Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vaares ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaares — Vedbliven.
938
som kjæ’m(e). Dil ncrste V. (til Vaa
ren), *til vårs. Snar til at gro om V.,
el. som faar tidlig V. (om Gaard, Bygd),
*vår-brå; *vår-fængd, vår-fe’m(i), -gred’,
-kjømd, -skjo’t, -næm. Mk. vår-arbejd,
-In, f. {= vår-viana, plog-ån) ; -blom ;
-bær(o: v.-tid, ni. ku), -fiskje, n.; -gidn
(- så-gidn, o: «Sufttøil") ; -gjæle, f.,
-gror, m., -hæse, o: Fregner; var-knipe,
f. (-naud, f., -nsessss^e, f., -keken, i), o:
Fodermangel, foraarfaget ved langvarig
Vinter; var-lass, n., o: vaarl. Übfeenbe,
— Jordens Vestaffenhed om V."; dår
leg, *vårleden(i), om Tiden, da det
lider langt ud paa V."; (»6et var for
langt vårledet») ; vår-le’t(i), m., vårmåne,
m.; var-n^K’, m. (-nuk’), Magerhed for
mebelft fnatt gobring om 23.; vår-næm,
sygelig formed. Veirstiftet om V. (også
= vårfængd, -fe’m, -grød’, -kjømd,
-skjo’t) ; vår-ån’(o), f. = vårvinna, f.
(gl. n. våronn), (at) vår-vinne(ar) ; vårs
bålk(o), m., o: Vaar, Foraar; ogsaa
om en vis Tid af V."; varMe, f., o:
Vaar, Foraar; vårsild, f. ; vårs-krake,
m. — varz-ra’!!, n., d: Kreatur, udma
gret ved Fodermangel; vårs-nau(d), f. =
vårknipe, f. ; vårspræt’ (-zprate, o), førfte
cbfbirenbe ©ra3 om V.; vårs-ri’, f.
: (= u-ri’, u-ryk’), Kulde el. ©nefalb sent
paa V.; vår-støjt = vår-flaum; vår-tid,
f. = v.-ta’l, n., -paitsen), -side: vår
varne, motgat varbe^te; var-vZete, f., Jor
dens $ugtigb,eb om V.
Vaares, vårast.
Baarrug (Sommer-), væring, m. (værl.),
mots. vætter-rug(e).
Vaas, va’s, n., vasing, f., tøv, n., tøving,
f., skravl, n., jugl, n., hørg(y), n.,
svav, n., hæloring(e), f., vav, n., vavl,
n., prim, n. »D’er møket prim præn
tat«. Jfr. Sladder, Fadderfl., Fjas.
Fulo of V., *vasen, *vasnt, *røren,
*tøyen, tøvsam.
Vaase, vase(ar), *vævle, *vasle, tøve (-de),
røre (-de) (J. Lic), *jagle, *jugle, *jåle,
*gauke, leTgje(y)(ar), hørgje(y, - de), svave
(ar?), hælore(e), *prime(ar), *skravle,
Blivaille(2r). Baasende, tøvsam (tøyen,
tøvot). Jfr. Vaas (fuld af).
Vaaser, vasar, m., tøvar, m., tøv, m.,
gauk, in., skvakl, m., hørgje-mejstar(y),
hørgjar(y), skravl, m., *r©re-kop, m.
(o: han), -kolle, f. (o : hun), *vase-kop,
-*kolle, tøve-kop’, m., tøv-bøtte(y), f.,
tøve, f.
Ve!, *eje (mæg, e), å jej ! Dy. (at) *eje
(jeje, øje, j^e) 5235, o: jamre, ftgeeje!,
og ej (n.), d: Illmmerstrig. . Mk. ve^e
— jeje. Se og Ak og Jamre. Be dig
(om)! Gud hjælpe dig, (om du . . .).
!Ve (Smerte, som i Lcenderne, Hofterne),
*værk, m. (se Smerte); (Angest, Sorg),
se Angest og Kummer; (U^elb), *ulukke,
f., *unam, n., *uhæppe, f. Men i alle
disse Tilfcelde, hvor Brugen kun er Efter-
Ugning af den tydste, h^res Ordet i Tale
fbroget ncrsten ikke mere". Molb. ( Mest i
Flt. Veer, en Barselkones Fpdselssmerter"),
ri(6), f.,^inase-ri, (og om sidste Anfllld)^os
-ri, *k^6e-ri, *fH6in^al-ri *fO’-!i2^e, f.
Til dette Ve hører * ej, n., d: »Skrig,
lamren". Jfr. e^e! og (at) eje, *»ja,
jøje. Se Ve! og Jamre, Jammer.
Ved (Partikl.) brukes i det hele meget
sjælden i almuemålet. I tvilsomme til
fælle kunde bokmålet da halde sig til
med (mæ5) i stedet, som almuen mest
bruker, i de sydlige landsdele tilmed ute
lukkende. I de sydligste ©gne synes
Ordet at bære übrugel." *Mæ(d) kyrkja,
*m. dagjen, *m. natta, *m. somaren.
Der er ikke noget ved ham, *de’r litet
om hånom(o). Mk. snakkast med, 0 :
tales Ved.
Ved, ved(i), m. Mk.: vedar (vede-)bør’
(o: byrde), f., en Dragt Brcrnde; -famn,
m.; -fang, n., 1. Ved til Brcende, 2. —
ve’a-fangan, n., en Dragt Ved, som man
tan boere i Favnen"; -hakke, f. (jfr.
Trcrftitler): -håggar(o), m., Hugger; -håg
-8ter(o), IN., Vedhugst, Adgang til at
hente Ved; -is, m. (ve’-is, ver-is, vej-is),
o: Issillg, Isskorpe paa Trceerne;
-Ka3t(o), m., Veddynge, Vedtast (gl. n.
vidarkostr); -krå, f. (-ro, f.), Vraa at
laegge Ved i; -lad, n., Vedstabel; las’,
n.; -laus, blottet for Ved; -løjse, f., Ved
mangel; -mark, f., Skobmark; -skie,
Stytte af klxvet Ved; -skå’t(o), n., Ved
stjul, Vedstur; -snære, n., Kratstov;
-vendel, m., Kaprifolium. Fed Ved til
Lysning, *tøre(y), n., *fejt-ved. W2>ctt
ydre, ringere Del af V. i Naaletrceerne"
(i Fyrren" alene? K.), yte, f., gjejte, f.
Dy. yte-fure(u’), f., mots. *a(d)el-fure.
V., fora Beftoar of hele Stammer,
«den Top el. Grene, strang-ved(i), m.;
gl. n. strangavi6r. Hjembringe Bed,
*ve(d)e, ar.
Veda, Bedam, bramin-bibel, sanskrit-b.,
hinduernes hellige skrift.
Nedbend(e) (Eseu, /iecks»-a Helix), berg
rlætte, f., livets længde (Tyldalen).
Vedblive, mk. føre, y. Sætje seg føre,
o: vedbllve at sidde, = sXt^e seg til.
*Læggjes. føre, vedblive «t ligge. *Give
s. f., siaa sig til Ro paa et Sted. N.
med noget, tr^te (-te). »D’er ikkje
trøjtande længer», det er ikle tjenligt at
vedblive lcrnger. Jfr. Fortscrtte.
Bedbliven, vedhald, IN. Jfr. Fortscett.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
