Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Velbehagelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f
Velbehagelig — Veltalende 943
nad(o), skjøn (skyn, n.). Jfr. ©obtbeftnb.
Finde V. i, *like (ov-like?), være glad
(ov-glad?) i.
Velbehagelig, se Behagelig.
Velbekjendt ( fom man let kjender"), vel
kænd, kænneleg, let-kænt (som i Anon
ym, men velbekjendt").
Belbemeldt, nys nævnt. Efter Molb.
33el&eraab, *viljande, med vilje (vel-råd’ i
* ær = vel forsynet; jfr. vel -bud’).
Med v. Hv, *med maka’ råd ; med vel
råd hug? (velråd kunde nok — som så
meget annet — ha flere mærkelser, så
som mal-æmne, o: 1. Svrogstof og 2.
Anliggende). * Mk. *mæ’ gjorna råde(r).
o : med oplagte Raad", og *oplagde rå
der, o: «overlagte Planer".
Nelbevaagen, *god- el. *væl-viljog, *hål’(o)
(o: huld), *unnesam. Jfr. Gunstig.
Velbygget (Pers.), *vel-fallen. Jfr. Velstabt ;
Vakter.
Belbyrdig, æt^god (Molb.), æt-stor (Molb.),
*høg-ætta’?, li^-daren. Molb.
Veldannet, *v.-skapad, *v. gjord; (vakker),
*godt skapt.
Veldcedig (t. wohlthatig), *væl-gørande.
«Ligesom Veldcedighed tydst og overstad.".
Nolb. Mk. 32eledot5- (gærning m. m.).
Mk. Pia corpora.
Nelfcerd, væl-færd, f.
Velfcerdsfag, livs-sak, f.
Velgaaende ( ind’befatter mere end Velbe
find."), *vNI-in2Ft, f. (o: Velmagt, god
Stand"), hyggje, n., hyggjelse, n., væl
gang, m. Mots. hyggjeløjse, glcrdel^s,
kjedelig Tilst.".
Velgjerning, *vælgjær’, f., *godgjær’;
*sælebot, *mandom, *manhejt. »Gjære
mandom», o -. gjMe en stor Velgj.
Velgjort. Mk. : Det vantar nåkot(o) på
vælgjort«, o: endnu er noget at gjøre.
Velgjørende, *væl-gjærande? (til VNl^3?r’),
*godgjær., *godgjærsam.
Velgjyrenhed (Gavmildhed), væl-gjærd, f.
Velgjører, væl-gjærar? (til *vælgjær’), væl
gjærds-man. Lm,
Velhavende, *væl-komen, *v.-halden, *bu
fast, *vælstands-(folk).
Velhauenhed, væl-magt, f., v.-stand, n.
Velholden, se Velhavende.
Velinpapir, eg. kalve- (o: pergament-)
papir (charta vitulina); fin-papir?
Velklang, jfr. Vellyd.
Velklcedt, *væl-klæd\
Velkommen, *væl-komen, *kjær-komen ;
(Mstelig), *tægdig. Mk. *samkvæmes
skål (o : Velkomstdrik, fyrste Skaal iet
Gjcestebud) og: *Gud signe komo di.
Velkomst, *væl-kome, f.? (-komst heter jo
kome, f. i * : *utkome, *tilkome).
Vellevnet (efter t. Wohlleben— Uoib.), jfr.
*god-dagar, 3: mageligt og lYstigt Liv".
Mk. goddags-fugl, @n, forn lever stor
og mageliat".
Wellingtonsfyr, KZempe-fyr (o: fure). H. D.
SeHugt (efter t. 2BoS,[geruc&, ?), anSe» m
*god-luft, f., brå’l, m. (*brjål). V.,
stcerk, give. *bråle. Jfr. Lugt.
Vellyd (t. Wohllaut?), *god-ljod? God
la’t, f., godlæte, f., som skulde svaret til
Vellyd, omtr. som *godsnak , godluft,
goddagar svarer til Velsmag, Vellugt,
Vellevnet, brukes efter I. A.s ordbok for
«venlig Tale", Artighed", «behaget.
Ord"; Venlighed". Jfr. Harmoni.
Vellyst (t. Wollust), jfr. kosing, f., nøring,
f., n®rsle, f.; ( ifeer om KjMsdiiftens
Tilfredsstillelse"),? jfr. Liderlighed, Ud
svcrvelse, Geilhed. Jfr. oz Nydelse; Vel
levnet.
Vellystling (t. Wollilstling) ( hengiven til
Vellyst, udsvcevende, liderlig". NytOrd"),?
jfr. Liderlig, Libertiner, Nyggeslps.
VelMttgt, væl-magt, f., trevnad(i), in,, trev
skap(i), m. Komme til V., *kåvre seg
(o), *kome seg l»re(v); <lords V.), nZev(3,
f., hæve, n. *»Halde i hæve«. SsM
er i V., *hævdeleg. Arbeide sig op til
V. igjen, ro seg op-atter.
Velmenende, *v«el-tNnlit ; *godtænkt.
Velmeniug (fordelagt. Men. om Nogen
el. Noget), *god tru (til), *god mejning
(om). Jfr. Agtelse.
Velment, *væl-tænkt.
Belociped, rapfot, træde-vogn.
25cloetter, snarhet, hastighet, hast, *skjot
-leM. Jfr. Fart, Hast, Hastig, Hurtighet».
Belopdragen, væ’l fostra’, *v. opalen, *væl
sedad. Lm.
Velsigne (give Lykke), signe(ar), vælsigne
(ar). *Gud signe arbejdet (værket, ma
ten, strævet, kvilet) ! *Gud signe deg !
Svar på: *god dag ! *god kvæld ! Kalde
En velsignet, *vælsigne. »Han ba’ å
vZelgi^na’. Mk. også vie: Tor vie disse
runer! Velsignet (fjcer) , *sæl. »*Mi
sæle mor«. «Min sæle sån(o)«.
Velsignelse, vZelgi^ninF, f. (-Fi^nelse, n.,
-signad, m. [Lm.]); *sæle-bot. B. B.
Velsindet, *god-lynt. Jfr. Velvillig.
Velslllbt, N^l.3li2pa6, vel fata ! Jfr. Vakker.
Belskikket, høveleg, *lagom, måta. »Ejn I.
hest«. Jfr. Passelig, Bekvem.
Velfmag (t. Wohlgeschmack?), *god-smak.
Velsmagende, *god-smakande.
Velstand, vælstand, n.
Velstandsfolk, *framgangs - folk . *væl
stands-f.
Velstaaende, *bu-fast, *vælkomen; tet(ee).
Jfr. Solid.
Veltalende, *ord-hag, *ord-snil(d) (Allenr
Fr. H.), *ordhitten, *talande, *talig, *let-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
