Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vaabendygtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaabendygtig — Vaar. 937
svejn? Jfr. *busvejn (o : gjætar), *kjællar
svejn, *brudsv. Mk. wS3aabenfbenb" hos
Molb.; *væpne-man, m., o: Vcebner,
Vllllbensvend".
Vaabendygtig (t. waffentiichtig), Våpen
før; værje-før?
Vaabengny, jfr. *våpen-*ljom, -*smal, n.,
-^clul, m. el. -*buldring? Jfr. Gnt).
Baabenhus (beb Kirke), våkenhus, n. (©:
våpenhus). Sv. * våkenhus.
Vaabenhvile el. -stilstand, våpen-kvild, f.,
våpen-hvile (el. hvil?).
2?aafiettl)J§f værje-laus, våpen-laus.
Vaabenmangel, våpenldjse, f.; værjeløjse,
o: VcrrgelMhed.
SJoafienfttlftOttil, våpen -kvile. Lm. Se
Vaabenhvile.
%aab, *vå’t. Mk. *ål’-vlt el. ålende el.
alvin6aii6e våt (o: gjennembaab, av
*vinde, o: Vride). Mk. og: »*han lek
korkje våt’ elder turt*. (Sumpig, om
Landstad), *vas’-kjænt; (baab og fugtig),
*blejtesam. Icrvnlig v., våtsam; (noget
v.), våtleg, våtfængd ; (om Mark), våt
lændt; (Veir), våtsam. V. blive, våtne
(ar); (V. gjøre), væte (-te). Blive gjen
nemvaad, blejte seg. Iv. Klceder,
*våt, *våt-klæd’. B. Varer, væte, f.
Scerstilt om Melk og Valle". B.Veir,
våt-veIr. n.
Soab (giflegarn), se Vod.
Saabagttg, se Fugtig.
Vaade (Fare), våde, m., vå, f., fare (*fare),
m., farnseve, f., farskap, naud, f.; ( ufor=
Udseet Ulykke"), va, f., vana’, m., o:
Skade. Ulykke".
Naadefuld, *vådeleg.
3Jaabeilb, *laus-eld, *laus eld, 1. værme,
m., *laust ljos (ellers ljos), brand, m.
Baadevcrrk ( Vaadegjerning, farlig, dri
stig Gjerning"), våde-værk, n.
Naadhed (Fugtighed), våtlejk, m., væte,
f.; våt-rake, m. Jfr. Fugtighed.
Naadsioet, *våt-skod’ (vasskod’), motsat
*tur’-skod’.
Baadoiet, *våt-»jgd.
Vaag, *våk, *svak’, *vejk, *låk, *ring.
Vaag(e), en, (Hul i Isen), rå’k, f. ; våk(o),
f. (n.). Dv. våkot(o), 2: fulb af V.
Gl. n. vok. Bv. vak, n. t. Wake. Jfr.
vækje (-te), hugge V. (i Isen).
Baage, vake (-te), være *vaken; ( bcere
uaftadelig Omsorg for"), *syte (føre, y)
(jfr. *sytar ; forsytar, 2: Forftrger). B.
efter noget (vente, bie), vakte(ar). »Eg
fær sitje og v., til des’ dej koma». B.
over En (holde Vagt), vake op «ver(y).
Jfr. Vogte. Vaage over (bevogte), vake
øver, y.
Sangen (2lbj.), *va’k, *vaken, *vakrog,
*vakande. Lysvaagen, *å’l-vaken. B.
Tilstand, vakster, m., vakst, m. B.
blive, *vakne, *morgne seg, *magne
seg. Bv. morkna sig. V. (Subst.), va
kande, n.: »han rejste i tvau samdøger
ijejt v.«, o: «den at sove. Natte-v.,
våke(o), f. (voku, voko, vuku), vakster,
m. Gl. n. vaka, akk. voku.
Vaagenat ( ifcer med Dands el. Leg"),
våke(o), f. (vuku), våke-nat’, f., *våke
lejk, m.; (fjj&nføS Nat), *våke-nat’.
Vanger, vakar, m. Jfr. *vakar-kone, -folk.
Baagne, *vakne. Mk. : «han vakner inkje,.
før’ det dryp pa honom», o: fM Npden
er paa det Ijøiefte. B. (reise sig), *romse
seg.
Vaagnen, vakning, k.
SJBOlen (valen), *valen, låppen(o). Mk. •
val-hændt, *låp’-h. Jfr. ©tit). B. blive,
*valne.
Sctattb, svege, i, f. For fl. 3Scenbet håves
i * sveg(i), n., 0: t^nbe Kviste, Ris".
Vaand i * ær enten ejn (m.) = »*spe’le«
el. *spon ; el. ejt (n.) ss )rbefang af
Grene og Troeer".
Vaande 1. ( Fare, NM, stor Forlegenhed"),
vande, m., vå, f,, våde, m., naud, f.,,
vanske, m., trængd, f., knipe, f.; 2.
(Smerte), pinsle, f. Jfr. svi(d)e, m.,
værk, m. Gl. n. vandi. Til 1. jfr.
Forlegent). V. sig, gi(ve) seg, *givast,
eje seg, jeje seg, *jamre (seg?), *kraune.
Jfr. Klynke, Jamre.
Vaandefuld (som medfører stor Pine), pine-
3ain.
Vaanden (krcrsen, vanskelig at tilfredsstille),
"vanden, *vandsam. Jfr. Kroesen, For
dringsfuld.
Vaandeskrig, jammer-låt, pist, m., ej, n.
(2: e^e seg), kveMin^, f., la’t, n., læte,.
f. Jfr. Jammer.
BaaniNg (t. Wohnung), hus, bosted, *bustad.
Jfr. Bolig.
Baaningshus, ståve(o), f., sæte- (setu-)
st., 2: Dagligstue, *3Nte-QU3, lioved-dv^
nin^, 3tueuu3 (inotsat uthus), Btuedv^n.,
*framhus (motsat uthus); lå’n, f. (dog
ikke, uten det er flere rum og flere højder).
Baaningsnod (ondt for Husleilighed), hus
vær-nød? jfr. sy. bostad-brisr?
Vaaningsftue, d2Lli3’3tue (I^oib.), *sZete
(-tu-)-ståve(e - o). Jfr. Dagligstue.
Vaar (Dyne-, Pude-), *va’r, *vær, (jfr.
"°vZerje). Mk. og var- i
*var-bord (utenom båt), *var-ta’k, *var
kufte, *var-ski (omkring lasset på en
3lZede), o: som værjer, tar av slit.
SttOr, vår, m. (n.). Blive V., «vårast.
3f Vaares, i denne V., *i vår. I for
rige V. (nceftfibfte), *i fjor v. I ncefit=
forrige 8., beit tredie V. tilbage, *i
førre(y) v. I tilstundende B , *i v.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
