Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U - Utøi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utøi — Hvilende. 925
tynd, mager, 2 — gjesen); jfr. gis(t)ne.
tt. vcere, *ljuge (— laug). »Det lyg i
væggen», o: det trceffer i V.
Ut?i (som Rotter, Mus, Lus og andre
Snyltedyr), uty, n., ukjo (»utje*), n.,
3’t, 1,., be’t(i>), n. U. i Klceder, u-na6,
n. Med U. befcengt, detot(i). For U.
udsat (let befceugt dermed), det-vZel6(i’).
Jfr. *lort-væld.
Utømmelig, *u-tømeleg (*tøme, *tøming);
u-trjotande? (som ikke tryter).
Uudforflelig (t. unerforschlich), usporlig,
u-ransakelig , u-utgrundelig , *botnlaus
(1.1N.).
ttttbførltg, *u-vinneleg, *u-gjærande.
Uudholdelig, *u-tålleg(o), *u-lidande; *u-
Ltoppele^ ( fom man ikke kan bestride").
Jfr. Ulidelig.
Uudsigelig, *u-sægjeleg(e).
Uubflettelig. Jfr. Udflette; Udstrabet.
ttubtømmelig, utømeleg; se Utømmelig.
Uudvitlet (t. sun^ntwickelt) , *g«m. sur,
umoden (som u. frukt); (uordnet?), *so
kot, *u-grej’, *3reM(al)laus. u. Knop,
kart, m., knZeppe, n., knyting, m. Jfr.
Knop.
Uundgaaelig, u-avvendelig, *naudig. Jfr.
IXnbgaa, Unddrage.
Uundstyldelig, u-*orsakande.
Uuub Uærlig, *u-missande (umyss.), umi-
stelig.
Uvane, u-vane, IN., u-note, m., il’-tat’, u
tat’, m. (iiwt’, c»a), u-vi’3, f.; (Ustik, f.
E. hos Vj^rn), utame,m.; (Adj., om Kvceg;
Husdyr, som angriber M.ster), *olm (B.
B.), *man-vond, *vond. Mk. *gjærde
sprungen, o : som springer [o»er] Gjcer
der.
Uvanflet, lyte-fri.
UvllNt, *u-van, *u-vand.
ttUtttogttg, se Uvarig.
Uvarig, u-varog (—l3), kværv(e), oftere",
kværven(e), ry’r, ryrleg, *skry’v, *skry’p,
*udryg. Jfr. Übr^i. tt. (übrøi), blive,
ryrkast’ *ryrne.
Uvarighed, ryrskap, in., ryr, m.
Uvarligen, uvarlege. Fare u. frem,
*bauke.
Uvarsom, *uvar, uvarsam; uvarleg.
Uvasket, *utvæg(j)en, e (av två — tvo —
tvZe^eM
Uvederhceftlg, »u-3il6(?) (eg. ughldig;
udygtig"), busleten(i’), *bu-sprængd; *fant.
Jfr. Vankerot, Insolvent. U. Stakket,
jfr. *sælebots-man , °^lant. *»Han er
fant*. len bondelek heter det på spørs
målet om, hvad alen av lærredet, som i
leken sæljes, koster: »ær det skikkelige
folk, så ta’r æ(g) ’kje no(gje(t) (for t^et) ;
ær det fantar (o: uvederhceft. Folk), så
får æ ’kje noget ; ær det skarvar, så be
drar de mæ(g)*.
Uvederhceftighed, ugildskap. Lm.
Uvedkommende, Utenlc>r3taen6e ; lrlemine6;
?: übeslcegtede.
Uvei, *uvNZ(e’), o: siet el. besvcerlig Vei;
(urigtig ei), av-lej, f., *av-væIg, e. Jfr.
vil’-stig, m., ville, f. (»°>°ko!ne bort i
villa»). Jfr. Nfvei.
llt) eir, uve(de)r, n., rusk, n. ; ruske-ve’r,
ruskalt ve’r, stygge-ve’r, vond-ve’r, a’s,
n., as-ve’r, u-ri(d), f., ryk’, m. (u-ryk’).
U. (el. Storm) hastig paakommet, *brå
ve’r. U., som snart gaar over, brøsje,
f. (y). Jfrr brase , f. (o) , VindM,
Stormbyge. U. og Kulde, som Krea
turerne ilke kan holde «b, *dæse-ver,
dæsing-v. (jfr. dæse, o : Vansmcrgte). Tid
med Uveir (haard T. med Frost og Sne),
uvers-bålk(o), m. (mk. uvers-dag, *udag),
il’-ri(d), f., u-ri’, u-ryk’, m. Det at U.
for en Stund hsrer op, ver-kvild, f.
Ophold «de i U., va3 du6, f. (gl. n.
vazd^s). (Vås, n., o: Strabads, bud, f.,
o: Ophold, Beboelse). For U. bange
(forsigtig), *ver-vand. True med tt.,
*grine (— Lle^n). Som truer med u.
(Luft), grinai. U. bebudende Fugl, u
ve(de)rs-fugl, m. I Sp^g om En, som
fcerdes ude i U. el. fortsetter sin Fcerd
uden at fEjøtte om Seiret".
Uveirsklcrder, va3-klse6e, n. (-kufte, f.,
-plag’, n.), vø-dning, f.
Uveirsluft (Vind, som medfører langvarigt
u.), il’-ro’t(oo), f., *u-ro’t.
Nveirsflyer, uvers-sky, f.; (ÜbeirSf!^, =SB^ge
i Luften, truende), bylme, m. (mk. *bylme,
o: se bister ud, og *dvlinen, o: bister,
truende); sl^ine, f. (jfr. Ulyme, o: se
bister ud).
Uveisom, *ulænd(t), *vil(t), *båg(t), avbak
leg, uk^in(t). U. Egn, Landstrcekning,
uføre, n. (og f.), ukjøme, n., ukville
(ukvid’, -dde, f.), uland, n., ulænde, n.
(H. Sch.), u-væne, f., umark, f. Jfr.
Befare, Ufremkommelig, Vildmark,
Vildnis.
Uveltommen, u-*vælkomen.
Uven, *u-ve’n(i).
Uvenlig, u-vensleg(i); (barst), *u-ty(d) (o
tven), Gl. n. r6r. Også*grå. «Det
er gråt med dejm*.
Uvenstab, u-venskap(i), m. ; (Had), gråe, m.
U» enteHg (Adv.), or-væntes(oo).
Uventet, *dra, *bra- (*dla-MVlk, -sta’ne,
-støjt) ; *u-væntande. Nvget U., va’m, n.
Uvid («Mangel paa Forstanden"), van-ve’t,
i, *ve’tløjse, fåvet? (til *fåvetog). Mk.
og få-vetring, i, m., o ’. Taabe, Tosfe.
Uvidende, få-kunnog, ukunnog; (om noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
