen-fjælsk, o : sønnenfor
Alperne ; pavelig, pavelig-sinnet, romersk
s.; pave-dyrker? høj-pavelig. H. P.
3., H. D. N.ner, pave-venner (venner
av pavelig enevælde og ufejlbarhet),
sønnen-fjælske? pave-strævere ? Jfr. mat-,
mål-stræver. Se og Klerikal.
Ultramontanisme, eg. sønnenfjælskhet;
pave-sin, pave-venlighet, pave-stræv el.
-dyrkelse? Jfr. konge-, bonde-, russe
venlighet, o : at hålde med kongen osv.
Nltramundan, overjordisk, himmelsk;
over-sanselig. Meyer.
Altraparti, yterlighets-flok. Jfr. Parti.
Ultrarevolutioncere, *overs (ov-) riks
brytere, 0.-samfunds-brytere (*overs, *ov-,
jfr. Erke-).
Ultraroylllist, se Ultra.
Ultrafervil, kryper, spyt-slikker. Mk.
træler, kongetræler, trældyr, trællefæ (o :
servum pecus). Molb.
Ulv, ulv, m., varg, m., skrub’, m., skråg’,
m., tas(se), m., gråtasse, m., gråbejn,
m., *trol. Af Ulv forfulgt, *ulv-ælt.
Mk.: varge-fe’t, n. (o : -Spor), -hi(d)e,
n., varg-skin, n., -bøle, n. (o : -Familie),
-ståve(o), f. (o: -Grav), ulve-skrejd, f.
(o: -Flok), varg-unge, m. (o : Ulvunge).
Clvalatissima (eu Tare), *fjøre-skjå; heste-
sel. Gunnerus.
Ulvefod (Vcrxt), kråke-fot, m. (-fe’t). Gun
nerus : krak-steg. Se Lycopodium.
Ulvegjcerde (Snorer med vaahcengte Spaa
ner), varge-gar(d), m.
Ulvehud, ulve-tuke, f. (tuke = *fæld, 0:
lodden Hud), varg-skin, n.
Ulvehule, hi(d)e, n., varge-h.; *græ»n(e), n.
(gU n. gren), skrubbe-g.
Ulvinde, ulve, f., ulve-dinne, f., ulv-ti’ll,
f.; varg-gaupe, f., v.-ti’k.
Ulyd ( stor Tummel"), u-ljod, n. (m.),
husk, n., stå’k, n., *sty’r, n., ulå’t, n.,
u-læte, f. Jfr. StM.
Ulydig, *ulydog.
Ulykke, ulukke, f., *vanlukke, av-au(d)n,
f., il-fælle, n. (gl. n. illfelli), skade, m.,
ufærd, f., uham, n., uhæming, m.,
uhæppe, f. /fl. ttljelb. Det ffcr en u.,
det gjæng ut på skade. Du stulde have
en U., vesal vøre deg!
Ulykkelig, vesal, *ulukkeleg, *u-sæ’ *ussel,
usleg, usseleg (ussaleg), lukke . , *u
(u-stund, f., o: ul. Stund) U. Person
(forfulgt af u.), va6e, m.; (ul Tilstand).
u-sæle, f. u. gipre fig, kaste seg bort.
Ulykkeligvis, *til ulukke.
Ulykkesdag, refse-dag, m., *udag. Jfr.
Tyge-Brahes-Dag.
Ulytsalig, u-sæl.
Ulyksalighed, u-sæle, f. Mk. *vanlukke,
o: Vanheld, - stjcebne"; Mangel paa
Lhkke".
Ulyst, ulyst, f., u-lost, m. (o’), kvide, f.,
kviding, f., lej(d)else. n., lejdende, n.,
motbydelighet, trau’skap, m., u-fjælge,
in., ufyse, f., ufysna’, m., u-hug, m.,
uhyggje, n., uvilje, f., van-nuA, m. U.
til at foretage sig noget, u-nænne, n.
(gl. n. linenning); jfr. Modlpshed. u.
til Umage, umakløjse, f. u. fsle (Mme
sig, grue), kvide (-de ; føre[y], mot), k.
seg ved, føre. Med stor u. lede, drikke,
n^6e i seg (maten, drykken), Jeg har
U. til det, eg æ’ ikkje om de’. Som
har It., *kvideful’, *kviden, kvidesam,
*u-fus, *u-fysen(jfr. Uvillig); (somvcrkker
U.), Kvi6ele^, Kvicle3am, ufyseleg (ufysk
leg). Med tt., traut, trau’om. Jfr.
9løbig; Grue.
Ulysten (o: ikke lysten), *ulyst, hu’g-laus,
uhuga(d). u. Person (som kvier sig),
kviding, m.
Ulcegelig, se Uhelbredelig. U. Skade,
*vana(d)-bejg, m.
Ulcerd (ustuderet), u-*lærd, *vanlærd.
Ulceselig (©lrift), *ulæseleg.
Ulcesket (Kalk), u-*m»M (?). Jfr. Loe(d)ste.
Uløfelig, u-løjseleg, ugrejeleg.
Umag(e), umak, m. (n.) (gl. n. umak, n.,
umaki, m.), bry, n., nHtinA, f., starv,
n. Uden n., *umak-laus(t), bryla’.is(t).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
