Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Unavnkundig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unavnkundig — Underhaanden. 911
UuaVnkNNdtg, u-*namngjeten, ikke *namn
kjænd, u-*namnfræg. Jfr. -Jlatønlunb.
Unaade, *u-nåde, m. Jfr. Ugunft.
Unlladig, *u-nådig (*unådig ær ellers uro
Hg, firigende; om fpcrde B^rn").
Unbefangen, barnlig, naturlig, truen; fri
(åndelig), utvungen, tvang-fri ? fordoms
fri, BZerBtillet parti—l^). Jfr. Naiv;
Ugenert; Neutral, Uhildet.
ttnbbrage (@n fra noget), *fri, *berge (for
Fare, ©traf). U. sig for noget (Pligt),
jfr. *van-vør(d)e, v, *van-skjøjte; *smætte
seg ifrå, smite (— smejt) seg unda’,
*sn»jpe (el. drage) seg unda(n) (jfr. Liste
sig bort). Mk. *have unda’. I)v. unda
havd, « bragt tilside. Jfr. Undstylde sig.
Til und- mk.: ordene på und- (undsjå
seg, undsjåleg, undgå, undskylde håldes
av I. A. for uægte).
Unddragelfe, unda(n)-drag, n.
Unde (En noget, fe med Fornpielse, at han
faar det), unne (-te) (mots. *misunne el.
*ovunde). «Eg unner hånom(o) det«.
(Give af Gunst el. SSelbiffie), *unne. Det
at unbe, unning, f. Som gjerne under,
*unnesam.
Under, et, under, n., lur(6)e, f. Jfr. Vid
under.
Under (^Præj).), *under (unde, unne, onde).
»Det lig’ under bænken, stolen*. «Det
når op under taket*. »Det stænd ned u.
bakken». »Kome nær u. land*. «In u.
hudi*. «Soli gjæng at’-u. fjælli*. «Det
var u. hundrad*. «Tene u. tri kongar*.
«Læggje, take u. seg*. «Stande u. tukt«.
«Være u. tilsyn*. «Dukke under».
«Liggje u.«, o: bukke under.
Underavdeling, under-dejld, f., grejn, f.,
av-grjen, f. (= mindre grejn).
Underarm, handsar«-læg, m., handlæg.
O. V. Se Arm.
Underbalance, under-skud (Fr. H.), mots.
overskud, like-vægt; (i offentlig Kasse),
kasse-«mangel», k.-skort? Mk. kasse
svik. Jfr. Mangel; Underslceb.
Underbegreb, under-tanke? u.-omgrep, i?
Jfr. Begreb.
Underbetjening (ringere Bestilling), jfr.
under-*ombud, -*æmbætting, f., -*æm
bætte, n., -syssel, -tjeneste. Jfr. Be
stilling.
Underbetjent (underordnet, ringere Vetj,),
jfr. under-ombud, u.-ombuds- el. -yeneste-
man.
Underbrug (el. Plads) under Gaard, ejge,
n. : «Haugs-ejge, o: (et) bruk under
gården Haug.
Underbuxer, under-drn’lc, f.
Underdan (t. Unterthan), jfr. *underman
(d: Undermand"), lydman? undergiven,
lydskyldig (person).
Underdanig (t. untherthanig), lydig, lyd
skyldig (H. D., Fr. H.). Gl. n. lyd
-Bkvldr, o: forpligtet til underfaatlig
Lydighed". (Ydmyg,cerefrygtsfuld),^u^
*aud-m.; ( scedvanlig, efter danst") *yd
myk. Sy. odmjuk.
Underdanighed, lydskyldighet (lydskyl
digst, allerlydskyldigst, i brev til kongen.
Efter H. D.). U. (også — Ydmyghed,
Mrefrygt), age, m., vægje, n., aud
mykt, f. (og efter^Dansten") *ydmyk
hejt.
Underdel, *ner-del, *nere-dejld, f.
Underdyne, under-sæng, f. Jfr. Dyne.
Underfoder (i Klcrder), fa’r, n. («foder*).
Underfo(d)re, *fore (»fodre«).
Underforstaa, sætte? (forut-s. ? t. voraus
setzen!, tænke til?
Underforfter, (u-)skog-fut (Lm.), under
-skozrne3ter? Jfr. Forstmester.
Underfuld, *under-ful, underleg, *undrande,.
o: vcerd at undres over".
Underfundig, *tu’l, *intn’l, *løjnsk, *svik
ful’, *svikal, *sviksam, svikrådig(H. D.).
Mk. svilirad, f., o: onbi?ab§fult {an".
Jfr. Bedragerst, Rcenkefuld, Snedig
Underfundighed,jfr. *snaror, f. pl.,kne’p(iX
Jfr.’ famler.
Undergang <Adelceggelse), under-gang, m.
Undergaa (SD^b, Forandring), *lide, tåle,.
*halde ut, stå ut, gå igænnem. Jfr. llb;
scette(s for).
Undergiven, under -gjeven, lyd-skyldig.
Mk. *underkomen, o : «kommen i eit
lavere Stilling". Undergivne, jfr. ly(d),
IN., Kus-Iv’. O. v. Mk. *under-man.
Jfr. Underdan.
Undergivenhed, lydighet, lyd-skyldighet :
under-magt, k.
Undergrave, grun’-grave (1.M.), *grave
unda? (om Elv, ©0), *skjære, gure(ar),
ø]re (-te),
Underhaltig, underlødig. C. Ploug.
Underhandle (om Pris, f^ge at faa paa
Visse Vilkaar), tale i (ar), tinge(ar), *dag
tinge (gl. n. dagninga, sv. dagtinga ;
forcelbet ligefom Dagtingning, men for
tjener fornyet Brug", Molb.); prute(ar),
l<aup-3la, *lirl<e; gøre bud på, byde på..
Jfr. Akkordere, Forhandle.
Underhandler om Fred, fredsbud (Molb.),
mellem-man, tingar? dagtingar? (efter
*tinge, *dagtinge). Jfr. Parlamentcer.
Underhandlingler), tinging, f. og i likhet
dermed vel *dagting(n)ing (gl. n. dag-
Jiing, o : til en vis dag fastsat møte til
forhandling om en vis sak, — dagjnngan,,
3: Underhandl.), samråd, 1., *lirkin^ (eg.
Vrikning"). Jfr. Aktordering, For
handling.
Underhaanden (om Kjpb og Salg; t. unter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
