Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Veirbidt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VeirtMt Velbehag.
942
Uroligt V., gløtte(y)-ver, I -. snart klart,
s. skyet; (uftabtgt V.), *omgangs-ver.
25armt og fugtigt V., rejte-ver. 23enligt
25. at se til, men ikke at stole Paa, ut
lokkar-ver. Mk. »Ej utlokka’-glye«. £ht=
fleligt 8., *vilje-ver. Beleilig med
Hens. til B. (om Tiden), verleg. ©tibt,
svcekket of Vind og 25. (Bygning), ver
sleten(i). Som kun fon befares i gun
stigt 35. (om SMei), *ver-vand. Klog
til at forudse 8., *ve’r-vi’s. Gaa over
til et andet og bedre 25., *verast (vejr-,
vær-). »Det verast op, v. op-atter«.
Komme ttnbcr 25. med, *spørje, *frette
(ee). ©ttObbe ester 35., ta(ke) etter vin
den, kikje (-te), *kikne. Sv. kikna. Mk.
kik- el. kikjehoste, m. Hen i 35. 0g
Bind, rejnt bort i lukta (o : lufta). I
8., til 35eir§ (løfte m. m.), *op i ve’re,
*te’ vers, op i lukta (o: lufta). Jfrv og
Obret.
35etr6ibt, ver-beten(i), -barka(d), -sleten(i),
-tæken(e).
Veire, 1. (lufte), lufte(ar), *turke ; (V. en),
blåse væk. 2. (lugte efter), tæve, e (ar),
tæfte(ar), tækkje(te), kjænne tækkjen av
(bjørn), ve’re(ar), vinde(ar).
Neirfllft, *ver-fast. Gl. vedrfastr.
Beirforandring, ver- (ve-, værs-) -brigde,
n., *ver-skifte, v.-byte. Sv. vaderskifte.
Setrg(a§ (Barometer), *ver-glas.
9?etl^auc { ^løi"), vind-hane, m., vind
visar, m.
Seirljot, ’-i)(zUt(paa. ©!orfien§|)i6e), *hat, m.
Veirhaar (Kattestjcrg), vejde-bust, f., vejde
hår, n., ver-hår, n.
Seit^OOtb, *ver-hard(t), *vind-h., *ver
stærk, v.-skå(t), sno-hard(t), *hard-s«kt
(-sokt, -sotta); hård-sekt (J. Lie); (for
Vinden scerlig), *vind-hard(t), *vind-skåt,
*ver-skå(t). «Der er verhardt, verskåt,
vind-skåt’«. (*Skå ær 1. stråa, stjcrv, 2.
übfat for).
SBetrtig, *ve’r-lag, vejrlag (Asbj.) (jfr. sv.
vaderlek), ver-åtte, f., v.-håt’, m., v.
slag, n., v.-brå, n., v.-stø(d)e, n., v.-sto,
f. Se aSetr. 25eirligetå Forandring,
v.-skifte, n., v.-byte, n., v.-brigde, n.
2ktrlt)§, se S^gtemanb.
Btivtæve, jfr. Meteorologi.
Veirmcerke, ver-mærke, n. B. of Himme
lens Übfeettbe, himmels-mærke, n.
SJeinttøHe, vind-mølne(y), f. Ve(de)rmølne
finnes ikke hos I. A. I Holt (Nedenæs)
siges dog ve’rmølle om et vist leketøj.
SBetrffifte, jfr. 58eirliget(§ Forandring).
Seirfol (Bifol, S^^let i Wczvfy. af Solen
i disig Luft), u’r, m., gi’l, in. (gisl, gitl,
gid’, gidder, gik’), *sol-ulv, *s.-høve, n.,
ve’r-hovud, n., v.-ur, sol-ur, sol-møj, f.
Det Tilf., at der viser sig 8., ur-gang,
m. Jfr. Sifol.
Veirftak ( rpdagtigt blussende Suftf^n i
Skyerne lig en halv Regnbue"), ver-ho
vud (verhau), n. ; ve’r-stuv, m., *el-ho
vud(ee), o: et Stykke af en Regnbue".
Veirstreg (ikke hos Molb.), ver-il, m. »Han
vejt ikkje verilen», o : han ved hverken
Nord el. Syd. Jfr. Orientere.
25etfiHerljeb, vej-fred.
Veiskjel (Korsvei), væg-skifte, n., væge-skjel
(-»skil«), n., v.-mo’t, n. (vægna-skil). Jfr.
aSeimøbe.
95eiftt)ffe, tungt, mot-ta’k, n. 8., font
man kan reise uden at behove Mad
paa Veien, mat-rast, n. (m.-råst, o, f.).
8., som En kan gaa uden at hvile,
skjej, n., kvile, n., rast, n., kvile-r., k.
skjej, kviling-s. fitbet 8., skåv(o), n.,
skumpan, n.
VeitsdllNds (St.-V.), nerve -dråt’ (o:
-»krampe«), krampe-dans. H. P. S. Jfr.
Krampe.
25eiotlb, *vil’ farende, "tullen. Jfr. *æt-vil,
*æt-galen. Se Orientere.
Veiviser, væg-visar, m. Også om en viser
støtte ved et vej-skjæl.
Veivoesen, væg-styr, n. (-stel’, -greje). Jfr.
aScefen.
Vel, et, *væl-fær(d).
Vel, *væ’l (vZelare, -ste; dseter, e, bæst, e).
i,,Scedvanl. udtalt boel, med langt ot").
Vel mig (dig, ham)! jfr. *sæl æ’ du,
som . . . *Vel være hånom, o ! Ikke DCere
vel, "Kure. Han er ikte b. tilbod, h.
ær *kuren, *hiren. V. dannet, v.-ska
pad. 95. ordnet, ittbrettet, v.-skipad,
v.-stelt. 95. bygget, flabt (stcrrk, vakker),
*v. fata», hejl-skapa(d). Jfr. Vakker. V.
tjent med, *u-dåra’, d: ikke narret eUer
ffuffet.
23e10n! jfr. ja-ja (jæjja).
Velanftoendig, *sømeleg. Jfr. 3lnftcenbtg.
Belanftoendighed, sømmelighet, *søme, f.
Jfr. vør’na, y, f., vørn, y, f., *vørd
skap, m.
Velartet ( fom har artet sig vel, ikke üb*
artet"), *sniP (Østg.), *gild. Mk. *vel
seda’, o : «artig», dannet.
Velbaaren (t. wohlgeboren) s,,af adelig
Byrd"), *høg-ætta’? (ikke *høg-byrdig.
Byrd ær i * ikke — Fødsel).
Velbesindende, hyggje, n., hyggjelse, n.,
trivsle, f., trivnad, m., trivskap, m., trivelse,
n. (jfr. Trivelse): (Lykke(, sælke, f. Befinde
sig vel ved En el. paa et Sted, hyggje
seg til. Ikke bes. sig vel, *kure.
Velbegavet, vel-ævnet. H. D.
Velbehag (0: Behag), jfr. fagna’, m., glæde,
e, f., *hugna’, hugge, n., frygd, f. Jfr.
Fornyelse, Behag. (©obtbefinbenbe), *tåk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
