Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Underholde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Underholde — Underordne.
912
der Hand), o: unvermerkt, in der Stille,
heimlich), p 3
83edvan1i^ mate (7. I^.),
man-imiilom (Lm.), lejliznet3vi3, — mots.
ved Auktion, Licitation"; (Underhaands-
Kjpb, -Salg), lejlissnet3-, ved’lejl. (jfr.
Leilighet»). U—s-Alkord (Kjßm.), en
-Bkilt (privat) larlik, 2 : uten mellemkam3t
av skifteretten.
Underholde, hålde ved like, h. oppe, h.
ved lag; *føde, *halde (folk, tenar),
*nZere; ( i en nyere, af det Tydfke op
tagen Bemcerkelse"— Molb.), more,*moroe,
fordrive tiden for.
Underholdende, jfr. Konversabel.
Underhold(ning) (t. Unterhalt), ma’t, m.,
føde, f., kost, m., *kosthald, n., op
hald, n.; ophælde(e), n. (gl. n. upp
helåi), tæring, f. (jfr. Dicrt, Fortoering),
ved-være, n. (gl. n. viårværi); næring.
Jfr. Ncrring, Ophold. U.-ng (Tidsfor
driv), moro, f., gaman, n. Jfr. og For
nyelse, Morstab, Tidsfordriv.
Underjordisk, *underjor(d)sk ( nyt Ord"),
under-jords. Molb. Underjordiske, *haug
folk,*hulder-folk (huldre-, hulda-) (*under
jor3-f.), *tufte-f., *vætte-f., tussar. Man
nen heter *haug-tus’, -bonde, -båkke(o),
-bue, -gubbe ; hulder-kal’, h.-man. Jfr.
Vcrtte; Ellefolk.
Underkaste (efter t. unteiwerfen, — som
forkaste efter »ert»erfen?), undergive,
overgive til. tt. (noget) en ny Prsvelse,
*prøve (*røjne, *røkje) n. op-atter. U.
sig et Folk, en Stad, lægge et folk
under sig, *ku(g)e, ta’ en stad ; hær
ta(ke). tt. fig En, give sig under en ;
(u. sig Examen i), ta, gå en prøve igen
nem i? hålde ut el. stå ut, utstå, under
gå en pr. i ; (u. sig Savn), tåle, finne
sig i sakn. Alle disse Anliggender ere
tt. Regjeringen, alle d. geremål (æmner,
ærend) ær lagt under landsstyrelsen.
Have vceret u., *lia været ute fere, *ha
r^jnt, *h. kjænt, h. været undergiven?
Jfr. Übfcette (-sat). Underkastet. *under
gjæven, utsat for, ute for, under-lagt.
Jfr. Unberlcegge.
Underkastelse (at u.), under-læggelse, -tvin
gelse, -kuelse; (u. sig), *over-givelse,
under-givenhet, lydighet, vægje, n.,
vægd, f. (d . at give efter) .
Underkjende, vrake? *vande, *at’re (o:
op^æbe).
Underkjendelse, vånding, *at’ring.
ttttberf|Cetie, ne(de)r-kjæft, m., underkjake,m.
Underkjstbe, mute(ar), *sm©rje (— smurde).
Jfr. Bestikke.
Uttberflæber, under-bunad, m., under
klæde(r), n. pl. ; under-plag’, n. pl.
Motsat *dve(r)-plag’. tt-ffccblttttgé»
stykke, underplag’ (u.-trøje, -bro’k m. m.).
ttttberfue, jfr. Kue, Undertrykke, -tvinge.
Underlag (©runblag), *under-lag, under
st©(d)e, f.; (f. Ex. under Løftestang),
våge-ma’t, m. 1 (fast og sammenhengende
Lag), hælle, f. *»Aur-, *lejr-, is-h.«
U., tyndt (©trøelfe), under-bur(d), m. (u’).
U. af Grene i Hglcrs el. Hostat, slo(d)e,
m. U. i Stabel el. Ståk (Stokke el.
Fjcrle til Grundlag), stede, f., lun, m.,
lunne, m., strø, n. (også = en Klods,
en lang Huggeblok, en Stok til ttnber
lag): jfr. *strø-bord, *strø-ved, o: Grene
el. Splinter til *str». U. (©to!) som
noget kan glide paa, lun’, m. (f. e. på
landingssted for båt, o: i en *stø(d), båt
st©d, f., el. i kørevej (for slæde). U.
(ved Tappen i Bryggekar), under-gjær(d),
f. (jfr. Rostehjerte); U. (Stokkelag), som
lcegges sp paa, æsing, f. (av *ås), *lun
ner, m. u. loegge, *strø (»str»a«).
Underlegen (libet buelig), *få-hæv, *få
f«r; jfr. og undermåls (d : som ikke hål
der det rette mål), underlddig (se Under
haltig). Mk. *under-man (»han vart u.»,
o : måtte gi tapt) ; undermåler («Hvis u.
i ånden han ellers var«. Fr. H.), U.
Person, *mindre man. u. vlrre (stall
unber anbre i Æræfter el. Formue), *ha’
undermagta, *være mindre man. Jfr.
Overlegen (med »u« : u-hæv, u-gjæv?)
Mk. og over-liggen, under-liggen.
Underlegenhed, *undermagt. Også Molb.
Underlig, *underleg, *undrande, *hulden
(jfr. *hulder), *legjen, *løgleg; *snål,
•rar (H. L.); jfr. Besynderlig. Under
ligen, undarlege. u. 9tbfærbf viming,
f.; (u. ©ebcerber), avlæte, n. u. %aa
fund, vi’m, n.; (fulb af), vimot, *vimen,
*vimren (jfr. Nykker, ©cer^eb). U. Per
son, skrue, raring, rar buk’, *særling,
*byting, m., *vimring, m. U. Tilflklde,
*underleghet (f. e. sykdom, som en ikke
vet årsaken til).
Uttbcrltggcr (i Wtøfte), under-stejn (jfr.
*«ver-st.); understen (Molb.).
Underliv (Bug), liv, n., vejk-liv, n. Sv.
veka lifvet. Smerte i tt., liv-værk, m.
Jfr. liv-ilske, f., Smerte i Indvoldene".
Unberlæbe paa Dyr, ne(de)r-kjæft, m.
Uuberlægge sig, *lægsje (el. take) under
seg, *1. under fot, sla u. seg. Jfr. Under
kaste.
tttlbcrtpßct Blod, dau(d)e-blod, n., blod
mælte, f.
Undermand, *under-man.
Underminere, jfr. Undergrave.
Underofficer, under-n^vedsman? «kaprai
(fransk: caporal). 8e Korporal.
Underordne, BZette under, IZe^sse under,
«bsjgje (under). U—t, lvdskvldi^ : *rin^,
uvi^ti^. 8e Underlegen; Übetydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
