Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Veianlæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veianlæg «— Veir. 941
TilV., også *a stad. «Det kom bærre
vondt å stacU, 2: det hadde kun onde
Felger. Übcnfcr alle V., uvæges(e).
Jfr. Vildsti.
Sctonlæg (at anlægge V.), *væ’g-bygnad
(Lin.), vejbygging? (-»ning«).
Veianordning, vej-lov.
Veiarbeider, vZe^-d^^al. l.m.
Vkibred (Plantago major), gro(r)-blad, n.,
gro(re)-blåkke(o) , f., lækje- (IZelijinFL-)
blad, -blakke, -blXlihe. Bv. lakedlad.
Veie (übfinbe, bestemme Voegten), væge (e,
—vog, vN^et); (have en vis Vcrgt, vcere
faa el. saa tung), væge — vog), *stå
(stande). «Væge på vågskål«. »Det
vog ej våg, ejtpund*. »Det stZend pa 5
mærker (gl. n. standa, o : Veie). *Væge
ær og at lefte ved hjælp av handspiker.
«VZe^e op e^n Bte^n«. Veiet, *vægjen
(vogjen, vien, vejen). Veiet alene («benkar
el. ©mfcallage), bær-vægen(e, e). 33. (væge)
— ride, o: ligge usipt, jfr. Valancere.
V. fitte £)rb, jfr. *være ordvand. V. (bog)
med Baaben, fZelie (-te). Samme ord
som veje (veiede), men forældet, også i *.
Veielig, vægande(e).
Beieredstab, vZe^t, f., *skål-vægt; pundar,
m., o: bismar, m.
Veifarende, *vZe^’sarancie.
Veifytd, væg-fyl’, f.
Veikant, V2ess-dar(6)e, m., vse^e- (^ar-)
brad’, n.
Beile, en (Vadested i Fjord el. SSig, et
grundt Sund), vaul, m. Veile (også
dansk bynavn) og *vaal (*vodul’«) er
vel eg. samme ord, av *vade. Dærtil
isl. vadill, vadall, voéull.
Veilede, rette(ee), *retleje(*resleje— ’leiem.),
retiede. H. D.
Veiledning, retting(ee), *retlej(d)ing, ret
telse, n. Hjoelpfom ved Veiledning og
Raad, *retlej(d)en.
Veily’st (faa man kan se Veien), *væg-synt,
*lar.svnt. Jfr. Vei.
Veiloengde, væ’g-længd, f.
Veilfiber, *fot-post(-fører), gående post.
Veilos Drten, Bjerg, jfr. ulænde, n.,
*uland, *ur©de(y), n., *u-mark, *u-væ’g,
uvæne, f. Se Ufremkommelig og Vild
nis. Uden ordentl. Vei, væg-laus. Bei
l?s (Perfon, o: vildfarende), *tullen (o:
som har tullat seg væk, har villat seg,
har *faret vilt). Jfr. Vild.
Veimaaling, væ’g-mæling, f.
Veimefter, *væg-mejstar.
Veimcerte, væ’g-mærke.
Veimstde (Korsvei), væge-mot, n. (væga
mot). (Adstilt): »D’er vidt væga mot«.
Jfr. Veistjel (Korsvei).
VeiniNg. væging(e), f.
Beir (Veirlig), ve’r(ee), (ve[d]er, vær, væ,
vejr ; gl. n. vedr ; sv. vader), o : Luftens
Vestaffenhed ; også ver-brå, f., ver-åtte, f.,
*ver-slag, ver-håt’, m., verlag, n. (vejrl.);
(Luft, Suftlrebfen), *vere’ ; »op i veret»,
«stige til vers« (rnZerll og: ver-dag^e, o,
m., o: Regnbue, v.-ljos, o: Lynild;
Nordlys, v.-strupe, n,., d: LuftrMet, o:
* barkjen; sv. vaderstrupe) ; (2tanbebræt»
tet), *anden, *ande-drag; (Blcrst, Vind,
en nu ncksten foroeldet Bemcrrkelfe"),
*ve’r, *vind. *»Drage vinden», 0: trcrkke
V.; »ta(ka) etter vinden, o: fnavpe efter
Veiret. Tabe V—et, *tape vinden. Ver
ær ellers = *lukt, "°tsev(e), *tæk’, e, m.,
tsett, e, f., BNZev, e, m., 2: Veir, Lugt
af Noget. * «Hunden hadde veret av
eM bj«r(n)«. Jfr. *ver-hår, *ver-ko(r)n,
o: Veirhaar. Jfr. Uveir; Luft, Lugt,
23inb. Veir fra ett vis Kant, set’ (^t),
f: nord-, sør-, vest(e)r>, auster-Nt’; u-verB»,
Aodvers’2e. (mk. og *håt’, m., rot, f., røte,
n.). V. fra Havsiden, *hav-æt. V. til at
fcrrdes paa Havet, *hav-ve’r. En vis
Seffoffen^eb i V., ver-håt’, m., v.-lag,
n., v.-slag, n. (se ovenfor). Mk. go’ver,
u-ver; *røjte-v., r.-bålk(o), m. (da høj
og korn råtner), "°ra-v., vat-v>, *uvers
dalli(o), o: langvarigt Uveir. Lettelse i
V., op-le’n(i), n. Jfr. Db^Olbgbeir.
Farligt, forfcerdel. V., *trol-ver; (fug
tigt V.), tærreløjse, f. ; (fugt. og stille V.),
røjte-stille, f. ; (Tid med fugt. V.), *lHte
bålk. Jfr. røjtesam (om 33.), 2 : som bir
ler til Forraadnelse. Godt, stadigt V.,
traust-ver, versto, f., verstøde, n. «Ej
god verstø». Gunftigt V. for Grces
bæjten, våkster(o)-ver, grø(d)e-v.; (haardt
V.), il’-ver (gl. n. illviåri), *-ri(d): kald-,
snø-, uvers-ri (gl. n. hri’6) ; (langvarigt
stille 33.), vindløjse, f., daud-ver, n. ;
(mildt V. — «hvori Jorden ikke fryser
til"), *tid-ver (tyver). Jfr. Tpveir.
Wlobbtix (V., som man faar imod sig),
*motver, *an-ver; (rasende V.), (ejt) him
mels ver. Mk. h—s-fåk(o), n., 2 : stcrrkt
Snedrev ; *himmel-galen (storm). Slemt,
ttroHgt V., ’"vondt ver, rusk, n., *ruske
ver, ruskalt v. Jfr. bikkje-v. V. er *ru
ske(n)t, *ruskot, 0: barst, üblidt. Sta
bigt ttteb fottttne Slags V., *sam-verieg.
»De’ vart’ Bamverle’«, o: der blev ingen
goranbr. iV
. Stille V. med Regn og
Sne, *lav-ver (så nedbøren *laver på gre
nene, 2: fanger). V. med store Byger,
*stor-e’lt; (tykt V., ifcrr med Vind og
Regn), *gr«le 1., gJ ie’ f (.SY—
sl<adde-3., ørje (v), f., gysje, f. Jfr.
gjørme (gy— f. og (at) gjørme (gy—
o : trcrkte sig sammen, om Sky, Tllllge.
Gjørmen ær uklar, tyk. Üblidt, stygt
V. (Barsihed i Suften), grin, m., grå-ver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
