Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vicennium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vicennium — Vidimation. 949
8.-Prwfident, næst-forman, *vara-forman
(Lm.) , *næste-man (naar Prcesid. er
ncevnt ftrst). V.°Konge, v.ira-Kon^e (Lm.),
un^er-kon^e. Dr. R., H. D. 8.-Vcert,
kVke-inester (i drvllop). Jfr. Midlertidig,
Suppleant og Reserve.
Stcetttttttm, tyve-år (jfr. tre-, fem-, ti-,
hundre-, tusen-år). Tallet f»r3t, — ikke
(et) årtyve. Jfr. Aarhundr.
SHceå, sysler, æmbed, gserning. «Overtake
ens vices».
Vice versa, omvendt, i det motsatte til
fælle, i mots. fal’.
Vid, *ve’t; (Vittighed), *ord-hit> (til ord
hitten, vittig"). Jfr. Vittighed.
Vid, *vid; *ro’m, rummelig, sløkjen (jfr.
lanF-swKjen, d: lang og smal); (udbuget,
om Klceder), *pl»sen (n. t. Pliihig, op
blceft); (som tåger meget Rum), "rom
fræ’k, e (-frøken), *rom-stor, *ruven. Jfr.
VidtlMg, Voluminps. Noget vid, *rom
voren. B. £)tttfrei>3, vid’, f. V. Strcrk
«ing, vid’, vi(d)åtte, f. Mk. *viddi,
*alman-viddi, — om de store vidder til
fjæls. (Udftrakt, om Distrikt), *vidlændt,
*vidsvejm, vidgjængd. Med V. lldflgt.
*vid-synt (om sted). Den v. Verden,
fvidhejmen. Ude i den v. V., *på
viddi, *på rømdi. Mk. *vidande for
*vid : »Sætje dørerna(y) på vi(d)ande væg’.
Egentl. på vidan væg »?«. »På vi’ande
vX3», paa vid Vceg (D^r). Blive videre
(udvide sig), vidne(ar) (vinne). Dy. vid-
NINA, f. Gjsre videre (udvide), *vide
(ut), *vigge, *vikke. Jfr. gl. n. viåga,
viåka. Og saa videre (t.: und so tvei
ter), med mere el. flere (m. in., m. fl.),
*og so bortetter.
Bidaaben ligge, *liggje fla’t, l.Jvid-åpen, o.
Vidde, vid’, f., vidåtte, f. (gl. n. vidåtta),
romlejk, m. ; (tilstrcrkkel. Rum), ro’m, n. ;
ruv, n., ruving. Jfr. Omfang.
Bide, vete(i) (— viste); (forståa, kunne),
*vete. Man ved, hvlld man har osv.,
»d’er vissa, ejn hæve, og voni, eM færc.
Bide af (mcerke), vare(ar). »Det kan
hænde, før(y) du varar». Lade Vide,
vitre(i’, -ar), BZe^e til, 3Ze^e frå, *varsle.
Jfr. Varsle. Mk. *vete av, *v. om,
*ikkje vilje vete av.
Bide (yde, give), vejte (-te) ,?«. Heter
sædvanl. *vete el. *vette. Men roten
håves ænnu i vej(t)sle, f., o: ©jæftebub,
i var-ve^sle (at) og i var-veMe, f., Be
iJOgtntng, og ordet selv lever i annen
mærkelse, — hcelde til en vis Side,
gaa skraat nedad". Gl. n. veita, tild
ele, skaffe".
Vide! se!
Bide (Adv.), se Vidt.
Nidebegjcrrlig, *vete-k)33r(i), forveten(i).
(31. n. farvitinn.
Videlyst, ve’t-(i)-hug, n., forvetne(i), f.,
folveten3kap, m. Gl. n. forvitni, f. Jfr.
Nysgjerrighed.
Videlyften, jfr. Videbegjcerlig. Mk. *for
vetnast, i, o : gærne ville få vite. Gl. n.
forvitna.
Viden (Kundstab), *vetor<l(i), n., vitZkap,
ni., vi3skap, in., vet. »Ikk^e mcci mit
vet«, 3 : ikke, 5a vidt vet.
Vidende, veting(i), f., vetende, n. (i); vet.
Se Viden, 33e»ibftb;eb. V. om noget,
vis’skap, m. (for vitskap »?«), vet(i)-ord,
n., ve’t(i), n. Jfr. Kundskab.
Videnfkllb, *vetskap(i), *lærdom, vidskab,
(Fr. H.) : «kunst og vidskab» ; *kunskap;
-kunna: jord-k. (©eograft), mål-k. (Filo
logi), Jfr. t. Kunde: Grd-, Lander-,
Sternkunde. Met andre Vydstaber".
Hans Madsen. (Vhd-, o: Vijd- ; jfr.
ryste for rijste, Frysenborg f. Frijsen
borg, luly f. lulii).
BidenssabeliF, *iærd.
SJtberltg, motbydelig.
VidetUP, skøn, mening.
Bidevcerdig, vet-værdig(i).
SBibljeb, se Vidde.
Vidi, forevist. Eg.: jeg har set; set’ (»seet«),
læst.
Bidie (vreden Kvist), vi(dj)e, i, f., vi’d(i’),
f., vejd, f. Mk. * vi’eband,n., -kippe, n., o :
-Vundt, -skog, m., -stjore, m. og vidjar
hals, m., o: Tykenden af en V.; -tagl,
n., o: ©malenben af en V. Ring af
vredne SBtbter, erje (»yrgje«), f., kværve,
f., spænning, m.
Vidiebaand (liden Ring af Vidier), tæst(e),
f., næsting, f., nejste, f. Se Vidie.
Vidieficrtning, -kurv el. .net (at boere no
get i paa Ryggen), kipe, f., kjæsse, 1.,
bak-mejs, f.; (at vcrlte Hpl ned fra Fjcrl
bet i), ruse, f., rådde(o), t., mejs, f., h©j
m. Mk. kwv-iuejz (gl. n. me^s, Kurv).
Se Kurv.
aStbtelurti, se V.-flcrtning.
Vidiepil (Salix cinerea), ister, f. (for »il
stre« gl. n. ilstri, sv. * jolster, jålster,
hilster), vi(d)er, m., vidje, f. (gl. n. visir,
sv. vide), vidje-pi’l (Sørensen) ; (Salix
pentandra), ister-vidje, l. (I. A,), ister
pi’l. Sør. Mk. vi’er-kjør’ el. kjærre,
f., o: V.-Krat, -run’, m., o: -Nust,
-vånd(o), m., o: -Spire, -Kvist.
VidierpN s^o^bus inie^met/la J"), sælje
asal, in.
Vidiefpcending, næsting, f., spænnel, m.,
spænning, m. Jfr. Vidieblland.
Bidimation, °mering, eftersyn, god-kæn
nelse, stadfæstelse (av ordlyden i en av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
