Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Usamdrægtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Usamdrægtig — Uskjønhed. 921
Utet saltet. Jfr. Vansaltet, Flau
SmaglM.
Ufamdroegtig, *usams (B. B.), *usamd(e)
uforlikt(e)t, usamhældig(e).
Ufambrægtigljeb, usam, n., usamna’, m.
uZZem^e, f. Jfr. Uenighet».
Usammenhengende (Tale), jfr. løs, me
ningsløs, røret (*tullen og tøven — bare
om person).
"UfOttCe (og Ufo), skik og bruk, vedtækt;
(i Vexelforretninger i Udlandey, »veksel»
bruk, v.-frist ; sædvan-hjemlet (-»mæs
sig«), løpetid el. inl&sningsfrist, hævdvun
nen(hævdet? hævdhjemlet?), vedtagen 1.
Å UB2N«« (å USO), med hævdvunnen el.
(på inløsningsstedet) sædvanl. løpetid ;
efter den vedtagne el. i skik og bruk
hjemlede løpetid (til vekslers betal.) Efter
J. L. Ufancer, dlu^eli^netel. H. P
. S.
Usancemcessig, sædvans»mæssig«, sædvan-
Hemlet, efter Bllilc og bruk. Mk. hævd
vunnen, hævdet, hævdhjemlet? vedtagen,
gældende, sædvanlig.
Nfandfcerdig, u-*sanfærdeleg ( nyt Ord"),
u-^anfZerle^. (Ikke fanbbru), u-*san
sågol, u-*san-or(d)ig.
Ufandhed, u-*sanning, u-*sanhejt, løgn.
Usandselig, jfr. u-*lekamleg, i, lekamlaus
(Lm.), kroplaus; *usynleg, oversanselig,
overjordisk.
Ufandshnlig, *u-vonleg, vonlaus, u-*vo
nande, ulikleg. »D’er ikkje ulikt til det«
(det er ikke ufanbf.).
Nsandsynlighed, *vonl^ze ( noget, som
man ikke kan vente"), *u-vo’n, f., ulik
jende, n. »?<?, u-le’t, i, m. »D’er ingen
u-le’t til det».
Ufavnet, u-*sakna’.
nsaaret, *u-såra’, *u-mejd’, u-*branka’. Jfr.
Uskadt.
Useier, u-seger(i), m., ta’p, n. Jfr. Nederlag.
Ufeilbar", ikke sejl-dyp (Molb.), u-*sig
lande.
Ufel, se ussel.
Usel(ig), nå(d)slig (M. Thor.), *nåeleg.
Uselflabelig, ikke *lag-før el. *lag-kjær;
*man-styg’, *folke-styg\ Jfr. Folkesky,
Menneskesky.
Uselvstcendig Person, jattar, m., jat’-med,
m., *mæ-hæ, ja-bror, med-hangar, nikke
dukke.
Usigelig, U’Bse^jele^(e).
Usikker, ustadig, utryg, *uvis’ (jfr. Tviv
lende), *ustø, *va-i7n6; (vaklende, for
virret), *skjåslen (av skjåsle, famle, tumle) :
(om Pers.), *like vi’s; (ifær om Vind og
Veir), *kvaltren (*kvaltre, o: vakle); (i
Talen, o : som tidt forsnakker sig), *mis
sægjal, e; (uvis; vanstelig at trcrffe),
misleg; (ikke aliid ens), *skjels («skils»),
*u-jamn; (Ustadig, Upaalidelig), skåtal(o),
skåtvi’k(o) ; (som let flåar feil), *vå-høvr
vå-skjøjt (gl. n. våskeytr) ; (som man ikke
altid kan faa), *misfængd, -fængen ; (som
let vcelter om), *vZelt (jfr. Ballende);
(beroende paa Slumpetrcrf), *råken.
Usikker(t), våst. *D’æ våst, onn —.
Noget Usikkert, u-visse, f., vå-skjøjte, n.
Uskadelig, *mejn-laus, ska<lelauB, *U3kvl»
603. u. (godmodig, fredelig Pers.), inejn»
I^3e, f.
Ufiadelighed, mejnløjse, f.
uftadt, *u-skad\ *hejl («kome hejlom
bejnom hejmatter»), *halden (»*hejl og
halden»), *mejnfri, *umejd’, skadelaus,
*u-skjæmd; ækkjelaus (av ækkje, e; gl.
n. ekki, Skade), Jfr. Skade, Men.
Uskatterlig (Vcerdi, Rigdom; t. unschatz
bar), uskattelig (Fr. H.) ; *endelaus, uen
delig, *overs, *oversleg, *ofseleg, Uhøve
leg, *makelaus, usigelig, *ov- (*ov-lill
dom, o : usk. Rigd. ; *ov-pris. o : oVerm
aade h^i Pris"). Uff. kostbar, ovlege
(^uliorveleFe, *urimelege, *u!iZentele^e,
*udømelege) dyr. Jfr. Undervurdere.
Ufiaansom, «uliven (*live, o: fiaane, be
skytte), *har(d), *hardbar (jfr. gl. n.
barr, heftig), *h.-før, *h.-lejken (eg. hllllrd
at lege med), *h.-tøk; h.-takande, h.
r36oz (gl. n. hardrådr); *hard-*hændt ;
*kvas’, *3tri(6), *StrXNF. U. Pers.,
*har(d)ing, m.
Uskiftet, *u-byt’, *u-skift.
Uflik, u-vi’s, f. (jfr. Uvane), u-sed, f. (n.)r
u.3^16. f. (o: flet Brug el. Maner");
unote, in. (mest i fl., unntar); utame,
m. ( f. Ex. hos Bj2lrn"). 2>Ej gali vis«^
Uflikkelig, *u.takkeless, o, *u-skapleg, *ulik
leg, *u-toen (jfr. Uordentlig). U. Barn,
u-tange, in.
Uskikket (übekvem), "u-kvsem, *u.fallen, *ula
ga(d) (I^in.), *ula^leF, ulc»ten(o’), uskap
leg, *tun^. u. til Brug, *uhag, u-lag
leg. «Vjt ohagt tre». u. til Bevcegelfe
(svag), u-førleg ; (u. til at gaa, f. O. om
et Uhr"), u-gangleg; (u., f. E. til at
gaa), *ufør; (ikke Omlagt), *u-tidig (otiau),
fåtidog (mk. *il-rusken) (jfr. lloblagt);
(tung at haandtere), u-tvNZen(e), "°tunz
før. Jfr. Übekvem, Uhaandterlig. u.
til sint Arbeid, *tun^-nXn6t; (u. til hur
tig Gang), *tunT’l»t’; *tun^-^j2en^6.
Iffjcf, uskjel (ski—), f., *uret, m., for
fang, n.
Ufijellig (o: uret, übillig, ugrundet"),
*uskjelleg; (ufornuftig; uffj., om Dyr),
*vetlaus (?), *hejden.
lstjM, *u-fager, u-*fin, *styg, *ufrid ; *ljot
(Lmj; u-*prydeleg.
lstjynhed, u-*fagerskap, -*lejk. u-*fægre,
f.; *styghejt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
