Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Ventilere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ventilere — Vers.
946
Ventilere, lufte, blækk(j)e (-te), *kaste,
renske (korn, ved hjælp av vinden);
overveie, -lle^^e, ordliaztazt, samråde seg,
samrådes (H. D.), *drefte(y, - te) ; sv. *
drofta. Dv. drøftelse. I * drøfting, f.,
o: 2)røftntng, Renselse".
ajenøå, blodåre-; året (Molb.), åre-ful’
(Molb.); blod-årig. H. P
. S.
«Bcpfc, se Hveps.
Sctonbfl(e), *læm(e), m., *træv, n., *hjæl’,
m. (o : «altan» el. «galleri» med tak
over), loft-sval. Jfr. Galleri.
Verba (Fl. til Verbum), ord.
Verbal, ordret, efter ordene, ord- (mots.
Real); livsordlig (H. P
. S. ; livsord =
Verbum), 8.-Desinition, ord-tyding, f.,
ord-forklaring (-særmærkins;, -avmærking?
Se SDefinition). as.=Snbeg, ord-liste,
-række (-«fortegnelse»), SS.^ttjtttrie,
ære-krænkelse, fornærmelse, i ord. V.-
Note (Brev, som ikke er officielt, ikke
EmbedsbreV), underhånds-brev. H. P. S.
2s.=^roceå, se Proces. 2?.=SattBfoctton,
»avbigt«, avbøn (E. Bøgh, o: avbede
noget), oprejsning i ord (ikke «real*- el.
i gærning, i penger el. i bøter). V.°
Version, ordret oversættelse.
Verballer, tomme ord, bare snak, løs tale.
Jfr. Frase; Ordgyd.
2>crbaltft, ord»kræmmer, *skravlar, *gauk,
tøvar, t»v-l)«tte, t^ve-lcop’, *vase-kop,
skravl, m.
Verbalitet, bok-stavelighet, ord-forstand.
Bægge efter Meyer.
SSttbatittt, ord-ret, ord for ord, ord-grant?
(*gran’, n^iagtig"). Sv. ordagran(t).
Jfr. 35erbotenu§.
Berberation, eg. pisking; *risting, *dis
sing (luftens, som medfører lyd), dirring?
(bedre æn Dirren, som Molb. har).
Nerbos, -bps, ord-rik, snakke-salig, skrav
let?, *mang-ordig, mang-mælt? (jfr. få
mælt). Jfr. SSerbalift, SSibttøftig.
SBerbotCVlUS, ord-ret, ord for ord; ord til
annet, ordlydende.
Verbum (Fl. Verba, -ber), ord ; (i Gram.),
utsagns-ord (gærnings-ord, tids-ord, livs
ord). Svagt V., ende-bøjet utsagns
(el. gærnings el. livs-)ord. Lue. Kof.
Mots. »stam«-bøjet, o : stcerkt (rot- ? bedre
æn «stam»-). Verbum proprium, det
rette el. egentlige ord, kunst-ordet.
Verden, 1. værd(i), e, f. (*vær, var, val).
»Ej ånnor vær», o : en annen værden.
Oftest *væra, o : *hejmen, *fødes-hejmen
(mots. *andhejmen), man-hejm(en), m.
(i gamle viser). Mk. jord-rike. Komme
ud i V., *kome på rømdi. Mk.: »*fare
av (or, utor) værdi* ; «slå seg frå v.»;
«kome ut i, fylgje med v.» 2. (Ver
dens Goder, Herlighet», Pragt, Rigd. m. m.),
værd(i) (væra). »*Være girog(i’) på v.«
»*Han er for møket(y) påv.« 3. (Livets
Omstiftelser), værdi : j*prøvev.«. 4. (Tid,
Erfaring), *gamla. »Gamla lærer guten
gange spakt». Mk. »*alle, ingjen vær(d)
sens ting« (med ejeform på «s», maaske
opkommet ved en Forblanding med værd,
n. (e)«, o: Vcerd). Til Verdens <$nbe,
*til hejmsens ende. Fyr i 25. (altså =
i Tiden), *før i væra (vær’enne). I
Fremtiden, *fram i væra.
aSerbcnéalt (efter t. aßeltaH?), jfr. alverden.
Molb. Jfr. Universum.
Verdensdel, hejms-halve (-holva), f. Lm.
Jfr. Lm.s norderhalva (Europa), vesterh.
(Amerika) osv., efter gl. viser.
Verdenshistorie, hejms-såge(o), f. Lm.
Verdenshjørne, æt’, f., ro, f. (*nor[d]-roa,
*vest-r. o. fl.).
Verdenskundstab : som mangler 25., *hejm
alen. Dv. hej maling, m.
Verdikt (-deit), avgørelse, uttalelse (næv
nings-rettens: skyldig ell. uskyldig), av
gjærd, f. (Lm.); våldgifts-dom ; dom
(Lm.), mening; sk&n. L. K. D.
Verdslig, *værdsleg. Mk. *jordisk, *jord
leg. Gl. n. jardneskr, jardeskr, jardlegr.
2?erb§Hgotg (efter t. t»elttoetg) (Filosof),
tænker. Jfr. Filosof.
Bergarn (efter t. føttergarn), *værken, n.
Verificere, god-kænne (H. D.), stadfeste.
25ertftcettng, stad-fæstelse.
25erifi!oteur, -tox, stad-fæster.
Veritabel, -ble, san-dru, -færdig, uskrøm
tet ; virkelig, san, ægte.
Veritas, sannet. Det norske V. (Befig
telsesforening til Voerdscettelse af norfle
Skibe), sllips’3vnings- (el. Bllip3-sli«Ns-)
3amlas? Besigtelse; Klassifikation.
Verk, ze Vcerk.
Vermicelli, -ler, tra6’«nu6ler» (klever).
I^^. 3ma-ormer, et sla^3 mat. (Nudler
Nl t. Nudeln).
Sermtflon, højrødt, højrød farge.
Vernat, vår-, *vårlig.
Bermer, grad-deler. Jfr. Nonius.
fSttnil, slavisk, krypende, spytslikkende.
Veronica officinalis, bu-slejkje, f. (-slejk),
flisme-gras(i’), n,, the-gras (barslejk, bar
lejk).
Vers mærker i norsk, hvad i * kalles stæv
og i gl. n. (ein) visa, altså en række av
linjer, som tilsammen utgør et helt.
V. i latinsk mening ær en værs-linje,
vend, f. : «Ejt vers på 4 vender». Om
V. i norsk mening se Strofe. V. (—
2?erfeform)f bunden stil, bunden skrift
(G. A. K.). V. i fl. ær og = vise el.
sang. Improviseret V., 3tZev, n. Tir
rende V., *lej’e-stæv (lejd-). Slette 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
