Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vidimere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
950 Vi6ilN6i6 — Vis.
skrift, at den næmlig er rigtig efter grun
skriftet).
Vidimere, stadfeste (som rigtigt), innestå
for ordlyden, ord- el. like-lydende av
skrift; godkænne. H. D. Vidimeret
Afskrift, stadfestet, vitnesfast avskrift;
påtegnet «vidi», el. «vidimus*, 0: jeg,
vi, har set, gennemset — det skrevne
næmlig, jævnført, sammenhålt. Jfr. gi=
dimere.
Vidimus, et, 2: vidimeret Afstrift, se
Vidimere.
æibløg, *vet-laus.
Vidne, at, vitne(ar) (sv. vittna), prove(ar).
Gl. n. pr<sfa.
Vidne, et, vitne, n. Drage, frætoe el. til
kalde En til V. paa noget, ta’ vitner
(på), kalle til v. (på), *lyse til vitnes,
*skjote (*skyte) til provs, t. skjæls(e), t.
vitnes; *skjæl-skjote. Bekrcefte som V.
(ved en Aftale, et Vceddemaal), *slå av,
*slå imillom, 2: slå et slag med hånden
over de to andres håndslag. Antagelig
som øtjtbtgt V., *vitne-før. Uden Vid
«er, *vitne-laus(t).
SHbttefietiiå («Bevis, som føreå ved SSibner"),
jfr. *vitnemål, o: «AfgiPlrelse ved Vid
ner".
SHbtteførelfc (Stføjtørelfe ved V.), vitne
mål, n.
Vidnesbhrd, vitne, n., vitne-mål, n., vit
ning, f., vitne3dnr6(ii’), m., prov, n.
Vidnesfaft (1. som lan bekreftes beb 33.),
*vitne-fast; (2. antagelig som gyldigt
V.), *vitne-før.
Vidnesfer, *vitnes-før. Jfr. Vibnesfast 2.
Vidt (v. omkring, paa mange Steder), *vide
(vie, vi6o, vida, vio), *vidt. DZertil vidare,
vidaste, o: lllmindeligst, paa de steste
©teber. «Både her og vi(d)are«, o: og
paa flere St. Vidt for langt, altså i
samme linje el. retning, ær efter det tyske
weit. Han gaar saa vidt (so weit), at,
han går så langt, at ... Så vidt i *
ær — saa meget el. i den Grad. Mk. :
»eg vejt ikkje vidare* (d: mere). «Det
var ikkje vidare godt« (o : synderlig godt).
Vid(t) om utstrækning til flere kanter
ær norsk. Så i *vid-faren ( Vidt befaren"),
*vidgjængd, *vid-svivande ( t»ibt gaaenbe,
V. omsvVvende"), *vidsvejm(t), *vidsynt.
Likeså i (dansknorsk) vidtstrakt, -skyg
gende, -strålende (vid- for vidt- var hær
•rettere), For vidt (gaa), *av-væges (adv.).
Hvor vidt er du kommen? o: hvor
langt ? Saa vidt Cicero, så meget (efter)
C Det er faa v., at —, *so møket(y) :
»Det er s. m., hau er oppe« (u). Det
gtf for Vidt, o : langt, var for meget.
Det gaar for v., jfr. »det gjæng op om
skoen., o : over Sk. Kommen v. (naaet
til en f)jix Grad), *stor. »Stor dag«, o :
6øilfy£ D.; »*stor sorg, harm« ; »stor
mejstar, skalk, stakar*. Det kom Vidt
0g bredt Udover, jfr. »det kompåviddi,
på vid-vangen, pa vide-vank. Tale V.
0g Brebt, jfr. tale i det lange og brede;
skravle. Jfr. Snakke, Vaase; Vidtlpftig.
Vidt omkring (vidt og bredt), ’vidfares,
*vidt. V. oefjenbt, *vid-gjeten, -kjænd,
-spurd, -kunno^. Jfr. BerFmt. Mk.:
«han hæve vide vankat og litet sankat*
og «han er vide kjænd oglitet atterspurd*.
Indtil Videre, *sa længe. .Han blir
her 8a længe*. Og saa t». (t.: und so
weiter, o: lcengre), med mere (el. flere),
*og so bortetter.
SJtbtbeforett, *vid-faren, vid-fårog (-»for*-).
Se Vidt. Mk. vidfårol, o, o : som vanker
Vidt. Gl. n. viåforull. (^orbalb Vid
fe>rle, 2: d. vidfarne).
Vidtlplftig (t. lveitlaufig), (omfangsrig),
*ruven, ruvsam, båven(o). Mk.: *ruve,
*røjve, båve(o), *skruve, skrdjve, 0 : se
stort üb, obtage stort 3tum (jfr. Skrolle),
Jfr. og Voluminøs ; Dmfana. (ftulb af
Omsvpb), "vid-rZesen. V. i Fremstilling,
Ord, bred, *lang-drægen(e), -drog, -snakr
ken, -talande, -rodog ; *ord-rik,*tale-rik, ut
førlig, lang, *taledrjug, *rynjande. rift),
glesen(i), gresen, i, *rom. Slerdeles V.,
endelaus. Sv. gies. (Vanstelig at faa Rede
paa, mangf.), *fjølg. «*Det vart for fjølgt
føre(y) megc. Også = vid-gjængd, vid
svejmd, f. e. om marker, landskap. B.
Snak, kjav, n., kjæft-rev(i), n. V. snakke,
*rive kjæften, *rale, *ralle, *radde. Sv.
rada, radda; jfr. Snakke. Dærtil ra’l
kal’, m., radde-stav, m., 2: Snakker,
ra’l, n., radding, f., Snak, Vrpvl. Sære
ti. (i Tale el. Skrift), *rynje — runde).
V. Strcekning, vid’, f., vidåtte, f. Mk.
*alman-viddi, *viddi, næmlig på høj
fjællene (Telem. m. fl.). Uk. vigga, 2:
vidga, ve(d)e-løjsa(i), *bær-fjællet, *bær
snøj’a.
Sibtløftig^eb, ordfylle, *rynjing. Jfr. Vidt
løftig. V., oberorbentl., endelojse, f.
Med V. foredrage, forklare ( iscer med
en vis Skolemaner"), *grejske (av *greje).
83. (i Foredraget), bredde.
Vidtskuende, vid(t)-synt. J. E., Boisen,
H. D. Vidsynt i*ær = «gunstig for
Übftgten" (om sted).
Vidunder, ov-under, n.; tejkn, n.; syn, f.,
*storsyn, *ovsyn; syn, n., særsyn; for
syn, f,, r^d(v), f., bisn, n., fælske, f.,
fælsn, f., åbine; ov-værk, n.
Vidunderlig, *ov-unders, tejkneleg, for
bisneleg.
Bie, vi(gj)e (-gde), «vigsle. Viet, *vigd,
vigsla’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
